S i EU: Nyt direktiv skal tæmme platformindustriens giftige forretningsmodeller

Platformsvirksomhederne globale mastodonter, der gør forretninger på tværs af grænser. Men deres giftige forretningsmodeller er ødelæggende for Europas arbejdsmarkedsmodeller, skriver medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind.

Den moderne økonomi er på paradoksal vis både afhængig og truet af de ustandselige digitale landvindinger. Det er godt, når denne teknologiske udvikling giver os grønne løsninger, der kan afhjælpe klimakrisen, eller gør vores hverdag mere bekvem. Men når det sker på bekostning af menneskers ve og vel, så står jeg af.

Platformvirksomhederne er et skræmmende præcist eksempel på netop dette.

Disse virksomheder har draget fordel af en globaliseret, teknologisk verden, og de leverer sikkert en udmærket service til deres kunder. Derfor er der som sådan intet galt med platformsvirksomheder som Uber, Deliveroo og Wolt. Det er deres forretningsmodel, der er giftig.

Ansætter illegale migranter og mindreårige

I Belgien er det blevet kutyme, at illegale migranter og mindreårige bruger platformsvirksomhederne til at snige sig ind på arbejdsmarkedet.

På online salgsportaler som Facebooks ‘Marketplace’ udlejer belgiske statsborgere og andre med ret til at arbejde i landet deres profiler på platformene til en lav hyre. De udlejes til illegale migranter og mindreårige, som ellers ikke har adgang til arbejdsmarkedet.

For nylig afdækkede belgiske journalister for eksempel, hvordan en 15-årig syrer arbejder hver eneste dag efter skole for udbringsningstjenesten Deliveroo.

Fænomenet er udbredt blandt de omkring 1000 platformsbude, der arbejder i Bruxelles, men det findes også rundt om i resten af Europa. I Milano anslår man for eksempel, at 40 procent af byens platformsarbejdere er illegale migranter eller mindreårige.

Det er ødelæggende for Europas arbejdsmarkedsmodeller, og det er ødelæggende for de mange mennesker, der tvinges ud i disse prekære ansættelser.

For det første, fordi det er umuligt for dem at blive forsikret, når profilen på platformen er i en andens navn. For det andet, fordi det skaber et ulige afhængighedsforhold, hvor profilens udlejer kan rive lejerens levegrundlag i stumper og stykker fra den ene dag til den anden.

Nyt direktiv skal tæmme det vilde vesten

Det er hamrende ulovligt, men platformsvirksomhederne er ikke i stand til at kontrollere alt det, der foregår i deres online-univers. Samtidig er platformsvirksomhederne globale mastodonter, der gør forretninger på tværs af grænser. Det, der foregår i Belgien og Italien den ene dag, vil sikkert være at finde i Danmark den næste.

Derfor skal vi tæmme denne branche, der for nu mest af alt minder om det vilde vesten. Her er det kommende EU-direktiv om platformsarbejderes vilkår afgørende.

Det skal sikre, at der i et fagligt og politisk samarbejde skabes en skarp definition af arbejdstager og arbejdsgiver. Det skal sikre, at bevisbyrden vendes, så det er platformenes ansvar at bevise, at deres medarbejdere er selvstændige – ikke omvendt. Og endelig skal det sikre, at arbejdstagerne har muligheder for at forhandle overenskomster, som alle andre arbejdstagere.

Vi skal handle nu. Ellers kommer platformsvirkomhederne til at rive tæppet væk under vores arbejdsmarked og millioner af menneskers livsgrundlag.

{{toplink}}

Forrige artikel Venstre til SF: Fælles EU-regler er afgørende for klimaudfordringen Venstre til SF: Fælles EU-regler er afgørende for klimaudfordringen Næste artikel FH: EU's beskæftigelsesministre må forstå, at mindstelønnen er en farlig glidebane FH: EU's beskæftigelsesministre må forstå, at mindstelønnen er en farlig glidebane