Kød er det næste økologiske kvantespring
DEBAT: Forbrugere, der vælger økologisk, er de mest kritiske og interessante, skriver ugens debattør, Anna Lise Mortensen Grandjean fra Coop. Den indenlandske efterspørgsel kan stadig trække økologien frem.
Af Anna Lise Mortensen Grandjean
Ansvarlighedsdirektør i Coop Danmark
Vi kan faktisk godt tillade os at juble lidt. Siden den spæde start i 1982 har økologiske produkter konstant været på hylderne i Coops butikker.
Og gennem de seneste 30 år har vi ikke set en mere sejlivet og udbredt trend på fødevaremarkedet end netop økologien, som er gået fra at være en lille niche til at blive mainstream. Du kan ikke åbne et supermarked i dag uden et bredt sortiment af økologiske varer. Det er simpelthen en forudsætning for at blive valgt til af de danske forbrugere.
Faktum er, at 2/3 af de danske forbrugere med jævne mellemrum bevidst tilvælger økologiske varer. Over 90 procent af al den babymad, Coop sælger, er økologisk.
Og 55 procent af alle havregryn. Selv varer som smør, ymer og endda vineddike har økologiske markedsandele på over 40 procent i vores butikker.
Så hvis du én gang mere hører, at økologi bare er noget for Københavnere eller de rige, så kan du godt tro om igen. Økologi er blevet hele Danmarks bud på en fødevareproduktion med oplevet merværdi.
Ikke flere samtalekøkkener
De forbrugere, som vælger økologisk, er interesseret i at lave mad fra bunden - af ordentlige råvarer. Brød har kun en økologisk markedsandel på 10 procent, men mel på 40 procent - så økoforbrugerne bager selv!
De forbrugere, som vælger økologisk, er interesseret i at lave mad fra bunden - af ordentlige råvarer. Brød har kun en økologisk markedsandel på 10 procent, men mel på 40 procent - så økoforbrugerne bager selv!
De økologiske varer er dyrere, produktiviteten er lavere, men selv under de første usikre år under den økonomiske krise har økologien oplevet vækst. Det er som om den økonomiske usikkerhed, har fået forbrugerne til at se indad og prioritere skarpere.
Ikke flere samtalekøkkener, men altså stadig flere økologiske råvarer. I år forventer vi en to-cifret vækst i vores økologiafsætning.
På den måde tegner den økologiske produktion måske fremtiden for dansk landbrug: Her har du en produktion, som formår at afsætte sine varer til kritiske forbrugere i den velbjergede del af verden. Forbrugere, der er villige til at betale mere for det, de opfatter som en holdningspræget fødevareproduktion af god kvalitet.
Derfor tøver jeg ikke med at kalde de økologiske forbrugere for de mest kritiske og de mest interessante. Hvem vil ikke gerne sælge sine varer til kunder, der har krav og holdning til fødevareindkøbet, som er villige til at betale ekstra, som går op i madlavning og som gerne prøver nye varer (eller gamle sorter)?
Fordobling er muligt
I Coop hilser vi derfor fødevareministerens ønske om at fordoble det økologiske areal inden 2020 velkommen. Vi vil også gerne sælge endnu mere økologi. Men flere æbler og gulerødder eller endnu mere mel vil langt fra øge behovet for omlagt landbrugsareal tilstrækkeligt til at indfri de politiske ambitioner.
I Coop hilser vi derfor fødevareministerens ønske om at fordoble det økologiske areal inden 2020 velkommen. Vi vil også gerne sælge endnu mere økologi. Men flere æbler og gulerødder eller endnu mere mel vil langt fra øge behovet for omlagt landbrugsareal tilstrækkeligt til at indfri de politiske ambitioner.
Så hvor skal væksten så komme fra? Fra eksporten, som ministeren antyder? Eller fra fortsat løft i den indenlandske afsætning?
I Coop beskæftiger vi os med det danske marked, og ser vi på det, tror jeg, at det næste økologiske kvantespring meget vel kan være kødproduktionen. Med blik for, at de økologiske forbrugere søger kvalitet og laver mad fra bunden, er der stadig et stort potentiale i at få flere forbrugere til at vælge økologisk kød – måske også af andre udskæringer end de mest gængse?
Ikke mindst fjerkræ kunne vi sælge langt større mængder af, hvis priserne var lavere. Og kunne det samtidig blive lettere for butiksslagterne at håndtere det økologiske kød, ville det også hjælpe på vores afsætning. Det er som om ketchupflasken er ved at blive rystet, men hvem trykker hårdt nok til at starte bølgen?
Alle skal spille med
Alle aktører må skubbe på udviklingen, så vi får den animalske produktion op og priserne lidt ned, samtidig med at vi fortæller forbrugerne om, hvilken merværdi de får gennem et økologisk kødvalg. Hvis det lykkes - og politikerne sikrer rammebetingelser for sektoren, som anerkender den samfundsmæssige værdi, som Dan Jørgensen påpeger i sit debatindlæg den 25. marts - er der håb for, at vi når arealfordoblingen inden 2020.
Vores viden om forbrugerne viser imidlertid, at de økologisk orienterede danskere generelt spiser mindre kød (og flere grøntsager), så lad os derfor allerede nu overveje, hvad de næste skridt op ad den økologiske trappe skal være. Så selvom vi så at sige er nået op til Base Camp, så lad os hjælpes ad med at finde vejen helt til økotoppen!
DN: Bæredygtigt Landbrug befinder sig i et parallelunivers
Vagn Lundsteen: Økologi er en religiøs bevægelse
