Kroatien optages i Schengen – Bulgarien og Rumænien får lang næse

Schengen-zonen er nu blevet udvidet med Kroatien. Det har EU-landene besluttet på et møde torsdag. Bulgarien og Rumænien måtte dog skyde en hvid pil efter ønsket om at blive optaget i grænsesamarbejdet.

Fra 2023 kan Kroatien kalde sig Schengen-land.

Det er samtlige af EU-landenes indenrigsministre torsdag blevet enige om.

Det betyder, at Kroatien tilslutter sig den zone, hvori EU-borgere kan bevæge sig frit uden at skulle tænke på hverken pas eller grænsekontrol.

Også Bulgarien og Rumænien havde håbet på en optagelse i Schengen-zonen, men de to østeuropæiske lande måtte gå skuffet fra ministerrådsmødet i Bruxelles.

På grund af modstand fra Østrig og til dels Holland var der nemlig ikke enighed om at imødekomme Bulgariens og Rumæniens ønsker, og beslutningen om at optage nye lande i Schengen-zonen kræver nemlig opbakning fra samtlige medlemslande.

Fire EU-stater er ikke med i Schengen

Beslutningen ærgrer EU’s kommissær for indenrigsanliggender, svenske Ylva Johansson, som efter mødet sagde, at de to lande efter hendes mening ”opfylder alle krav”, og at det derfor i hendes øjne var en ”skuffelsens dag”.

"De har ventet længe. Borgerne i Bulgarien og Rumænien fortjener fuldt ud at være at være en del af Schengen-området," sagde hun efter mødet.

Østrigs modstand mod de to østeuropæiske landes ansøgninger bunder ifølge mediet Euronews i en frygt for ny tilstrømning af uregistrerede migranter.

Efter Kroatiens optagelse består Schengen nu af 27 lande, hvoraf 23 af disse er EU-medlemslande. De fire ikke-EU-lande er Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein.

I EU er det nu kun Bulgarien, Rumænien, Irland og Cypern, der ikke er medlem af Schengen. {{toplink}}

Forrige artikel Ny dansk regering under pres for at erklære juridisk krig mod EU Ny dansk regering under pres for at erklære juridisk krig mod EU Næste artikel Banker, menneskeretsekspert og politiker i kor: Kædeansvar skal gælde finanssektoren i hele EU Banker, menneskeretsekspert og politiker i kor: Kædeansvar skal gælde finanssektoren i hele EU