IT-Branchen om EU's kunstig intelligens-udspil: Brug for flere incitamenter og færre benspænd

EU som verdens AI-fyrtårn! Sådan lancerede EU sin AI-strategi i april.

En fantastisk og rigtig vision for fremtiden, men også en strategi, der måske har flere benspænd end acceleratorer til vækst.

Ryk samfundet ind i det 21. århundrede
Der er ingen tvivl om, at der overalt bliver talt om brugen af kunstig intelligens. 88 procent af de danske virksomheder melder således, at de enten bruger eller er i gang med at teste AI hos dem, mens 91 procent i det offentlige forventer at bruge kunstig intelligens inden for bare tre år.

Et marked IDC forventer stiger med 16,4 procent globalt, og som i år vil runde en samlet omsætning på næsten 2.000 milliarder kroner. En analyse fra Innovationsfonden og McKinsey viser også, at Danmarks BNP potentielt kan vokse med omkring 35 milliarder kroner årligt frem mod 2030 alene gennem øget brug af AI.

Derfor giver det også god mening, at både EU og Danmark fokuserer på dette område.

Men det er ikke bare en teknologi eller marked, der er interessant på grund af vækstraterne. Brugen af RPA, Machine Learning og AI vil være nogle af de teknologier, der potentielt kan være med til for alvor at rykke både erhvervslivet og samfundet ind i det 21. århundrede.

Med AI får vi for eksempel helt nye muligheder for at identificere og behandle sygdomme, optimere landbruget, så det bliver mere bæredygtigt og bygge intelligente byer - til glæde for både den enkelte og miljøet.

Fornuftigt på papiret
Potentialet bliver dog kun indfriet, hvis vi også er med til at skabe en efterspørgsel. Gør vi ikke det, kan vi godt vinke farvel til ambitionen om, at EU kan blive globalt ledende inden for AI.

Lande som Kina og USA har allerede fuld fart på at understøtte efterspørgslen, og der bliver investeret massivt i at opbygge et kæmpe marked for disse løsninger.

Heldigvis er vi godt med lige nu. Ser man på AI-planerne hos både de danske virksomheder og offentlige institutioner, kunne det godt virke som om, at vi har fået foræret en decideret friløber mod målet.

Her har EU så valgt at lægge nogle benspænd ind i forhold til en regulering, hvor man som virksomhed kan få ekstremt store bøder, hvis ikke éns løsninger er sikre, gennemsigtige, etiske, objektive og under menneskelig kontrol.

På papiret nogle helt fornuftige og også nødvendige krav at stille, ikke bare til AI, men til alle løsninger - uanset om de bliver lavet på et excel-ark, en webform eller ved brug af Machine Learning.

For mange benspænd
Udfordringen er bare, at disse krav i praksis bliver enormt svære at efterfølge, og kan afskrække mange virksomheder - især mindre, og offentlige institutioner til overhovedet at komme i gang.

Hvordan gør man det for eksempel helt lavpraktisk gennemsigtigt, hvordan OpenAI's sprogmodel, der benyttes af flere tale- og oversættelsesassistenter, og som har over 175 millioner parametre indbygget til at træne sin algoritme, kommer frem til sine valgte ord?

Eller hvordan sikrer man sig, at AI’en er 100 procent objektiv, hvis den kun har data at arbejde med, der ikke kan undgås at være bare lidt biased, da de oprindeligt er udarbejdet af mennesker? Specielt når EU understreger, at bøden kan falde, også selvom éns data er ”unintentionally biase.d”

Skal vi for alvor indfri det kæmpe samfunds- og erhvervsmæssige potentiale, der uomtvisteligt ligger i brugen af kunstig intelligens, skal vi sørge for, at der ikke kommer så mange benspænd, at det bliver umuligt at score de oplagte mål.

Så der er brug for flere klare incitamenter og erhvervsindsatser, der sikrer, at vi får opbygget en reel og kontinuerlig efterspørgsel.

Vi skal have noget at løbe efter. Ellers ender vi med at tabe kampen.

debat@altinget.dk