EU-lederne lander historisk aftale om budget og genopretningsfond

Stats- og regeringslederne i de 27 EU-lande har tirsdag morgen indgået en historisk aftale på i alt 13.580 milliarder kroner.

Lederne har vedtaget EU's budget for 2021 til 2027 og den nye genopretningsfond, som skal bringe medlemslandene ud af den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien.

"Det her er et afgørende øjeblik i EU's historie," siger formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på et pressemøde, at EU's ledere har skabt et resultat, som er "godt for vores befolkninger og for Europa".

"Samlet set er det en rigtig, rigtig god aftale for Europa og en god aftale for Danmark. Det har været hårde og meget lange forhandlinger. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk," siger hun.

Fondens balance har ændret sig
EU-topmødet begyndte fredag og nåede at vare i næsten fire døgn.

Aftalens milliardbeløb dækker over EU-budgettet på knap 8.000 milliarder kroner og genopretningsfonden på 5.580 milliarder kroner. 30 procent af alle midler øremærkes klima og understøttelse af et klimamål for 2050.

Finansieringen af genopretningsfonden sker ved, at EU optager fælles lån på de finansielle markeder og fordeler pengene til trængende lande. Lånene skal betales tilbage fra 2027 til 2058.

Da topmødet begyndte, havde EU-Kommissionen foreslået, at 3.700 milliarder kroner skulle gives som tilskud, og 1.900 milliarder kroner skulle udbetales som lån.

Den såkaldte sparebande, som Danmark har været en del af, har presset på for at ændre balancen mellem tilskud og lån. Med den nye aftale lander fordelingen på 2.900 milliarder kroner i tilskud og 2.680 milliarder kroner i lån.

At EU-lederne er blevet enige om genopretningfonden inden for få måneder, er imponerende, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde med Tysklands forbudskansler, Angela Merkel.

"Genopretningsplanen er en historisk ændring af vores Europa og eurozonen," siger Emmanuel Macron.

Danmarks EU-regning stiger
Regeringen har stået fast på, at EU's budgetramme skulle ende "så tæt på" 7.820 milliarder kroner som muligt, mens EU-Kommissionen havde foreslået et budget på 8.200 milliarder kroner.

Danmark får som en del af aftalen rabat på EU-bidraget og står til at skulle betale 2,8 milliarder kroner mindre om året. Danmark modtog i forvejen en rabat på omkring en milliard kroner som følge af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts forhandlinger i 2013.

"Vi kommer også til at bruge flere penge, og det, mener jeg på mange måder, er rigtigt, men det skal være ret og rimeligt. Derfor er der nu kæmpet en rabat hjem," siger Mette Frederiksen.

Men Danmarks årlige regning til EU-budgettet kommer til at stige. Det skyldes, at færre EU-lande skal dele om regningen, efter at briterne har meldt sig ud af EU. Finansministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at Danmarks regning i gennemsnit bliver 4,5 milliarder kroner højere hvert år, når rabatten er trukket fra.

EU-lederne har aftalt at indføre et plastbidrag, som skal få landene til at genanvende mere plastaffald og som skal lade pengene gå til EU's fælleskasse. Lederne har også aftalt at koble udbetalingen af EU-midler sammen med, hvorvidt landene efterlever retsstatsprincipperne. Det retter sig mod lande som Ungarn og Polen, der har fået kritik for, at de ikke respekterer EU's grundlæggende rettigheder og værdier.

Europa-Parlamentet skal ifølge EU-traktaten godkende aftalen, og de nationale parlamenter skal godkende at hæve indtægtsloftet midlertidigt.

red@altinget.dk