Professor: EU’s due diligence-regler er kulminationen på 30 års arbejde med etik og ansvar

Jeg kan ikke forstå, at nogle kan hævde, at EU’s arbejde med virksomheders etik og ansvar er gået for vidt.

Jeg ser det snarere som en vigtig anerkendelse af virksomhedernes rolle som politisk ansvarlige aktører i samfundet. EU-Kommissionens udkast til et direktiv om virksomhedens rettidige omhu, Corporate Sustainability Due Diligence Directive, er en fornem rettesnor for virksomheders gode statsborgerskab.

Enhver økonomisk aktør er en myndig verdensborger

Lovforslaget slår fast, at en virksomhed ikke kun skal overholde loven, men at den har et særligt etisk ansvar overfor sine interessenter, det vil sige investorer, men også medarbejdere, kunder, leverandører, lokal og verdenssamfundet og ikke mindst natur og miljø.

Virksomheder skal ikke kun tjene penge ved at maksimere deres profit, men deres økonomiske værdiskabelse skal også være etisk og politisk ansvarlig.

EU fremhæver med sit fokus på den grønne omstilling, European Green Deal, at virksomheders sociale ansvar ikke bare skal forstås som en frivillig ekstra indsats ud over at holde loven, men at enhver økonomisk aktør skal opfattes som en myndig verdensborger, der er forpligtet til at bidrage til den grønne omstilling, bæredygtighed og styrkelse af menneskerettighederne.

Det sikrer en udvidet ansvarlighed, at EU lægger vægt på, at virksomhedens gode opførelse ikke kun gælder dens nære interessenter, men omfatter alle led i virksomhedens handels- og produktionskæde.

Det er glædeligt, at virksomheders ansvar og rettidige omhu er særligt vidtgående, når det fremhæves, at due diligenceomfatter ”at identificere, afslutte, forebygge, afbøde, overvåge og rapportere” krænkelse af menneskerettighederne og ødelæggende miljøpåvirkninger.

Fælles værdiskabelse og sammenhængskraft

Hermed opdaterer EU’s mange års intensivt arbejde med at styrke de europæiske virksomheders sociale ansvar (CSR), der begyndte i forbindelse med etableringen af EU’s indre marked i 1993.

EU havde ladet sig inspirere af USA’s føderale retningslinjer for erhvervsstrafferet, der i 1991 fik tilføjet et krav om etikprogrammer i virksomheder.

Man håndhævede et pisk-gulerodsprincip, hvor virksomheder, som har udøvet due diligence, det vil sige konkret gjort noget for at opføre sig ordentligt, blandt andet ved at indføre etik-programmer, bliver behandlet bedre af myndighederne i retssager.

Denne opfordring til selvregulering blev en stor succes i USA, og EU har med de nye regler om due diligence givet ladet sig givet inspirere heraf, selvom lovgivningen om socialt ansvar i mange år blev bygget om frivillighed med fokus på fri konkurrence og for at udgå mere bureaukrati i behandlingerne af virksomhederne.

Pointen med det sociale ansvar i EU er, at den gode opførsel og ordentlige behandling af virksomhedens omgivelser bidrager til fælles værdiskabelse, og at det fremmer sammenhængskraften i de europæiske samfund. Og det er ikke at forglemme, at virksomheden i kraft af et bedre omdømme og større samfundsmæssig legitimitet også styrker sin konkurrenceevne og økonomiske position på markedet.

{{toplink}}

Etik og ansvar er god ledelse og forretning

Et problem har dog været, at det sociale ansvar stadig var frivilligt og kritikerne har fremhævet, at det var nødvendigt med mere lovgivning.

Dette førte eksempelvis til, at Danmark i 2008 for de store virksomheder indskrev krav om afrapportering om CSR i årsregnskabsloven.

Og siden 2000 med etableringen af FN’s Global Compact Principper – de ti regler til at undgå korruption, beskytte miljøet og styrke menneskerettighederne – blev samfundsansvaret gjort mere konkret og samtidig udvidet fra at være et europæiske konkurrenceparadigme til at være globale principper for god opførsel.

Samtidig har EU vedvarende arbejdet på at integrere FN’s fokus på bæredygtighed i definitionen af samfundsansvar, hvilket også ses i EU’s definition af CSR i forlængelse af klimamålene fra Paris-aftalen og ikke mindst fokus på FN’s verdensmål fra 2015.

I 2014 definerede EU ikke længere CSR som frivilligt, men fremhævede, at det drejede sig om at undgå virksomhedens ”negative impact” på samfund og miljø.

Her fremstår EU’s regler for due diligence som en vigtig kulmination på en mange års arbejde med at gøre etik og ansvar til en integreret del af god ledelse og forretning. Jeg ser denne udvikling som et vigtigt skridt.

Virksomheder med klare retningslinjer for god opførsel får større tillid og legitimitet, samtidig med at de bidrager til det fælles gode i samfundet. Dermed er EU’s due diligence-regler kun en fordel for virksomheder og samfund og absolut ikke en økonomisk spændetrøje.

debat@altinget.dk