Er der en pris på tillid?

Af Ellen Trane Nørby (V)
MF, politisk ordfører

Kære Morten Messerschmidt

Lad mig først og fremmest takke for, at du deltog i Europabevægelsens årsmøde forrige weekend. På trods af vores politiske uenighed om EU og det europæiske samarbejde, var jeg meget glad for, at du deltog og gav dit bidrag til en god dag med spændende debatter.

I din seneste blog kritiserer du mig for at have en unuanceret holdning til EU. Tillad mig at vende kritikken tilbage mod dig selv, Morten. For mens du mener, at jeg per automatik forsvarer alt, der kommer fra EU, ja, så kritiserer du jo nærmest per automatik alt, der kommer fra EU. Og det kan vi så bruge en masse tid på at diskutere frem og tilbage.

Jeg vil dog hellere forklare, hvorfor jeg ser en stor værdi i EU. Det betyder ikke, at jeg klapper af alt, der er blåt med gule stjerner på, for der er udfordringer i EU, såvel som der er i Danmark. Men det ændrer ikke på den enorme værdi, EU har været og er for de europæiske lande.

Skal ikke underkende EU's værdi og historie
Gennem det seneste halve århundrede har Europa været igennem en rivende udvikling. Tyskland og Frankrig - som før i tiden har brugt næsten enhver anledning til at bekrige hinanden - står nu side om side. De baltiske lande, Polen, Rumænien og Bulgarien med flere, der for få årtier siden var sat i stå af årtiers kommunistisk undertrykkelse, er nu en integreret del af den europæiske familie med demokrati, højere levestandarder og flere muligheder for den enkelte. Kroatien, der for få årtier siden var hærget af borgerkrig, står nu på tærsklen til fuldgyldigt medlemskab af EU. Nabolandet Slovenien er allerede medlem.

EU har forandret Europa. Er EU så perfekt? Nej, det tror jeg ikke. EU skal og vil konstant udvikle sig og bidrage til at løse de problemer, som medlemsstaterne står overfor. Og i en tid, hvor langt de fleste af EU's medlemsstater kæmper med økonomien, og hvor det er meget nemt for EU's kritikere at vende skytset mod EU's budgetter, vil jeg tillade mig at minde om, at 2. verdenskrig kostede op mod 60.000.000 mennesker livet. Mere end nogen anden krig.

Du spørger, "Hvorfor skulle der dog bruges 52 millioner kroner på et europæisk år for interkulturel dialog i 2008?". Det korte svar er vel, at projektet skulle bygge videre på og udvide tilliden og samarbejdet mellem de europæiske lande. Det er netop den interkulturelle tillid, som EU har opbygget gennem det seneste halve århundrede, der betyder, at vi løser vores europæiske problemer i et demokratisk forum og ikke på en slagmark. Jeg er personligt ret stolt af at være europæer og at være en del af et samarbejde, der inspirerer lande og kontinenter til demokrati og forhandling frem for diktatur og fjendtligheder.

Kritikken bør rettes andetsteds hen
EU har forandret Europa for altid. EU har skabt fred, hvor der før var krig, fordi EU har skabt tillid der, hvor der før var mistillid. Vi skal altid forvalte skatteydernes penge med stor respekt og stort mådehold, det kan der aldrig være tvivl om. Og som i Danmark, så sker der også i EU fejl og fusk - dog kun, hvis man tager EU's tal, i 2 promille af sagerne. Jeg skal ikke kunne sige, hvor lille det danske tal er. Dertil kommer så projekter, hvor der kan være procedurefejl, registreringsfejl eller lignende. Det oplever vi også i statistik i Danmark. Eksempelvis i historier om, at der er fejl i op mod 80 procent af børnesagerne i Danmark, men hvor en stor del af de registrerede fejl heldigvis ikke er graverende fejl, men eksempelvis en rubrik i et skema, der er udfyldt forkert. Derfor er fejlprocenter også behæftet med nuancer - det gælder i Danmark såvel som i EU.

Og så er der selvfølgelig projekter, man simpelthen kan være politisk uenig i. Når Socialdemokraterne, SF og De Radikale i Danmark vedtager noget, som DF og Venstre finder tåbeligt, så påstår vi jo heller ikke, at det er Folketinget og ministerierne, der bruger skatteborgernes penge forkert. Der peger vi retmæssigt på, at det er politiske beslutninger, som vi er uenige i.

Derfor knækker tråden for dig, når du kritiserer EU som institution for beslutninger, som du retmæssigt burde kritisere politiske grupperinger i EU-Parlamentet, i Rådet eller i Kommissionen for. Havde du deltaget i hele Europabevægelsens landsmøde, så ville du også have hørt min beretning, hvor jeg kritiserede blandt andet socialisterne i Europaparlamentet for at gå mere op i, om EU indfører et forbud mod porno end i at få løst ungdomsarbejdsløsheden i EU. Eller EU-rådsmødet i efteråret, hvor kulturministrene diskuterede "bevægelsesuge for alle børn" i stedet for at forholde sig til de væsentlige problemstillinger. Men EU er de politikere, vi vælger - herunder dig - og det er dem, der træffer beslutningerne.

Men når du altid kritiserer, så begår du bare den fejltagelse at underkende EU's værdi og historie og det stærke samarbejde, der har afløst et Europa i ruiner.

debat@altinget.dk