IDA: Forslag til bygningsdirektiv er uambitiøst og løser ikke klimaudfordringerne

Et af værktøjerne til at opfylde EU’s målsætning om 60 procent CO₂-reduktion i 2030 er implementeringen af revisionen af Energy Performance of Buildings-direktivet, kaldet Bygningsdirektivet. Men EU-Kommissionens forslag til en revision af direktivet misser oplagte muligheder for at hjælpe såvel medlemslande som byggebranchen til at levere de CO₂-reduktioner, som byggeriet har potentiale til at bidrage med.

Det internationale energiagentur IEA har i deres rapport om et CO₂-neutralt samfund i 2050 beskrevet, hvordan man imødekommer Paris-aftalen om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Rapporten beskriver, at renoveringen af den eksisterende bygningsmasse skal øges fra cirka en procent til 2,5 procent i 2030, samt at bygningsreglementerne skal ændres således, at man senest i 2030 har krav til CO₂-udledningen for nybyggeri i hele dets levetid.

Overser udledning fra byggematerialer

Det sidstnævnte er interessant, men glemt i direktivet. Bygningers CO₂-udledning udgør 36 procent af Europas samlede CO2-udledninger, og det dækker både fremstilling af byggematerialer og energiforbruget i bygninger. Når det deles op, ser man, at ti procent af CO₂-udledningen stammer fra fremstilling af byggematerialer og 26 procent stammer fra energiforbrug i bygningens brugsfase. Men udledningen fra fremstillingen af byggematerialer er ikke adresseret i direktivet.

En analyse fra Architecture 2030 viser, at CO₂-udledningen fra nybyggeri kan fordeles ligeligt mellem byggematerialer og opvarmning. Det betyder, at der frem mod 2030 udledes lige så meget CO₂ fra fremstilling af byggematerialer, som der udledes fra opvarmning.

I Danmark er der lavet tilsvarende analyser af nybyggeri, og det har medvirket til, at vi fra 2023 vil indføre krav til CO₂-udledningen fra byggeri i dets samlede levetid og skærper disse krav frem mod 2029. De nye danske krav er anbefalet af byggebranchen i forbindelse med, at klimapartnerskabet for byggeri og anlæg afleverede deres forslag, som efterfølgende blev vedtaget af folketinget med støtte fra næsten alle politiske partier.

Denne type krav er godt for byggeriet. De skærpede energikrav i 2010, 2015 og 2020 drev en udvikling mod mere energieffektivt byggeri, og nu vil de nye CO₂-krav drive byggeriet mod en lavere CO₂-påvirkning.

Kravene betyder, at arkitekter og ingeniører vil efterspørge byggematerialer med lavt CO₂-aftryk. Materialeproducenter vil begynde at produktudvikle og reducere egne CO₂-udledninger, blandt andet ved at omstille produktionen til at blive CO₂ neutral og efterspørge råvarer med lavere CO₂-indhold.

Løser ikke klimaudfordringen

Bygningsdirektivet har siden 2002 - med succes - drevet en europæisk udvikling mod energibesparelser i byggeriet. Men revisionsforslaget fra EU-Kommissionen misser fuldstændigt muligheden for at gøre det samme for CO₂ i nybyggeri, og hjælper hverken medlemslandene eller byggebranchen, som ønsker at gennemføre en omstilling.

Direktivforslaget indfører et begreb, der hedder "Zero Emission Buildings", og det dækker over byggeri, der i dets brugsfase har et lavt energiforbrug, og som i brugsfasen har en CO₂-neutral energiforsyning. Dermed forpasser man muligheden for at se på CO₂-belastningen fra byggematerialer, og dermed løses klimaudfordringen ikke.

Der er dog et krav om, at "Zero Emission Buildings" skal have en LCA-beregning, så man kan se, hvad CO₂-udledningen er fra byggematerialer. Men det er slet ikke nok og det driver ikke den udvikling, der er nødvendig.

Tidshorisonten er ligeledes uambitiøs, for "Zero Emission Buildings" og LCA-beregning skal først indføres fra 2027 og 2030. Det er alt for sent, hvis dette årti skal blive et årti med handlinger.

Danmark bliver foregangsland

Så direktivet skal laves om, og definitionen for "Zero Emission Buildings" bør indbefatte CO₂ i hele byggeriets levetid og indføres allerede fra 2025 for alt byggeri. Derudover bør medlemslandene indarbejde krav til maksimal CO₂-udledning fra byggeriet, og disse krav skal sættes hurtigst muligt efter 2025, eventuelt trinvist, så man starter lavt og har et ambitiøst niveau klar fra 2030.

Det har Danmark allerede gjort, og vi bliver et foregangsland. Vi indfører CO₂-krav fra 2023 for større byggerier og for alt byggeri fra 2025. Samtidig skærper vi kravene løbende frem mod 2029.

Det nuværende forslag fra Europa-Kommissionen er mere end et årti efter Danmark på dette område. Det er uambitiøst, og jeg håber, at de danske EU-parlamentarikere tager de gode danske erfaringer med sig til Bruxelles og giver Bygningsdirektivet en ommer.

Det vil både være til gavn for klimaet og for den danske byggebranche, der er i fuld gang med omstillingen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk