Nu overgår Folkebevægelsen mod EU sig selv i vås
DEBAT: Regeringens beslutning om at skærpe klimamålene i 2020 med en reduktion på 40 procent er et forbillede i EU og trækker vores venner med. Den miljøvenlige fløj i EU skal styrkes, men at stille sig udenfor de fælles strategier er at hengive sig til afmagten, skriver Margrete Auken (SF).
Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Det var elendigt, at et lille flertal i EP nedstemte Kommissionens forslag om at trække en stor portion CO2-kvoter ud af markedet. Men det var ikke "EU" der kiksede, det var højrefløjen. Skal vi overkomme problemet, må den miljøvenlige fløj i EU styrkes. Alene kan ingen gøre noget, der batter. Selv hvis Norge havde verdens bedste klimapolitik, ville det knap flytte noget. Norge er forresten et ynkeligt eksempel at trække frem.
Norge har rigtig nok et mål om CO2-neutralitet i 2030, men præcis den mekanik, som Rina Ronja Kari kritiserer med at købe CO2-kreditter i u-landene og dermed undgå selv at reducere sine udledninger, er Norge verdensmester i. Det flotte mål nås ikke ved at begrænse udledningen af drivhusgasser hjemme i de norske fjelde. Tværtimod.
Danmark blandt EU's forbilleder
Til forskel fra Norge er vi i EU gået sammen om en klimaplan, hvor reduktionen i CO2-udledninger frem mod 2050 udelukkende kan foregå ved at reducere herhjemme i EU. Og det er sket ikke mindst på grund af det danske eksempel og pres. Regeringens beslutning om at skærpe klima- og energimålene i 2020 med en reduktion på 40 procent er et forbillede i EU og trækker vores venner med.
Samtidig har Danmark i EU en central rolle i de internationale klimaforhandlinger og har formået at få sine målsætninger igennem ved de seneste topmøder i Doha, Durban og Cancun frem mod en bindende global aftale i 2015. Men som vi så i Europa-Parlamentet den 16. april, er de grønne, progressive kræfter op imod de sorte industrier og deres politikere, og bistre kampe forestår, hvor vi blandt andet skal have de innovative industrier i EU mobiliseret meget stærkere.
Det er den vej vi nødvendigvis må gå, hvis vi skal have nogen indflydelse. At stille sig udenfor de fælles strategier, er at hengive sig til afmagten. Hårde politiske kampe forestår - men de skal altså kæmpes hvor beslutningerne tages! Alt andet er - ja, vås!
Ja til konkurrence, nej til unfair vilkår
Er der en pris på tillid?
