Svensk regering kræver bedre vilkår for udenlandsk arbejdskraft

UDSTATIONERINGSDIREKTIV: Danmark er ikke med, når ni EU-lande mødes i Stockholm for at drøfte bedre vilkår for udstationeret arbejdskraft. Sveriges beskæftigelsesminister kræver, at udenlandsk arbejdskraft skal følge kollektive overenskomster i det land, hvor de arbejder. 

Ministre fra ni EU-lande mødes torsdag og fredag i Stockholm for at diskutere bedre forhold for lønmodtagere på tværs af landegrænser i EU.

Danmark deltager ikke i mødet.

"Det, Sverige vil opnå, er lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads," siger den svenske beskæftigelsesminister, Ylva Johansson (S), som leder mødet i Stockholm.

Mødet finder sted, mens EU­-Kommissionen forbereder den såkaldte mobilitetspakke. Lovpakken har til hensigt at øge bevægeligheden på arbejdsmarkedet i EU, og ventes klar i slutningen af året.

I den forbindelse vil Kommissionen også gennemgå det såkaldte udstationeringsdirektiv, som fastsætter reglerne for EU-borgere, som arbejder midlertidigt i et andet EU-land. Kommissionen vil undersøge, i hvilket omfang direktivet håndhæves korrekt.

Kan ikke kræve svenske kollektive overenskomster
Men Sverige ønsker, at kravene til udenlandsk arbejdskraft strammes, når Kommissionen skal gennemgå direktivet.

"Problemet med udstationeringsdirektivet er, at vi ikke kan kræve svenske kollektive overenskomster. Hvis du er udstationeret fra et byggefirma, så skal du bare have den svenske mindsteløn og ikke den samme løn som de andre. Det er urimeligt," siger Ylva Johansson.

Beskæftigelsesministeren mener, at Sverige i takt med stigende aktivitet i byggeriet kommer til at modtage mere arbejdskraft fra andre EU-lande. Derfor er det vigtigt at have rimelige forhold, mener den svenske regering, som sidste sommer skrev et brev sammen med seks andre EU­-lande, hvor man opfordrede beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen til at ændre reglerne for udstationering.

Opfordringen falder i god jord hos svensk LO, som er hovedorganisation for svenske lønmodtagere.

"I dag er udstationeringsdirektivet et loft, der begrænser de krav, vi kan gøre gældende i kollektive overenskomster med de virksomheder, som er udstationerede. Det forhindrer os i at sikre, at lønmodtagere behandles lige," siger Johan Danielsson, der er EU-­koordinator for LO.

Arbejdsgivere bekymret
Arbejdsgiverforeningen Svenskt Näringsliv er mindre begejstret for regeringens linje. De frygter, at ændrede udstationeringsregler kan forringe mulighederne for svenske virksomheder.

"Det ville begrænse den frie bevægelighed inden for EU, forringe mulighederne for svenske virksomheder for at få arbejdskraftstilskud og generelt reducere mulighederne for at få kompetent og kvalificeret arbejdskraft," siger Lars Gellner, arbejdsmarkedsjurist i Svenskt Näringsliv. 

Ylva Johansson mener derimod, at anstændige forhold på arbejdsmarkedet i EU, hvor man ikke dumper løn og konkurrerer på dårlige arbejdsvilkår, er en forudsætning for, at EU's frie bevægelighed skal kunne fungere.

"Støtten fra EU og den frie bevægelighed undermineres, når man ser, at mennesker kommer og arbejder for dumpede lønninger," siger hun.

Lars Gellner peger dog på en række andre EU-­lande, der præcis som Svenskt Näringsliv vil bevare de nuværende regler.

Sverige klar til kompromis
Efter at Sverige og seks andre ligesindede lande har bedt kommissær Thyssen at åbne op for en revision af betingelserne for midlertidigt arbejde i andre EU­lande, har ni andre EU-lande, deriblandt Rumænien og Bulgarien, også sendt breve til Kommissionen med en anmodning om at bevare det nuværende system.

Bulgarien er et af de lande, der kommer til mødet i Stockholm i slutningen af ugen. Men selv om der er uenighed, håber Ylva Johansson, at man kan blive enige om et kompromis.

"Det, jeg vil gøre ved mødet i Stockholm, er at finde fælles veje og åbne op, så der ikke vil være to låste blokke," siger hun. 

Hun ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan et kompromis kunne se ud, men forklarer at der findes alternativer til at ændre reglerne om udstationering. Kommissionen kan for eksempel ændre sin fortolkning og anvendelse af det eksisterende regelsæt.

Den svenske beskæftigelsesminister siger, at hun har talt meget med sin bulgarske kollega og hun mener, at der er flere fællesnævnere at bygge videre på.

"Det er hans borgere, som arbejder i Sverige. Han ønsker også, at de skal have gode vilkår," siger Ylva Johansson.

Artiklen fra Altinget.se er skrevet af Andreas Liljeheden, oversat til dansk af Johanna Dahlgren og redigeret af Søren Elkrog Friis.

Forrige artikel Altinget åbner svensk netavis om arbejdsmarkedet Næste artikel Det sker i EU: Ministre søger svar på flygtningesituationen Det sker i EU: Ministre søger svar på flygtningesituationen