Grøn hånd skal værne om konkurrenceevnen
DEBAT OM GRØN LANDBRUGSSTØTTE: Danmark skal arbejde for, at EU's landbrugsstøtte tager hensyn til miljøet, men det må ikke ske på bekostning af konkurrenceevnen og arbejdspladser.
Af Henrik Frandsen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Jo mere effektive og konkurrencedygtige vi er i den danske fødevareproduktion, jo mere bæredygtige og grønne bliver vi også.
Sådan er vores overbevisning i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. At udvikle en bæredygtig fødevareproduktion kræver kort fortalt, at vi har en god forretning, hvor vi er i stand til at konkurrere med andre lande. For jo bedre forretningen er, jo mere effektive skal vi være. Og jo mere effektive vi er – benytter det nyeste udstyr samt optimerer ressourcer og processer - jo grønnere bliver vi.
Truet hektarstøtte
Selvom EU’s fælles landbrugspolitik kan blive en anelse kompliceret, er målet for os fortsat klart: Vi ønsker en politik, der både sikrer konkurrencedygtighed og bæredygtighed.
Netop derfor er det ærgerligt, at regeringen ved fødevareminister Mette Gjerskov (S) i øjeblikket arbejder på at flytte om på midlerne, så danske landmænd kommer til at miste penge i hektarstøtten.
Det vil efter alt at dømme være resultatet af, at man i Danmark kan vælge at flytte 10 pct., eller knap 700 mio. kr., fra den såkaldte søjle 1 til søjle 2. Det vil sige fra den generelle hektarstøtte i søjle 1 - der gives alle landmænd - til fx miljøbetinget støtte i søjle 2, hvor man som landmand kan få dækket en del af sine meromkostninger ved miljøinitiativer.
Skader konkurrencen
Mette Gjerskov har tilsyneladende kæmpet for denne ordning. Og hvis regeringen får held til at gennemføre sit forslag i EU, vil resultatet være, at danske landmænd bliver udsat for stor konkurrenceforvridning. For Danmark vil sandsynligvis være det eneste land, der anvender ordningen.
Når der samtidig skal overføres midler til de fattigste EU-lande, betyder det, at danske landmænd vil få reduceret deres støtte med cirka 16 pct. Mens et land som Tyskland, som vi konkurrerer med, sandsynligvis vil slippe med cirka 4 pct.
Jeg kunne godt mistænke fødevareministeren for, at denne manøvre i realiteten går ud på, at de danske landmænd dermed betaler deres egen kompensation for randzoneloven; de 50.000 ha randzoner, hvor landmænd fremover ikke må dyrke jorden. Det vil sige, at hunden fodres med sin egen hale.
En anden strategi
I Landbrug & Fødevarer vil vi meget gerne være med til at gøre landbrugspolitikken grønnere. Men vi peger på en anden strategi: Danmark får i dag kun 0,6 pct. af EU’s såkaldte landdistriktsmidler, der netop skal fremme konkurrencedygtighed og bæredygtighed.
Vi har fremlagt en balanceret model, der fortsat tager hensyn til, at de fattigste lande skal have tilført ekstra midler. En model, der vil sikre, at Danmark får 1,3 mia. kr. i modsætning til de nuværende 500 mio. kr.
Koblet med en national medfinansiering vil det give midler til både mere naturvenlig landbrugsdrift på nogle arealer samt bidrage til kompensationen for randzonerne. Og samtidig vil det give mulighed for at satse på vækst gennem støtte til innovation, nye teknologier, bioenergi m.v.
Dermed får danske landmænd en større del af EU-budgettet øremærket til grønne løsninger. Og i og med, at der ikke tages midler fra den grundlæggende støtte, opbevares konkurrenceevnen og muligheden for netop at udvikle dansk landbrug i en grønnere retning.
Europa holder vejret en måned endnu
Pæne ord skjuler indholdsløse miljøkriterier
