Pernille Weiss: Platformsindustriens indtog i Danmark bekymrer mig ikke det mindste

Er platformsvirksomheder udtryk for at undergrave eller nytænke det danske og europæiske arbejdsmarked og erhvervsliv? Lige nu afhænger svaret meget af den politiske observans hos den, du stiller spørgsmålet.

I debatten om platformsindustrien flyver det nemlig med påstande og følelser, der trækker i hver sin retning.

Er man rød, er man imod og ser platformsvirksomheder som endnu et tegn på, at den sociale massegrav vokser. Er man blå, byder man derimod platformskonceptet velkommen som et tiltrængt og mere fleksibelt bidrag til det, der nogle steder opleves som et vel rigeligt tungt og traditionelt fagforeningssystem.

Selvom jeg er gammel fagforeningspolitiker og tillidsmand i Dansk Sygeplejeråd, er jeg overvejende positiv og nøjes for nuværende med at sætte mig ind i fakta, før jeg dømmer alene ud fra et ideologisk kompas. Sådan et har vi konservative forresten heller ikke.

Platforme erstatter supermarkedets opslagstavle

Forskningscenteret Faos har opgjort andelen af personer med indtægter fra platformsvirksomheder til én procent. Det er omtrent 30.000-40.000 personer, hvoraf kun ti procent har en årsindtægt på mere end 25.000 kroner. Det er dæleme ikke mange. Endnu. Bevares. Så lad os holde øje med, hvordan det udvikler sig. 

Ser vi på, hvor platformsmodellen findes, er det indtil videre i brancher, hvor det ikke har været normalt at arbejde som lønmodtager på hverken fuldtid eller fast kontrakt. Skal man skære platformsarbejde ind til benet, kan man godt sige, at det er en digital version af opslagstavlen henne i supermarkedet, der hidtil har formidlet ekstraarbejde.

Så at påstå, at platformsvirksomheder er i gang med at undergrave arbejdsmarkedet, er altså en overdrivelse. Men platformsvirksomheder stikker alligevel i øjnene, fordi de knytter sig til de mange nye måder, varer kommer ud til kunderne på.

Madudbringning, ikke-sort rengøring og levering af dagligvarer til døren på alle ugens dage er en ny – og meget velkommen – løsning, som giver mange familier mere fleksibilitet og ro i hverdagen. Det har også medført, at der er indgået kollektive brancheoverenskomster, der tager højde for, at man i platformsregi kan tage højde for et arbejdsomfang, der svinger mellem selvstændig og lønmodtager.

Igen er fleksibilitet et nøgleord, og det har jeg som borgerlig kun sympati for. I al fald i Danmark og lande i EU, der ligner os med høj socialsikring, uanset hvordan man tjener sine penge.

Danmark har ingen grund til bekymring

I andre EU-lande er sundhedsforsikring knyttet op på, hvilket arbejde og ansættelsesform, den enkelte har.

Derfor opleves platformsvirksomheder med større grad af bekymring, fordi der kan være en større glidning væk fra lønmodtagerrettigheder qua en kontrakt med en arbejdsgiver mod platformsarbejde, hvor – firkantet sagt – arbejdsgiveren kan spare den forpligtigelse væk ved at entrere med platformsvirksomheder fremfor at ansætte det personale, der er brug for.

Her er det imidlertid vigtigt at huske på, at vi i Danmark har ‘flexicurity’, som sikrer, at arbejdsgiverne nemmere kan justere antallet af medarbejder. Sådan er det ikke i mange andre EU-lande, og derfor har EU-kommissionen også varslet initiativer i løbet af det næste år. Initiativer, som også vil se nærmere på platformenes digitale algoritmer for at sikre, at der ikke sker brud på traktatens ord om, at ingen borger i EU må diskrimineres.

{{toplink}}

Er jeg bekymret for platformsvirksomhederne? Ikke det mindste. I al fald ikke i Danmark. De er sådan set bare en digitaliseret opslagstavle for forskellige bijobs i forskellige brancher, som har brug for fleksibel arbejdskraft på uforudsigelige markeder. Det kan – og bør – ingen have noget imod.

Derfor er jeg også ekstra opmærksom på, at EU-Kommissionen ikke skærer alle EU-lande over én kam, når de eventuelt adresserer platformsvirksomhederne. Ligesom den i henhold til traktaterne skal udvise respekt for, at arbejdsmarkedspolitikker i EU er et nationalt anliggende.

Danmark – og resten af EU – har brug for et arbejdsmarked, som bidrager positivt til at øge den europæiske konkurrencedygtighed og bruttonationalprodukterne. Ikke det modsatte.

debat@altinget.dk