Ny regering vælger åbent opgør med EU over mindsteløn

BRUXELLES: ”En krigserklæring”. Sådan har kilder over for Altinget beskrevet den nye regerings beslutning om at få EU’s dommere i Luxembourg til at omstøde det omstridte direktiv om mindsteløn, som danske politikere har bekæmpet i årevis.

I regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering står det klart, at den vil rejse et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for helt at få gjort det af med det nye direktiv, som blev endelig vedtaget i oktober.

Det er en nødbremse, som Danmark kun yderst sjældent har anvendt sig af.

Både danske politikere og fagforeningsfolk jubler over beslutningen. Men professor i europæiske studier Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet konstaterer, at Danmark er på vej ud i en direkte konfrontation med store dele af EU-systemet og en række medlemslande, for hvem sagen er hjerteblod.

"Man ofrer politisk kapital. For vi ved, hvor mange lande der har arbejdet hårdt for det direktiv. Det er et prioriteret direktiv fra Europa-Parlamentet og har også været væsentligt set fra EU-Kommissionens side. Og man har trods alt gennem hele den her proces fået mange indskrivninger af, hvordan direktivet tager hensyn til den danske model og de kollektive overenskomster," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

{{toplink}}

En modig beslutning

Den risiko er man villig til at tage, lyder det fra det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind.

”Det er en modig beslutning, for Danmark kommer til at stå ret alene i kampen mod det store EU-system. Men det er også den rigtige beslutning, for det står sort på hvidt i EU’s traktater, at man ikke må røre ved løn og arbejdsforhold i de enkelte medlemslande. Det gør man med det her direktiv, og det skal vi selvfølgelig ikke finde os i, siger Marianne Vind.

Det nye EU-direktiv pålægger ikke lande at indføre en mindsteløn, hvis de, som Danmark, ikke har én. Men gennem hele lovforløbet har der været enorm principiel modstand fra dansk side mod, at EU overhovedet går ind på lønområdet.

Dertil er kommet en frygt for, at en borger med direktivet i hånden vil gå til EU-Domstolen og få medhold i, at der skal skabes en mindsteløn, på trods af forsikringer fra EU-Kommissionen om, at det ikke kan lade sig gøre.

{{toplink}}

Stor ros

Danske fagforeninger har arbejdet benhårdt på at overbevise politikerne om at få prøvet sagen i Luxembourg. Derfor er glæden her også stor over, at beslutningen kommer så prompte fra den nye regering, eftersom vinduet for at starte en sådan sag lukker 18. januar.

”Det er stærkt, at man inden tidsfristens udløb få uger efter nytår bringer EU’s direktiv om mindsteløn ind for EU-Domstolen,” siger 3F’s formand Henning Overgaard.

”Stor ros til regeringen for at tage en vigtig kamp for den danske model,” lyder det fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen.

Som Altinget kortlagde i sidste uge, er der også bred opbakning på Christiansborg.

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen påpeger, at analyser fra de juridiske tjenester i både EU-Kommissionen og Ministerrådet vurderer, at direktivet holder sig inden for skiven af EU-retten. Derfor får regeringen sin sag for, når dens udsendte jurister skal overbevise EU-dommerne om, at de skal smide forslaget ud.

{{toplink}}

Samtidig mener hun, at det er tankevækkende, den nye regering vælger at gå til den instans, som igennem hele forløbet er blevet fremhævet som den løse kanon, hvis fortolkning kunne lede til, at Danmark ad bagveje blev tvunget til at indføre en mindsteløn.

"Det er paradoksalt, at man på den ene side er så bekymret for, hvad Domstolen kan finde på i fremtiden, og på den anden side vælger at gøre brug af Domstolen til enten at vinde sagen, eller - hvis man ikke kan det - så få nogle præciseringer. Det er en noget tvetydig strategi," siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der peger på, at det ikke er givet, at Domstolens præciseringer vil gå i den retning, som regeringen ønsker.

De seneste svenske regeringer har delt den danske bekymring langt hen ad vejen. Alligevel lød meddelelsen fra Stockholm i sidste uge, at den havde droppet tanken om selv at anlægge en sag.

”Selvom vi ikke er begejstrede for, at der kom et direktiv, kan vi også konstatere, at Sverige i den sidste del af forhandlingerne havde succes, og at vi opnåede forståelse for nogle af vores og de svenske partneres vigtigste synspunkter. Det forhandlingsresultat, som vi nu har, er efter vores opfattelse til at håndtere, uden at vi behøver gribe ind i den svenske model for løndannelse. Vores fokus er derfor nu på at gennemføre direktivet så godt som muligt,” sagde viceminister for beskæftigelse, Paulina Brandberg til Altinget Sverige.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk