Skal Frederiksen være den nye leder af Europas sparebande efter Hollands valg?

Selv om det oftest har været regeringschef Mark Rutte, som omverdenen har hørt stille krav om europæisk budgetdisciplin, så er det faktisk i det hollandske finansministerium, at den største økonomiske høg har holdt til.

Resultatet ved Hollands parlamentsvalg onsdag kan betyde, at den høg flyver bort – og det kan komme til at opbløde landets vigtige rolle i den kreds af EU-lande, der ønsker at begrænse unionens udgifter og medlemslandenes indbetalinger.

Høgen i Haag har nemlig i høj grad været finansminister Wopke Hoekstra – men hans konservative og kristdemokratiske parti CDA fik et dårligt valg. Af den grund bliver det efter alt at dømme i en mindre indflydelsesrig rolle, hvis CDA igen går i regering med Ruttes liberale parti, VVD, og midterpartiet D66.

Det betyder, at Den Europæiske Union kan komme til at se et mere fleksibelt Holland, selv om landets leder stadig vil hedde det samme.

Pludselig virker det ikke så sikkert, at Mark Rutte vil fortsætte med at føre an i den firebande af sparsommelige lande – Holland, Østrig, Sverige og Danmark – som blev en magtfaktor i forhandlingerne om EU's budget sidste år.

”Hvem ved? Måske er det Mette Frederiksen, der skal være leder af sparebanden nu,” siger den dansk-hollandske politolog Claes de Vreese.

Teflon-Mark skal samle sin fjerde koalition

Ved at sætte sig på 35 af de i alt 150 pladser i det stærkt fragmenterede hollandske underhus bliver de liberale igen klart landets største parti. Derfor er der ingen tvivl om, at den store politiske overlever Mark Rutte kommer til at lede sin fjerde regering.

Den glatte Rutte, i folkemunde ofte kaldet ’Teflon-Mark’, har allerede haft 10 år i den rolle. Det gør ham til den længst siddende hollandske leder nogensinde og en af de mest erfarne i kredsen af europæiske ledere.

Nu er spørgsmålet så, hvordan Mark Ruttes nye koalition ender med at se ud. Umiddelbart kan den komme til meget at ligne den udgående regering, som ud over hans eget VVD også havde deltagelse af D66, CDA og det lille kristne parti ChristenUnie.

Det virker uundgåeligt, at Rutte må basere sin nye regering på et samarbejde med det socialliberale, intellektuelle og EU-begejstrede parti D66, som minder en hel del om Det Radikale Venstre i Danmark. Under ledelse af den tidligere FN-udsending Sigrid Kaag fik D66 dets bedste valg nogensinde, som med en stigning fra 19 til 24 mandater gør partiet til landets andet største.

Rutte skal dog bruge flere partier for at finde flertal og danne regering. I princippet kunne han godt skræve over midten og invitere socialdemokraterne, socialisterne og De Grønne med. Det ville imidlertid virke lidt ulogisk efter et valg, hvor venstrefløjen har fået tæsk af vælgerne.

Konservative kan miste grebet om finanserne
Derfor fremstår Wopke Hoekstra og hans kristdemokrater i CDA endnu en gang som en naturlig koalitionspartner, men det bliver nok på nogle andre betingelser end sidst. Mens D66 gik op ved onsdagens valg, så gik CDA nemlig tilsvarende ned.

Et tab på fire mandater skubber kristdemokraterne helt ned på en fjerdeplads efter højrenationalisten Geert Wilders, hvis Frihedsparti trods tilbagegang stadig står ganske stærkt. Det betyder, at CDA ikke længere vil kunne kræve de tungeste ministerposter.

”Hoekstra er så svækket efter dette valg, at det ikke længere er nærliggende at se ham som finansminister,” siger Claes de Vreese, som er professor i politisk kommunikation ved Amsterdams Universitet.

”Samtidig betyder coronakrisen, at dagsordenen er flyttet mere i retning af offentlig investering. Det kan potentielt skabe et skifte i hollandsk EU-politik, om end Rutte stadig skal passe på høgene i sit eget parti også,” siger han.

Valgets højdespringer er en hollandsk Vestager
De Vreese påpeger, at den borgerlige Mark Rutte kan få sin sag for, når han skal forhandle regeringsgrundlag med et kraftigt styrket D66.

Partileder Sigrid Kaag vil ikke alene insistere på en moderne, grøn og social regering – hun vil også presse på for en mere ambitiøs europapolitik, styrket samarbejde med Frankrig og Tyskland og større økonomisk solidaritet med Sydeuropa.

For at bruge en lidt karikeret, men ikke helt forkert dansk parallel, så ligner Sigrid Kaag meget mere Margrethe Vestager end Mette Frederiksen.

Dermed taler meget for, at Holland er på vej til at få en regering, der er mindre kritisk overfor EU. Endnu et lod i den vægtskål er det unge og ligefrem unionsføderalistiske, pan-europæiske parti Volt, som med tre mandater for første gang er blevet valgt ind i det hollandske parlament.

(artiklen fortsætter efter grafik)

 

Inden nogen udråber en jordskredssejr for det liberale centrum-højre, mainstream-partierne og alskens jubeleuropæere, så skal man dog nok lige tage en dyb indånding og kaste et ekstra blik på det yderste højre.

Nye nationalistpartier styrker det yderste højre
Selv om veteranen Geert Wilders ser ud til at tabe tre mandater, så beholder hans Frihedsparti PVV stadig 17 pladser, hvilket er meget i Hollands parlament. Og hvad der er endnu vigtigere: To nyere højrenationalistiske partier har fået et bemærkelsesværdigt godt valg.

Trods en problematisk valgkamp med anklager om antisemitisme, så får EU-modstanderne i det fem år gamle parti Forum for Demokrati (FvD) et overraskende boost fra kun 2 helt op til 8 mandater. Samtidig står det nyskabte JA21, skabt af afhoppere fra FvD, til at blive valgt ind med op til 4 mandater.

Alt i alt er der lagt op til en markant populistisk front af nationalister og EU-modstandere, der med tilsammen næsten 30 mandater i det nyvalgte underhus kan give den kommende regering i Holland masser af modspil.

Ved et historisk valg midt under en pandemi har de hollandske vælgere banet vej for en regering, der kan blive mere fleksibel i Europa og mere åben over for verden. Men et stort mindretal har samtidig valgt politikere på det yderste højre, som vil det stik modsatte.

”I den forstand er det et lidt skizofrent valgresultat. Det er både internationalistisk og nationalistisk,” siger Claes de Vreese fra Amsterdams Universitet:

”Man kan sige, at det her hollandske hus har to vinduer. Det ene er åbent. Det andet er lukket.”

 

thomas.lauritzen@altinget.dk