EU's budget kræver et bredt europæisk fokus
DEBAT: EU-lande ønsker nedskæringer i EU's budget. Blandt andet vil den danske regering skære i EU's infrastrukturprogram. Det er for snævert. Det moderne budget kræver større europæisk fokus med øje for vækstfremmende initiativer inden for forskning og innovation.
Af Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet
De afsluttende forhandlinger for EU's budgetramme for 2014-2020 er på vej ind i sin afgørende fase. Det forventes, at forhandlingerne udmønter sig i en reel aftale inden årets udgang. Jeg følger naturligvis forhandlingerne meget tæt som medlem af budgetudvalget. De afsluttende forhandlinger for EU's budgetramme bliver ikke mindre spændende af, at Europa-Parlamentet efter Lissabon-traktaten i 2009 nu har reel medindflydelse på budgetrammen for 2014-2020. Europa-Parlamentet er derfor blevet særdeles aktive medspillere i definitionen af budgetrammen for 2014-2020.
Europæisk tænkning og vækstfremmende initiativer
Udover at være medlem af budgetudvalget, er jeg også én af de fire personer, der har fået ansvaret for at forhandle sagen med medlemslandene. Igennem det seneste år har jeg jævnligt mødtes med medlemslandenes europa-ministre, og der lægges blandt medlemslandene generelt op til nedskæringer på EU's budget. Samme tendens tegner sig desværre også for Danmark, idet regeringen har planer om blandt andet at skære i EU's infrastrukturprogram. Det ligger mig meget på sinde at understrege vigtigheden af et europæisk udsyn snarere end et snævert, nationalt fokus. Jeg er ganske vist enig i, at regeringens hovedprioritet bør være dansk rabat, men vi kan ikke undsige os, at vi i en europæisk politisk kontekst er nødt til at afsætte midler og penge til forskning, uddannelse og infrastruktur. Vækstfremmede initiativer er af afgørende betydning for det moderne budget, der skal bidrage til den fremtidige vækst i Europa.
Investering i forskning skaber konkurrence og vækst
Den nuværende budgetramme løber fra 2007-2013 og blev forhandlet færdig i 2005. På daværende tidspunkt var Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), og han meldte klart ud, at der skulle ske en markant stigning i midlerne til forskning. Investering i forskning og innovation bidrager nemlig på både kort og lang sigt til vækst og beskæftigelse. Det gælder i Europa generelt, men også i de enkelte lande - for når først forskningsprogrammerne er sat i gang, er der selvfølgelig konkurrence mellem forskningsinstitutioner for at få andel i de midler, der er til rådighed. Alene i 2011 lykkedes det for danske forskere at tiltrække næsten 900 millioner kroner.
Vi har en forpligtigelse til at enes om et EU-budget, der er til gavn for Europa. Det er så op til forskningsinstitutionerne i Danmark at være professionelle, så de får andel i flest mulige midler i fremtiden.
Lad befolkningen bestemme
EU bliver overhalet indenom af et progressivt USA
