Økologi forener viden og sund fornuft

DEBAT: Vi har ikke de endelige svar, når det kommer til økologi, landbrug og fødevareproduktion. Derfor må vi gøre det bedste med den viden, der findes nu. Jorden har vi kun til låns, skriver formand for Økologisk Landsforening Per Kølster i debatten.

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening
 
Økologi er et ord, der kalder på følelser.
 
Ingen tvivl om, at der er nogen, der mener, at økologien skal sendes derhen, hvor peberet gror – ikke økologisk naturligvis. Økodebatten her på Altinget.dk, har været interessant at følge, meningerne er delte. 
 
For lige at runde den med peberet af, så skulle det ikke undre mig, hvis den optimale peberkvalitet opnås ved en særlig sans for at dyrke med naturen som vejleder og uden brug af kunstgødning til at speede væksten op eller pesticider til at fjerne konkurrenternes angreb.
 
Enhver plante er naturligt udviklet til at skulle klare sig i mod sine fjender og skaffe sig den næring, som jorden kan stille til rådighed.
 
Dette er et stykke elementært biologi, en lære, som danner den grundlæggende forståelse bag en anden videnskabelig disciplin, nemlig økologien, og dermed også grundlag for en række konkrete værktøjer i den økologiske jordbrugers udøvelse af sit gode landmandsskab.  
 
Landbrug og fødevareproduktion er ikke naturligt
Uanset hvad, så er landbrug og fødevareproduktion et radikalt indgreb i naturen og i forvaltningen af jordens ressourcer. Det skal gøres med respekt for, at vores livsnødvendige fødevareproduktion er i balance med de miljøer og økosystemer, den foregår i. At vi holder hus. 
 
Den certificerede økologi er ikke et endeligt facit for økologisk fødevareproduktion.
Vi ved ikke alt i dag, og derfor er fortsat udvikling og økologisk forskning essentiel.
 
Ej heller er naturvidenskaben statisk, men en ongoing proces i at undersøge og blive klogere. Sandheder har det med at ændre sig. Og selvom det kan lyde højtravende, så ved enhver med blot et minimum af kendskab til naturens mekanismer, at vores viden kun er et snit, et udpluk eller en synsvinkel på en kompleksitet, som endnu overgår vores fatteevne.
 
Nok så mange computermodeller, simuleringer, forsøg eller måleprogrammer kan ikke på forhånd føre bevis og til fulde afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. 
 
Derfor kan vi kun lade os råde af viden, når vi samtidig erkender vores relative uvidenhed og lader den, vores usikkerhed og vores forsigtighed råde os i forhold til, hvad der er ret og rimeligt. 
 
Økologi er sund fornuft
Økologisk mad og økologisk landbrug er vores bud på et rationale, der forener viden med sund fornuft.
 
Økologien er en udviklingsvej, som i stigende grad forsøger at møde de udfordringer, vi som samfund er stillet overfor i forhold til at sikre fødevarernes lødighed, kvalitet, vores sundhed, naturens mangfoldighed, miljøets og klimaets tilstand og dyrenes velbefindende. 
 
Menneskeheden har en udfordring i en stigende global befolkningsudvikling og pres på klodens ressourcer, miljø og klima. Vi føler os som økologer dybt ansvarlige for, at vi med vores udviklingsveje viser troværdige løsninger, som netop skal sikre, at alle mål afvejes og fremmes samlet set. 
 
Selvom vi på kort sigt alle er besnærede af, at der er en stigende velstand i verden, som efterligner vores vestlige livsstil, så er det ikke bæredygtigt i nogen som helst forstand at forsøge at 'kødføde' fremtidens verdensborgere. Det har vi ganske enkelt for få jordkloder til.  
 
Med andre ord er der ingen garanti for, at fremtiden er en tro kopi af den virkelighed, vi kender i dag. Tværtimod.
 
Dansk landbrugs fremtid ligger ikke i animalsk storskalaproduktion. Landbrugets fremtid kan derimod ligge i at være en global rollemodel for udviklingen af et bæredygtigt landbrug. Fremtidens landbrug.
 
I den nære fremtid er økologien udfordret af, at de rammer, samfundet opstiller, skal omdefineres. EU's forordning om økologi er vores grundlov, den er til forhandling nu, og alt afhængig af ånd og bogstav kan det blive til snærende grænser eller åbne porte til mere økologi.
 
Reguleringen af landbruget er til forhandling, og stærke kræfter arbejder for at intensivere dyrkningen og rammerne for husdyrholdet i en retning, der kan komme til at betyde, at der bliver hård kamp om den danske jord. For at økologien kan udvikle sig, så skal spillereglerne tænkes grundigt igennem.
 
Det skal gøres fuldstændigt klart, at økologien bidrager med sin samlede indsats for at sikre grundvandet, havet, naturen, miljøet, klimaet, velfærden og sundheden. Og – ikke uvæsentligt – samfundets økonomi og beskæftigelse.
 
Selvom økologien overordnet set er en ekstensivering af landbrugsdriften, så er den set i forhold til beskæftigelsen udtryk for en intensivering. Økologien bidrager positivt til landdistriktsudvikling, til innovation og til udvikling af nye markeder og markedsformer. Økologiens samlede samfundsgevinster skal derfor ikke undervurderes. 
 
Alt kan pilles fra hinanden til det meningsløse, og det er heller ikke økologiens styrke af være no. 1 i alle discipliner. Nej, ambitionen er at forvalte en helhed, som samlet set 'leverer varen', og som altid er vågen og vaks til at finde nye veje for bæredygtige løsninger.
 
Vi skal finde holdbare løsninger
Derfor er den kommende tid så afgørende. Vi tror på, at vores omgivelser også vil prioritere økologi for at sikre en bæredygtig fremtid.
 
Hvad er det for en jord, vi vil efterlade? Regnskovsindianerne siger det på deres egen tankevækkende måde: - Jorden har vi ikke arvet af vores forældre – vi har lånt den af vores børn.
 
Hvis man har lidt svært ved helt at forstå meningen med bæredygtighed, kan det måske være en lille hjælp eller øvelse at stille sig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg gerne levere tilbage, når jeg er færdig med at låne det?

Forrige artikel 30 år med mælkekvoter - og hvad så derefter? 30 år med mælkekvoter - og hvad så derefter? Næste artikel Økologisk dyrkning af misforståelser Økologisk dyrkning af misforståelser