Nye tal viser højt budgetunderskud

BUDGETUNDERSKUD: Nye tal fra Eurostat viser, at EU's 27 medlemslande i gennemsnit har et budgetunderskud på 4,5 procent. Dermed overskrider mange af landene EU-kravet om et underskud på højst 3 procent.

Eurostat har netop offentliggjort tallene for medlemslandenes offentlige budgetunderskud og bruttogæld i 2011.

I 2011 lå de 27 medlemslandes budgetunderskud i gennemsnit på 4,5 procent af BNP. Det er et fald fra 6,5 procent i 2010, men alligevel overskrider det stabilitets- og vækstpagtens krav om et offentligt budgetunderskud på højest tre procent af BNP.

På gældssiden udgjorde den offentlige bruttogæld for de 27 EU-lande under 82,5 procent af BNP i 2011, hvilket er en stigning fra 80,0 procent i 2010. Også landenes bruttogæld er for højt i forhold til stabilitets- og vækstpagtens krav om max. 60 procent af BNP.

De eneste medlemslande, der opfyldte begge krav i 2011, var Bulgarien, Danmark, Estland, Luxembourg, Finland og Sverige.

 

Forrige artikel Statsministerens tale ved COSAC-mødet Næste artikel EuropaMagasinet: Katastrofal finanspolitik – også i Danmark EuropaMagasinet: Katastrofal finanspolitik – også i Danmark