Efterlysning: Dansk europapolitik søges
KLUMME: Danmarks fremtidige europapolitik skal være fremadrettet og visionær. Regeringen skal komme med en klar udmelding om, hvorfor det er vigtigt, at Danmark kommer helt og fuldt med i det europæiske samarbejde.
Af Erik Boel
Udenrigspolitisk kommentator
Mens statsministeren med egne ord er gået "reformamok" i indenrigspolitikken, hører vi ikke et kvæk om Europapolitikken. Det kan virke, som om at ja-partierne er skræmt fra vid og sans af en EU-skeptisk befolkning. Det kan samtidig konstateres, at partierne hidtil ikke har haft hverken evne eller vilje til at formulere en strategi for en overordnet Europa-strategi.
Behov for en klar udmelding
Så meget desto mere glædeligt er det, at statsministeren nu har taget initiativ til en bred forhandling om et nyt nationalt kompromis om Danmarks fremtidige Europapolitik. Det er dog helt afgørende, at det ikke bliver den mindste fællesnævner, der bestemmer EU-ambitionen i sådant memorandum, men at det bliver både fremadrettet og visionært.
En Europaaftale bør først og vigtigst sigte mod, at Danmark kommer så stærkt med i samarbejdet som overhovedet muligt - uanset om det gælder bankunion og patentdomstol. Her nytter det ikke, at ja-partierne lurepasser på grund af frygten for befolkningens reaktion.
Såvel blå som rød blok har begået eklatante løftebrud, når det gælder deres forsikringer og tilsagn om folkeafstemninger om afskaffelse af EU-forbeholdene. Det mindste, partierne kan gøre nu, er i en debat og en dialog med befolkningen at gøre det klart, hvorfor det er så vigtigt politisk, økonomisk, kulturelt og menneskeligt, at Danmark kommer helt og fuldt med i det europæiske samarbejde.
Det er på tide, at regeringen her træder i karakter og melder klart ud, at den ser Danmark som en del af en indre kerne i EU-samarbejdet - og ikke blafrende som et B-medlem ude på sidelinjen.
Dét bør en Europaaftale indeholde
En Europaaftale bør indeholde et bud på et mere demokratisk EU-samarbejde. En stærkere folkelig forankring af samarbejde er denne generations største europæiske udfordring. Hvis ikke opgaven lykkes, risikerer vi en styrkelse af de mere ekstreme politiske kræfter på højre og venstre side - i sidste instans er det selve den europæiske konstruktion, der er på spil. Aftalen bør indeholde ideer om en styrkelse af Europa-Parlamentet, europæiske folkeafstemninger, det såkaldte borgerinitiativ skal have kød og blod, og det europæiske civilsamfund bør aktivt styrkes. Med vore egne nationale erfaringer med et stærkt civilsamfund burde Danmark her tage têten.
Ved indgangen til 2013 var der i Europa registreret 26 millioner arbejdsløse - det vil sige en arbejdsløshedsprocent på 10.7. Af disse er 11 millioner langtidsledige. Mere end 9 millioner unge - 18 procent af de unge i arbejdsstyrken - er lige nu arbejdsløse. Den helt store udfordring for Europa frem mod 2020 er at få skabt en bæredygtig vækst, der samtidig skaber job. Derfor bør Europaaftalen indeholde opbakning til en skat på finansielle transaktioner.
Den vil frembringe økonomiske midler til fælles europæiske investeringer i forskning, udvikling, innovation, kreativitet og den digitale infrastruktur. Og vil samtidig sende et signal om, at også "over-Europa" skal yde sit bidrag til en genopretning af de europæiske økonomier. Regeringen er den eneste centrum-venstre-regering i Europa, der ikke støtter en finansskat, og er for længst overhalet venstre om af blandt andet den borgerlige regering i Tyskland.
Skridt på vejen mod et stærkere EU
Danmark bør aktivt støtte udviklingen af en fælles europæisk forsvars- og udenrigspolitik. Her skal vi være maksimalister. Danmark har alt at vinde og intet at tabe ved et fælles udenrigspolitik, fordi EU er en unik kanal for politisk indflydelse i en globaliseret verden - især for et mindre land. USA ser i stigende grad mod Asien og viser mindre vilje til at intervenere i Europas naboområder. Der vil derfor være stigende efterspørgsel efter militær intervention fra EU i Europas naboområder - ligesom de civile, humanitære og udviklingspolitiske indsatser bør styrkes.
Den største fredspolitiske opgave for EU i dag er at bidrage til et stabilt vestvendt Tyrkiet. Udfordringen er lige så enkel som den er vanskelig: tyrkisk medlemskab af EU. Det vil demonstrere, at EU ikke bare er en kristen klub, men bygger på mangfoldighed og at vi er parate til at række hånden ud til samarbejde med Mellemøsten og den muslimske verden. Danmark bør her gå i spidsen - ligesom vi gjorde det i 1990'erne, da det handlede om de baltiske landes forankring i det vestlige samarbejde.
Det er afgørende, at den høringsfase, der bør gå forud for indgåelsen af en Europaaftale, ikke alene inddrager de politiske partier. Erhvervslivet, fagbevægelsen, de grønne organisationer, forbrugerinteresser og menneskeretsorganisationer bør alle have mulighed for at give deres synspunkter til kende og øve indflydelse i en sådan EU-høring.
Ikke mindst bør partierne i et kommende nationalt kompromis give hinanden håndslag på, at de holder op med at give EU skylden for de beslutninger, de selv har været med til at træffe i Bruxelles. Mere end mange andre skridt vil det lægge en naturlig dæmper på den danske EU-skepsis.
Er euroen reddet?
EU skal turde kræve mere af Kina
