Morten Helveg: EU har været præget af parlamentarisk mørke, men nu er vinduet åbnet igen

Det 9. Europa-Parlament var ganske ungt, da virus blev hverdag, og så gik det parlamentariske arbejde mere eller mindre i stå. I Europa-Parlamentet, Folketinget og ethvert andet parlament i Europa.

I Europa-Parlamentet er det gået trægt med at komme tilbage til noget, der ligner normalt parlamentarisk arbejde igen, og derfor er en midtvejs-evaluering af dette Europa-Parlament ligetil.

I den første halvdel af perioden opslugte corona-pandemien den politiske dagsorden, og parlamentarismen blev parkeret til fordel for krisestyring. Derfor skal anden halvdel af perioden bruges til at få gennemført al den lovgivning, som ligger og venter. Det bliver vanvittig travlt.

Corona-mørket førte dog til en decideret nyskabelse i EU-budgettet, nemlig optagelse af fælles lån med henblik på oprettelsen af covid-19-genopretningsfonden, som skal bruges til at få de europæiske økonomier i gang igen efter corona.

Fælles gældsætning - dét er ikke set før i EU, og EU's sparreklub bestående af Danmark, Holland, Sverige og Østrig fægtede da også med arme og ben i modstand mod dette nybrud.

Genopretningsfonden har givet principielt gennembrud

Med Marshall-planen som det store historiske forbillede har økonomiske indsprøjtninger til at kickstarte økonomier efter kriser imidlertid gang på gang vist sig som et værdifuldt politisk instrument.

Det bliver det også denne gang, og den fælles gæld er et principielt gennembrud, som betyder at den økonomiske integration i EU er i en stærkere forfatning efter corona-pandemien end før.

Covid-19-genopretningsfonden spiller også en rolle i det andet principielle gennembrud vi har fået med os i denne periode, nemlig retsstatsmekanismen, som giver EU-kommissionen mulighed for at straffe medlemslandes overtrædelser af retsstatsprincipperne økonomisk via genopretningsfonden.

Retsstatsmekanismen er en vigtig, vigtig nyskabelse. Vi oplever ude i Europa at nationalistisk populisme desværre har fået alt for meget fat i Ungarn og Polen. I begge lande er demokratiet begyndt at erodere i kølvandet på regeringer, som er ganske principløse i forhold til demokratiet, dets institutioner og grundlæggende værdier.

Det er på høje tid at komme videre

Det liberale demokrati og principperne nedenunder er EU's byggesten og hjerte. Både Polen og Ungarn har tilsluttet sig disse principper, da landene i sin tid blev indlemmet i det europæiske fællesskab, så når den nye tids politikere bare blæser på både de fælles værdier og egne medborgeres grundlæggende rettigheder, så må nye politiske instrumenter tages i brug for at rette op på slagsiden.

Det kan retsstatsmekanismen bruges til, og den havde slet ikke eksisteret uden Europa-Parlamentet, som både har fostret ideen og presset på for at ideen skulle blive til et brugbart politisk værktøj.

Det har været to et halvt år som i store dele har været præget af parlamentarisk mørke, men nu hvor vinduet er åbnet igen, er der som sagt masser af lovgivning at tage fat på. For mit eget vedkommende ser jeg frem til at få EU-strategien for vedvarende energi på havet, som jeg er chefforhandler på, vedtaget i Europa-Parlamentet i det nye år.

Derudover er det helt store omdrejningspunkt for resten af perioden de øvrige lovgivninger i Fit for 55-pakken, som er det vel nok mest ambitiøse politiske forsøg nogensinde på at tage klimaforandringerne alvorligt.

Klimaforandringerne har jo ikke taget nogen særlig notits af corona-pandemien, så det er absolut på høje tid at komme videre, og på grund af valget har vi reelt ikke to et halvt år tilbage, men snarere halvandet til to. At komme i mål med det vil være mit ønske inden det 9. Europa-Parlament går på pension.

{{toplink}}

 

Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat i Danmark om EU. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning, og skal overholde de presseetiske regler.

debat@altinget.dk