Europa holder vejret en måned endnu
KLUMME: Når EU's ledere igen samles om en måned for at drøfte økonomien, er det på tide, at de indser, at spareiveren ikke har været den rette kur til den kriseramte økonomi, tværtimod.
Direktør, Tænketanken Cevea
Europas ledere stimlede i sidste uge endnu engang sammen til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Over en langstrakt middag – mødet tog ca. 6 timer alt i alt – var fokus på vækst og beskæftigelse. Eller rettere sagt: Hvad EU-landene i fællesskab kan gøre for at forhindre den recession, som de fleste af dem er ved at blive fanget i igen, og for at bekæmpe den arbejdsløshed, ikke mindst blandt unge, som bare fortsætter med at stige og stige.
Men nok engang var det så som så med de konkrete resultater. Ja, faktisk foreligger der slet ikke nogen. De skal komme ved det planlagte topmøde i slutningen af juni, som også markerer afslutningen på det danske formandskab for EU.
Dominerende spareregime
Ganske kort og enkelt, at Europa holder vejret en måned endnu, og at der krydses fingre for, at sommerstemningen ikke vil forhindre seriøs handling. For uden yderligere ’action’ fra EU’s side eller en opblødning af det dominerende spareregime, ser flere EU-lande ud til at gå nye problemer i møde. Og det vil i sidste ende ramme hele Europa.
Grækenland oplever lige nu det, der er blevet kaldt et ’bank jog’ – en slowmotion udgave af det mere kendte ’bank run’, hvor kunder hiver deres penge ud af bankerne. I Athen og omegn sker det lige nu på grund af en formodning om, at Grækenland vil forlade euro’en. Det forøger selvsagt de kvaler, som landet i forvejen har.
I Spanien er de største banker blevet nedgraderet af kreditvurderingsinstitutterne endnu engang, og landets fjerdestørste bank er både blevet nationaliseret og har bedt om yderligere tilskud fra staten. Imens er arbejdsløsheden steget til 24 pct. – og er dermed på niveau med USA’s under 1930’ernes depression.
I de fleste andre EU-lande ser det også sort ud. Eurozonen forventes at være i recession i 2012 og måske også i 2013. Endnu engang vil EU være ramt af flere problemer på én gang – som en såkaldt perfekt storm – med bankkvaler, økonomisk nedtur, arbejdsløshed og pressede statsbudgetter.
Tiden løber ud
Det er derfor, at det er så afgørende, at Europas ledere viser sig modne til udfordringen. De seneste 2 ½ år har man mødt krisen med halve svar, der købte én lidt tid på kort sigt. Men nu ser tiden efterhånden ud til at være løbet ud.
I det lys er det ikke imponerende, hvad Van Rompuy og Barroso har kunnet løfte sløret for af nye tiltag: bedre brug af EU’s strukturfonde, lidt flere penge til den europæiske investeringsbank (EIB) og øget nationale indsatser for jobskabelse, særligt rettet mod unge.
Heller ikke de projektobligationer, der er på bordet, vil gøre det store. Tiltaget er i sig selv fornuftigt nok – for selvfølgelig skal EU kunne investere i infrastruktur i fællesskab – men nogle ekstra kilometer jernbaneskinner i 2014 eller 2015 hiver ikke EU ud af det morads, samarbejdet er i lige nu.
Fatal spareiver
Det grundlæggende problem, som EU-lederne snart må indse, er, at den politik, man har mødt krisen med, har været forkert. Spareiveren har forværret situationen. Det har nobelprismodtageren i økonomi, Paul Krugman, understreget således: ”Som enhver fornuftig økonom kunne have forudsagt (og det gjorde vi, gjorde vi), ville nedskæringerne gøre den økonomiske krise dybere, hvilket både yderligere underminerede investorernes tillid og har ledt til politisk ustabilitet”.
Forskellige mindre tiltag vil ikke – og det næsten lige meget, hvor kreative de er – gøre en forskel, når de værst ramte lande på en og samme tid slås med en økonomi i bakgear og skal foretage drabelige nedskæringer i deres offentlige udgifter.
Derfor er det bedste, EU kan gøre nu at erkende, at man er gået for langt med budgetkonsolideringer, udskyde dem med mindst et år og så sætte en endelige stopper for den dominoeffekt, der sætter pres på først et land (som eks. Grækenland) og så et andet (som Portugal) og så videre igen (som Spanien og med tiden måske Frankrig).
En sådan stopper kunne være de meget omtalte euroobligationer, en udvidet rolle til den europæiske centralbank (ECB) og en reel europæisk investeringsstrategi.
Hvorvidt noget som det kommer på bordet ved det næste topmøde, er dog tvivlsomt. Og i givet fald må mange europæere holde vejret endnu længere endnu end til den sene junidag, hvor ministerbilerne endnu engang triller op foran Rådsbygningen i Bruxelles.
Ingen fisk = Ingen arbejdspladser
Grøn hånd skal værne om konkurrenceevnen
