EU bliver overhalet indenom af et progressivt USA

Af Sarah Kristine Johansen
Politikmedarbejder i Concord Danmark 

Emilie Turunen fremhævede tidligere på ugen Europa-Parlamentets afstemning om transparens- og regnskabsdirektivet som den mest oversete EU-detalje i den forgangne uge med ordene: ”Sjældent har noget, der lyder så tørt, været så vigtigt.” Det er en ganske rammende beskrivelse for et af de dramaer, der for tiden udspiller sig i EU.

EU-Kommissionen har foreslået at ændre transparens- og regnskabsdirektivet, så direktiverne fremover kræver øget gennemsigtighed i multinationale selskabers regnskaber og skattebetalinger. Dette vil gælde for børsnoterede selskaber, der udvinder naturressourcer som olie, gas og mineraler, og betyder, at disse selskaber fremover skal offentliggøre, hvor meget de betaler i skat til hvert enkelt land, de befinder sig i - en såkaldt land-for-land- rapportering.

Penge strømmer ud af udviklingslandene
Dette lyder ganske rigtigt tørt, som Emilie Turunen udtrykker det, men krav om, at multinationale selskaber aflægger regnskab for hvert enkelt land, de befinder sig, i stedet for ét samlet regnskab for hele koncernen er helt afgørende for at stoppe mange tusinde milliarder kroner i at forsvinde ud af udviklingslandene.

Hvert år forsvinder der nemlig omkring 1200 milliarder dollars fra udviklingslandene gennem illegal kapitalflugt. Det betyder, at for hver krone, vi giver i bistand til fattige lande, forsvinder der 12 kroner ud af de selv samme lande. Det anslås, at udviklingslandene hvert år går glip af 160 milliarder dollars i skatteindtægter på grund af de illegale kapitalstrømme ud af landene. At bremse den illegale kapitalflugt er derfor et af de vigtigste skridt hen mod at sikre, at udviklingslandene har mulighed for at kunne mobilisere egne ressourcer til finansiering af udvikling, eksempelvis uddannelse, sundhed og veje.

Kun fem procent af den illegale kapitalflugt stammer fra korruption, mens to tredjedele skyldes multinationale selskabers skatteunddragelse. Skatteunddragelsen kan lade sig gøre, fordi virksomheder i dag kun skal opgive, hvor stort deres overskud er for den samlede koncern og ikke for hvert land, de opererer i. Da hverken virksomheder eller regeringer i dag er forpligtede til at offentliggøre, hvor meget de henholdsvis betaler og modtager i skat, er det derfor umuligt at få indblik i, hvor pengene forsvinder hen. EU-Kommissionens forslag om land-for-land-rapportering er derfor afgørende for at skabe den gennemsigtighed, der kan stoppe den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene.

EU: Stor uenighed om detaljerne
Efter Europa-Parlamentets afstemning i sidste uge har nu både Parlamentet og Rådet (EU’s medlemslande) vedtaget deres forhandlingspositioner og skal til at enes om, hvad EU-Kommissionens forslag om land-for-land-rapporteringen konkret skal indeholde. Desværre er de meget uenige, særligt om relativt nørdede detaljer. Men som man siger: ”The devil is in the detail” – og det gælder så sandelig også i dette tilfælde.

En af disse detaljer handler om, hvorvidt selskaberne, ud over at oplyse om deres skattebetalinger for hvert enkelt land de befinder sig i, også skal oplyse om, hvad hvert enkelt af deres ’projekter’, fx en mine eller en boreplatform, betaler i skat til det land, projektet befinder sig i – og i så fald, hvor meget et projekt skal betale i skat, for at det er stort nok til, at selskabet skal oplyse om projektets skattebetalinger. Med andre ord: Den pengemæssige grænse for, hvornår det er relevant, at selskaberne rapporterer på projekt-niveau. Denne form for rapportering er afgørende for, at lokalsamfund og civilsamfundet kan holde de nationale og lokale regeringer til ansvar og sikre, at skatteindtægterne fra projekterne ikke forsvinder i korruption. Europa-Parlamentet støtter op om projekt-rapportering for alle projekter, der årligt betaler over 80.000 euro i skat, mens Rådet er imod denne form for projekt-rapportering og mener, at projekter først skal offentliggøre deres skattebetalinger, hvis de årligt betaler over 500.000 euro i skat. 

En anden detalje, Europa-Parlamentet og Rådet skændes om, er, hvorvidt direktiverne skal undtage multinationale selskaber fra at rapportere om deres skattebetalinger til lande, hvor det er forbudt ved lov at offentliggøre den slags. Problemet med denne undtagelse er, at ingen lande i dag har et lovforbud mod, at selskaber offentliggør, hvor meget de betaler i skat til landet. Et sådant smuthul i direktiverne er derfor et stort incitament for korrupte regeringer i lande som fx Angola til at indføre et forbud for at tiltrække investeringer fra multinationale virksomheder. Dette vil betyde, at direktivernes krav om gennemsigtighed i skattebetalinger reelt bliver virkningsløse i de lande, hvor der er mest brug for gennemsigtigheden for at stoppe korruptionen. Rådet vil have undtagelsen skrevet ind i direktiverne, men Europa-Parlamentet kæmper for at lukke smuthullet.

Uventet hjælp fra USA
Europa-Parlamentet har i forhandlingerne med Rådet pludselig fået en uventet håndsrækning fra den anden side af Atlanten. I slutningen af august vedtog USA’s Securities and Exchange Commission (SEC), hvordan den Dodd-Frank Act, som USA’s kongres vedtog i 2010, konkret skal implementeres. Dodd-Frank Act indeholder blandt andet en pendant til EU-Kommissionens forslag om land-for-land-rapportering for børsnoterede udvindingsvirksomheder, blot gældende for den amerikanske børs.

SEC har besluttet, at USA’s krav om land-for-land-rapportering skal implementeres på en måde, der ligner Europa-Parlamentets position. SEC slår fast, at de multinationale udvindingsselskaber ud over at oplyse om deres skattebetalinger for hvert enkelt land, de befinder sig i, også skal oplyse, hvor meget deres projekter betaler i skat til det land, disse befinder sig i. Dette gælder for alle projekter, der årligt betaler mere end 78.000 dollars i skat. Herudover gør SEC det klart, at der ingen undtagelser bliver i USA’s krav om land-for-land- rapportering, og derved lukker de smuthullet for korrupte regeringer.

Det er nu, Danmark kan indfri sine målsætninger
Illegal kapitalflugt er et globalt problem, der kun kan stoppes med globale regler. Det er derfor helt essentielt, at EU ikke vedtager regler, der er vagere end de amerikanske og derved underminerer dem. Rådet vedtog sin position i forhold til land-for-land-rapportering måneder før, SEC traf sin beslutning, men beslutningen fra USA medfører, at Rådet bør genoverveje sin position og i højere grad række ud mod Europa-Parlamentets position.

Den danske regering har i sit regeringsgrundlag bebudet, at Danmark vil føre an i kampen for at lukke skattehuller, adressere kapitalflugt og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcerne i verdens fattigste lande. Det er nu, Danmark har chancen for at indfri denne målsætning. Danmark må derfor arbejde hårdt for, at EU får regler om land-for-land- rapportering, der som minimum matcher de amerikanske. Dette er den eneste måde, hvorpå ensartede globale spilleregler kan sikres. Og den eneste måde, den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene kan stoppes på.

debat@altinget.dk