Eva Kjer Hansen: EU er ingen selvfølge

Af Eva Kjer Hansen (V)
Formand, Folketingets Europaudvalg

Det er en afgørende forudsætning for det europæiske samarbejde, at borgerne har tillid til, at EU-samarbejdet gør en positiv forskel for dem.

Schumans 70 år gamle erklæring er stadigvæk fundamentet for det europæiske samarbejde, men er ikke længere tilstrækkelig, da den er skrevet i en anden tid og kontekst.

Mangeårigt særligt samarbejde for fred
Den europæiske borger ønsker at leve sit liv i fred, frihed og demokrati.

Siden Tyskland og Frankrig for 70 år siden rakte en forsonende hånd til hinanden for at finde et alternativ til krig, er det lykkedes gennem et stærkt økonomisk og politisk samarbejde at binde først nogle få og siden de fleste europæiske lande sammen.

De har forpligtet sig hinanden på en måde, så vi i dag finder det utænkeligt, at der skulle opstå ufred og krig EU-landene imellem.

Samarbejdet mellem stadig flere lande har samtidig bidraget til at stabilisere demokratiet og fremme respekten for de grundlæggende værdier i det meste af Europa.

Dette tænker vi med taknemmelighed tilbage på. 

Nationale forskelle, men fælles fundament
De europæiske lande er forskellige med egen historie, sprog og identitet.

Nationale mindretal, der er efterladt, når grænser gennem tiden er blevet flyttet, er med til at gøre mangfoldigheden blandt europæerne endnu bredere.

Denne mangfoldighed og ligestilling uanset køn, religion, seksuel orientering er fundamentet i et samarbejde, hvor alle lande er forpligtede til at følge retsstatsprincipper og sikre alle borgere et trygt og frit liv.

De europæiske borgere skal kunne rejse rundt, bosætte sig og tage ophold og arbejde i andre europæiske lande i tillid til, at retssamfundet yder dem beskyttelse.

Kernen i det folkelige fællesskab er en bevidsthed om, at vi på tværs af grænser i bund og grund deler de samme drømme.

Om at kunne udfolde vores liv på egne præmisser – trygt og sikkert. Om at have et arbejde og være selvforsørgende. Om at tage aktiv del i samfundet lokalt, nationalt og europæisk.

EU skal levere konkrete resultater
”Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning: Det kan dannes gennem konkrete resultater – der først skaber en faktisk solidaritet”.

Sådan skrev Schuman i sin erklæring, og det er stadig gældende. I dag er problemerne anderledes og kredsen af involverede lande større.

Men det er stadig gennem konkrete resultater, vi skaber solidaritet og sammenhold på tværs af Europa.

Det europæiske samarbejde skal hele tiden videreudvikles og forstærkes for at kunne give svar på nutidens udfordringer.

Det kræver også, at politiske beslutninger truffet i anden tid og under andre forudsætninger skal kunne tages op til revision.

Klimaforandringer, migrationsstrømme og en pandemi som Covid-19 er aktuelle opgaver, som intet land kan løse hver for sig, men som kræver en fælles indsats.

Kun gennem grænseoverskridende initiativer og fælles forpligtelser, hvor hvert land bidrager, vil Europa kunne løfte opgaven.

Fælles forpligtelser
Det europæiske marked skaber vækst og beskæftigelse for millioner af borgere. Det gør europæerne rigere.

Fælles investeringer i grøn teknologi, digitalisering og forskning og innovation, vil styrke det fælles indre marked, øge væksten og solidariteten mellem regioner.

Ens regler og konkurrencevilkår er forudsætningen for et frit og fair indre marked.

En fælles indsats, som skaber klimaneutralitet og en bæredygtig anvendelse af ressourcer, skal sikre at kommende generationer også har en naturrig klode.

Ren luft, vand og jord er et fælles anliggende, som alle lande skal tage ansvar for.

EU skal være en stærk medspiller på verdensplan og gå foran i at fremme en bæredygtig adfærd globalt og bidrage til opfyldelse af FN´s verdensmål.

På samme måde skal EU kunne levere konkrete løsninger på det pres, som flygtningestrømme mod EU udgør.

Landene er fælles om at sikre den fælles ydre grænse. Det kan ikke overlades til nogle få lande at tage denne opgave på sig. Også her skal alle lande bidrage.

Merværdi for borgeren
Det europæiske samarbejde bestemmes af, hvad de europæiske lande beslutter sig for at løfte i fællesskab.

For at borgere bedre kan følge beslutningerne i EU, skal der være mere transparens om beslutninger og mere fokus på merværdien i samarbejdet.

Et EU-forslag skal ledsages af en begrundelse for, hvorfor sagen skal løses i EU og ikke nationalt, og det skal fremgå, hvori det grænseoverskridende eller merværdien for borgeren består.

Opgaver som ikke er grænseoverskridende, men lige så godt kan løses lokalt eller nationalt skal ikke gøres til anliggender for EU.

Beslutningsprocessen skal være åben og gennemsigtig. Alle forslag skal gennem tre behandlinger i Europa-Parlamentet, og dokumenter skal være offentlig tilgængelig.

De nationale parlamenter, der fortsat er tættest på borgerne, skal inddrages i beslutningsprocessen i EU, så de over 7000 nationale parlamentarikere føler ejerskab til de europæiske beslutninger sammen med Rådet, Kommissionen og EP-Parlamentet.

Europæiske lande, der lever op til værdierne og som vil påtage sig de forpligtelser, der allerede er aftalt imellem de nuværende lande, er velkomne i kredsen af medlemslande.

Medlemslande, der ikke respekterer de grundlæggende demokratiske værdier, herunder retsstatsprincipperne, skal ikke kunne modtage EU-midler og heller ikke have stemmeret.

EU er ingen selvfølge
Det europæiske samarbejde er skrøbeligt.

Vanskelighederne ved at håndtere seneste kriser og Storbritanniens farvel til samarbejdet understreger, at det europæiske samarbejde ikke kan tages som en selvfølge.

Trods åbenlyse fælles interesser og brug for hinanden til at skabe frihed, velstand og gode rammer for livsudfoldelse, truer populisme, misinformation, bøvl og bureaukrati de gode resultater.

Et organiseret og levende Europa kræver et velfungerende EU, og et velfungerende EU kan levere resultater og derigennem solidaritet – nu som dengang.

Kun på den måde sikrer vi, at borgerne har tillid til EU og støtter Schumans grundlæggende ide med samarbejdet: Europæisk fællesskab og solidaritet.

debat@altinget.dk