Nyt Europa: Vi ser frem til en håndfast køreplan for social balance i EU

Af Af Steen Gade og Søren Keldorff
Bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

I Gøteborg vedtog EU-landene i 2017 EU's sociale søjle. Nok tænkt af nogle som et lille uforpligtende plaster på såret efter finanskrisen med øget ulighed i landene samt mellem nord og syd i Europa.

Af andre tænkt som starten på en proces, hvor EU- samarbejdet gør op med krisehåndteringens fejltagelser med ensidig spare - og nedskæringspolitik med manglende forståelse for behovet for social sikkerhed.  

 
Den daværende danske regering og et stort flertal hørte dengang åbenlyst til den første gruppe. Nok derfor vi i Danmark har haft så lidt diskussion om søjlen, bortset fra stor skepsis i praksis, som vi ser angående direktivet om fædreorlov og i diskussionen om, hvordan vi sikrer anstændige arbejdsvilkår i Europa.  

Nye tider i det europæiske samarbejde
Med den nye Kommission blev det nemlig meget mere "for alvor". Og det glæder os, for behovet for et langt mere socialt Europa er stort.

Foruden et opgør med en utilstrækkelig krisepolitik efter finanskrisen, står vi nemlig lige nu med forpligtelsen til at tilrettelægge en fælles politik efter covid-19 med en ny og anstændig balance mellem hensyn til økonomi og reel social sikkerhed. 

Derfor skal en stærk gennemførelse af  søjlen ses i sammenhæng med EU's genopretningsfond på 750 milliarder euro, der jo i sig selv er bevis på helt nye tider i det europæiske samarbejde.  
 
Vi håber på en modig og stærk handlingsplan for virkeliggørelsen af de mange mål for bedre social balance - også selv om søjlen ikke er juridisk bindende. De næste års store og hurtige omstillinger til klimaneutralitet og næste fase i digitalisering fører nemlig store samfundsændringer med sig.

De kræver, at den sociale sikring er en uadskillelig del af både den grønne og den teknologiske omstilling. I den sammenhæng vil det være uhyre nyttigt at få vedtaget forpligtende politik om omskoling og uddannelse. Et vigtigt element i den sociale søjle. 

Balance mellem økonomi og social sikkerhed
Vi ser ligeledes frem til en håndfast køreplan for videreudvikling af unge- garantien til uddannelse, job  og træning. Unge-arbejdsløshedskøen i Europa er faretruende lang. Der er behov for en fælles børnegaranti, der sikrer basale rettigheder til uddannelse og sundhed for alle - også de 25 millioner børn under 18, der lige nu - ifølge EU-Kommissionen - risikerer fattigdom og social udelukkelse. 

Når det gælder ligestilling, hvor EU jo i årtier har taget en række initiativer, er der behov for nye initiativer for blandt andet at få reel ligeløn, lige repræsentation i bestyrelser. På arbejdsmarkedet ser vi frem til, at der nu for alvor tages fat om at forbedre forholdene for de mange - ofte unge -, der arbejder i platformsøkonomier samt til en forhøjelse af lønningerne for de alt for mange lavtlønnede i Europa. 

Arbejdsmiljøbestemmelserne bør skærpes og også omfatte det psykiske arbejdsmiljø.  Og så er der et stort behov for fælles indsats mod social dumpning ved blandt andet at indføre et europæisk ID- kort og kædeansvar.
 
Gennemførelsen vil ofte ske gennem "bløde virkemidler", som forpligtelser, der følges af Kommissionen, og som kan indgå i det Europæiske Semester med mere eller mindre håndfaste anbefalinger.

Noget vil skulle være lovgivning, og andet løses af arbejdsmarkedets parter i de lande, hvor de har styrke til at sikre gennemførelsen. Det bør anskues som en proces frem mod et stadig mere socialt europæiske samarbejde og en proces,  hvor økonomien grundlæggende forandres.  

Derfor vil det blive helt afgørende, at vi her i landet ikke bare skynder os hen i en afvisende position, som desværre er ved at blive en dårlig vane. Ingen af de elementer, der indgår i søjlen, vil kunne stå alene.

De kræver selvfølgelig som altid meget stærk national indsats oveni. Det vigtige er, at fælles beslutninger i Europa vil gøre det lettere at finde en bedre balance mellem økonomi og social sikkerhed i hele Europa  - dermed også herhjemme. 

debat@altinget.dk