EU skal turde kræve mere af Kina
DEBAT: Virksomheder fra lande uden for EU skal ikke uden videre have mulighed for at drive guldminer i Grækenland og lede projekter under Femern-forbindelsen, hvis ikke europæiske virksomheder får lignende muligheder i deres land.
Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet
Skal kinesiske virksomheder have adgang til det Indre Marked på lige fod med danske virksomheder, hvis ikke danske virksomheder kan få samme adgang til de kinesiske markeder?
Det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener godt, at EU kan tillade sig at kræve mere gensidighed i handlen med Kina og andre lande. Når det gælder international handel og offentlige udbud, har vi ikke råd til at være naive.
Ligebehandling for alle
Et lovgivningsforslag herom vækker dog stor modstand i både Europa-Parlamentet og blandt EU-landenes ministre i Ministerrådet. Forslaget, der skal til førstebehandling i Europa-Parlamentet i løbet af de kommende måneder, handler om at sikre europæiske virksomheder samme vilkår i offentlige udbud i tredjelande, som tredjelandes virksomheder har i EU's indre marked.
Kort sagt skal kæmpe statsfinansierede kinesiske virksomheder ikke uden videre have mulighed for at drive guldminer i Grækenland og lede projekter under Femern-forbindelsen, hvis ikke europæiske virksomheder får adgang til lignende muligheder i Kina.
Derfor holder forslaget
Derfor er jeg glad for forslaget. Det vil give nationale myndigheder lov til at afvise bud, hvor en betydelig del af kontrakten leveres ved hjælp af varer eller tjenesteydelser fra lande, der ikke lever op til internationale regler. Særlig grov diskrimination mod europæiske virksomheder og gentagne overtrædelser af internationale aftaler skal kunne udløse bøder eller adgangsforbud, og så skal der sættes fokus på urealistisk lave bud, der helt åbenlyst ikke tager højde for europæiske lønninger eller arbejdsforhold.
Det sidste har vi set flere eksempler på, blandt andet i Polen, hvor en kinesisk virksomhed vandt et kæmpe udbud om at bygge en motorvejsstrækning. Kontrakten blev senere annulleret, fordi kineserne ikke havde taget højde for selv polske lønninger og arbejdsmiljølovgivning!
Modstanden opstår, fordi man bekymrer sig om samhandlen. Men forslaget handler tværtimod om at øge samhandlen og skabe lige konkurrence. Danske og europæiske virksomheder bør, ganske enkelt, nyde samme behandling i Kina, som private og statsejede kinesiske virksomheder får i EU - hverken mere eller mindre.
Offentlige udbud er en vigtig del af europæisk økonomi. Samlet udgør de 19 procent af EU's bruttonationalprodukt, og med over 350 milliarder euro i udbud årligt (cirka 2.600 milliarder kroner) er det ikke småpenge, vi taler om. Til sammenligning er der kun for cirka 34 milliarder euro i udbud i USA. Også udenlandske virksomheder og leverandører har mulighed for at byde ind på de mange projekter. Desværre har europæiske virksomheder ikke altid lige nemt ved at byde ind på offentlige udbud i tredjelande, og det bør vi ikke finde os i.
Nu handler det ikke om at holde kineserne ude. Flere end 1.600 kinesiske virksomheder beskæftiger over 50.000 europæere, og Volvos 16.000 ansatte kan takke en kinesisk virksomhed for, at de ikke blev sat på gaden. Vi må heller ikke glemme de mere end 7,6 milliarder euro i direkte investeringer. Jeg må bare konstatere, at kineserne tør spille offensivt. Vi må ikke være for fine til at gøre det samme.
Efterlysning: Dansk europapolitik søges
EU's klimapolitik reformeres
