Danmark kan ikke finde nok venner til at bremse mindstelønsforslag i EU

MISLYKKES: Kun to andre landes parlamenter har sendt et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen for at få taget et nyt direktiv om mindsteløn op til genovervejelse. Dermed mislykkes det danske forsøg på at få forslaget stoppet ad den vej.

BRUXELLES: Den vrede over et nyt mindstelønsudspil fra EU, der findes fra højre til venstre i det politiske Danmark, er tydeligvis ikke lige så udbredt i resten af Europa.

I hvert fald er der kun to andre landes parlamenter, der har valgt at gøre indsigelser over for EU-Kommissionen om det nye direktiv.

Dermed er Danmark langt fra at finde allierede nok til at trække det såkaldte gule kort, som tvinger EU-Kommissionen til at tage sit forslag op til genovervejelse, hvis mindst en tredjedel af de europæiske parlamenter melder sig på banen.

Login