Nicolai Wammen: Kommissionens budgetforslag er ude af proportioner

Af Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Sjældent har forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme – MFF’en – fået så meget opmærksomhed som i år. Det er kun sundt, for budgetslagsmålet er en god anledning til at drøfte, hvad det egentlig er, vi vil med EU.

Hvor er det fornuftigt, at vi i fællesskab sætter ind? Hvor kan medlemslandene bedre selv håndtere udfordringerne? Og hvem skal betale for gildet? Det er spørgsmål, som der mildt sagt ikke er enighed om. Derfor er det svære, men vigtige forhandlinger, vi står over for i Bruxelles.

Meget er sagt og skrevet om regeringens EU-politik, og lad mig slå fast med det samme: Regeringen arbejder for et stærkt og fokuseret EU. Det europæiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, for de værdier, som Europa har kæmpet for i årtier – fri og fair handel, internationalt samarbejde, menneskerettigheder og demokrati – er under pres rundt om i verden.

Klimaindsatsen skal opprioriteres
Samtidig står vi over for udfordringer, der ikke kender landegrænser: klimakrisen, øget migration og globale flygtningestrømme.

Det er udfordringer, der kræver, at vi står skulder ved skulder.

Vi mener, at Europa skal gå forrest i klimakampen. Derfor skal EU's klimaindsats prioriteres langt højere end i dag. Vi vil investere i ny viden og forskning og arbejde for at gøre Europa til et grønt vækstcenter i verden.

Vi ønsker også, at EU's migrationsindsats skal tilføres betydeligt flere midler, så vi får færre spontane asylansøgere i Europa og bedre beskyttelse til flygtninge i nærområderne.

Men et stærkt EU er også et ansvarligt EU. Og hvis vi skal have råd til at bruge flere penge på disse områder, bliver vi nødt til at bruge færre på andre. Det er sund fornuft.

Vil fastholde dansk rabat
Danskerne – og alle andre borgere i EU – skal have vished for, at vi bruger deres penge fornuftigt. Det er en opgave, der kun er blevet mere aktuel i 2020, hvor Storbritanniens farvel til EU-familien efterlader et milliardstort hul i kassen.

Derfor går vi til de europæiske budgetforhandlinger med målet om at sikre et ansvarligt og mere moderne EU-budget på 1,00 procent af BNI og at fastholde en rabat til Danmark.

I dag betaler Danmark rundt regnet 20 milliarder kroner i bidrag til EU om året. Det, synes vi, er fair. Vi er faktisk også parate til at betale mere til EU, når der er brug for det. Men der må være grænser. Kommer Kommissionen igennem med sit budgetforslag, vil det øge det danske bidrag til EU med seks milliarder kroner om året. Det er helt ude af proportioner.

Samtidig insisterer vi på at bevare den danske rabat. Vi vil ikke tilbage til en situation, hvor Danmark igen finansierer andre rige landes rabatter, uden at vi selv får en rabat. Ellers vil danskerne skulle betale en urimeligt stor del af regningen.

Fokus på de store, fælles opgaver
Vi skal geare EU-budgettet til en ny tid, så vi bruger pengene på de store, fælles opgaver i stedet for at kaste dem i landbrugsstøtte og strukturfonde. Og vi køber ikke præmissen om, at man kun kan modernisere et budget ved at hælde flere penge i det.

Det handler ikke om at være for eller imod EU. EU er en politisk kampplads, hvor meninger brydes. Sådan skal det være. Derfor skal Danmark gøre sin indflydelse gældende, så vi trækker samarbejdet i den retning, som vi mener er mest gavnlig for hele Europa.

Når vi insisterer på mådehold i budgettet, er det ikke udtryk for EU-skepsis. Tværtimod er det udtryk for, at vi ønsker at passe på EU. Og at vi kæmper for et bedre EU: Et EU, der fokuserer på de fælles udfordringer. Et EU, der rykker ud af fortidens gamle strukturer og ind i fremtiden. Et EU, der passer på borgernes penge. Det er at tage EU alvorligt som politisk projekt.

debat@altinget.dk