Morten Løkkegaard: Brud med retsstatsprincipper skal koste i EU-støtte

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

En af de største politiske kampe i EU finder sted i disse måneder. Brydekampen mellem statslederne i EU handler om det flerårige budget, som sætter rammerne for det europæiske samarbejdes udgifter og indtægter.

Men Kommissionen og flere medlemslande har tilføjet endnu et ømtåleligt tema til den allerede højspændte politiske diskussion: Muligheden for at tage EU-støtte fra lande, som ikke lever op til vores fælles regler for et demokratisk retssystem.

Flere lande har i de senere år undergravet centrale institutioner som den frie presse og retsvæsenet. Netop dét er et stort problem for det europæiske samarbejdes fremtid.

Demokratiske værdier under pres
Ungarn er et af problemlandene. Sidste år degraderede den demokratiske vagthundsorganisation, Freedom House, Ungarn fra at være et demokratisk til delvist demokratisk land som den første nation i EU.

Premierminister Viktor Orbáns parti, Fidesz, har gjort det sværere for oppositionen at komme til orde i statsejede medier. Og i flere år udvalgte partiet dommere, som var tro mod Fidesz, til forfatningsdomstolen.

Desværre er Ungarn ikke det eneste medlemsland i EU, som har bevæget sig væk fra centrale demokratiske principper.

I Polen har regeringspartiet, Lov og Retfærdighed, sat det juridiske system under pres med retsreformer.

For eksempel har Lov og Retfærdighed gjort det muligt at fyre dommere, der sætter spørgsmålstegn ved de øvrige reformer fra regeringen, som underminerer retssystemet i Polen.

Ændringerne i det juridiske system har ført til massive protester fra polske dommere og befolkningen.

Tillidsbrud er en katastrofe for EU
Disse brud på grundlæggende demokratiske værdier i vores europæiske samarbejde er et stort problem.

Ungarn og Polen har begge skrevet under på Københavnerkriterierne, hvor de accepterer at leve op til vores fælles demokratiske værdier.

Når lande takker ja til at være med i klubben og drage nytte af alle fordelene – ja, så må man også overholde de fælles regler. Gør man ikke det, er fælleskabet i EU nødt til at sige fra.

Undlader vi at handle nu, kan vi reelt ikke være sikre på, at disse lande implementerer de regler, vi vedtager i fællesskab. Der er tale om et tillidsbrud, hvor troen på hinanden internt i EU forsvinder, hvilket er katastrofalt for det europæiske samarbejde.

Brud på regler skal koste
Derfor håber og tror jeg, at det bliver en del af aftalen om EU's flerårige budget, at lande, som bryder centrale demokratiske principper, kan miste en del af deres EU-støtte.

Det skal simpelthen koste ikke at leve op til vores fælles regler. Så alvorlige overtrædelser kan ikke være gratis.

Allerede i februar, da medlemsstaternes ledere mødtes for at diskutere EU's flerårige budget, debatterede de muligheden for at trække dele af støtten fra lande, som overtræder principperne for en velfungerende retsstat. Ikke overraskende er Polen og Ungarn meget imod dette forslag.

Forslaget vil ramme Polen og Ungarn hårdt
Polen og Ungarn er i top tre over de lande, som modtager flest EU-midler. Polen er langt den største modtager og har siden 2004 fået over 700 milliarder kroner i EU-støtte.

Og Ungarn, der er den tredjestørste modtager, har i en lang periode fået gennemsnitligt 30 milliarder i støtte om året. At miste en del af den støtte ville således ramme disse lande hårdt. Netop derfor kan det være et effektivt våben i forhold til at tage et opgør med de seriøse brud på retsstatens fundamentale værdier, der ses blandt medlemslandene.

Den danske regering bør i forhandlingerne om EU's budget for 2021-2027 presse på for at gøre dele af EU-støtten betinget af retsstatsprincipper. Vi må og skal tage et opgør med regeringer, som bekriger fair retssystemer.

Et fællesskab bygger på fælles værdier og regler, som alle, der nyder godt af samarbejdet, skal overholde. Sådan skal det også være i EU.

debat@altinget.dk