Rikke Zeberg om AI-regulering: Skal afgrænses mest muligt

Nye datadrevne løsninger kan bane vejen til en bedre fremtid, hvor vi med omtanke og ansvarlighed udnytter vores viden til at skabe grøn omstilling, bedre sundhed og bedre udnyttelse af vores ressourcer.

Derfor skal vi være varsomme med, hvor vi stiller krav og passe på med at stille besværlige krav og administrative byrder, der hæmmer innovation.

EU-regulering er nødvendig, men det er afgørende at den kommende regulering viser vejen til ansvarlig brug af kunstig intelligens, og ikke bliver en barriere, virksomhederne ikke orker at kravle over. 

EU-forslag kræver knofedt
Spørger du virksomhederne selv, om deres holdning til lovforslaget, er der som udgangspunkt opbakning til en lovramme, da det langt hen af vejen vil gøre det nemmere at navigere i brugen af kunstig intelligens. Men dele af forslaget kræver stadig noget knofedt, før vi er i mål.

Skal man starte et sted, er definitionen af kunstig intelligens et godt sted at begynde.

Kunstig intelligens som fænomen har længe været omdiskuteret og selv de klogeste hoveder kan ikke blive enige om en definition.

Men én ting kan hovedparten blive enige om, og det er, at kommissionens definition af kunstig intelligens bør afgrænses en hel del mere.

Kunstig intelligens er ikke en konkret teknologi, ligesom en computer, en smartphone eller en drone. Det er en metodisk værktøjskasse og en måde at udvikle datadrevne systemer på, som kan have forskellige formål, herunder for eksempel beslutningsstøtte til afgørelser, mennesker skal træffe.

Det er klart mindre skræmmende end en højteknologisk dræbermaskine, der overtager verdensherredømmet, men det er ikke desto mindre en mere sandfærdig beskrivelse.

Skal vise vejen for virksomhederne
Vi skal stille de samme etiske spørgsmål, når vi udvikler kunstig intelligens-systemer, som vi bør stille os selv.

Men til forskel for ’rene’ menneskelige beslutninger, har vi nu muligheden for at kunne åbne maskinrummet til beslutningsprocesserne. Beslutninger med signifikant indflydelse på mennesker må ikke være diskriminerende og/eller krænke menneskerettigheder.

Det gælder, hvad enten beslutningen bliver taget af et menneske, eller hvis en kunstig intelligens metode er brugt til at understøtte den givne beslutning.

Så grundlæggende handler det om, hvilket samfund vi gerne vil leve i.

Vi skal have en digital ansvarlig udvikling af vores teknologianvendelse og vores brug af data, så vi aktivt tager stilling til, hvilket samfund vi vil have, når samfundet i stigende grad bliver mere digitalt.

Reguleringen må ikke handle om at skabe barrierer for den digitale udvikling.

Reguleringen bør handle om at vise vejen for virksomhederne og give dem bedre muligheder for at være digitalt ansvarlige virksomheder - ikke at skabe frygt for bøder og usikkerhed om reguleringens omfang og sammenhæng med anden regulering.

Kommissionens forslag er det første forsøg på at regulere området. Et forsøg, der er fremsat, mens udviklingen inden for kunstig intelligens kører på højtryk.

Ambitionen om at ramme plet i første forsøg er nærmest urealistisk; derfor er det helt afgørende, at reguleringen ikke bliver altomfavnende med risiko for tab af innovation og nye administrative byrder for virksomhederne.

Hellere afgrænse reguleringen mest muligt, og lad os så kvalificere reguleringen i takt med, at vi høster erfaringerne.

Skab bedre vilkår for datadeling
I DI tror vi på, at kunstig intelligens skal spille en afgørende rolle i ambitionen om 70 procent CO2-reduktion.

Kunstig intelligens skal også være medvirkende til at skabe verdens bedste sundhedssystem, og kunstig intelligens er med til at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Nøglen til alt dette er datatilgængelighed, datakvalitet og talentmasse.

Det er derfor afgørende, at vi fra politisk hold understøtter det arbejde.

Vi skal skabe bedre vilkår for datadeling uden at gå på kompromis med borgernes rettigheder og sikre et større optag på it-uddannelserne, så specialister inden for kunstig intelligens ikke er det samme, som at finde en nål i en høstak.

debat@altinget.dk