EU-krav smider bombe under dansk klimaindsats: 70 procentsmålet er ikke nødvendigvis nok

Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål og er et grønt foregangsland for klimahandling. Sådan lyder det ikke sjældent fra fremtrædende danske politikere.

Alligevel står Danmark nu til at få problemer med at overholde klimakravene fra EU.

Det står klart, efter at Europa-Parlamentet og EU-landene er blevet enige om en aftale med skærpede reduktionskrav til medlemslandene.

Danmark har hidtil skullet levere 39 procents CO2-reduktion i de sektorer, der ikke er reguleret af kvoter, det vil sige især landbrug, boliger og transport. Med aftalen bliver det krav nu hævet til 50 procent.

Ifølge beregninger fra tænketanken Cepos foretaget for Altinget får Danmark svært ved at leve op til kravene med de nuværende klimaplaner.

”Det kan lyde helt barokt, men det er ikke sikkert, at Danmark kan opfylde de nye EU-krav, selv om vi når det selvstændigt danske 70 procent-klimamål. Det hænger i bund og grund sammen med, at politikerne har placeret så mange CO2-reduktioner i kvotesektoren,” siger analysechef Otte Brøns-Petersen.

Regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet har tidligere på efteråret forsøgt at advare om samme problemstilling.

Heller ikke Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at EU-kravene vil blive opfyldt med den nuværende danske indsats. Det oplyser tænketanken til Altinget.

Skal reducere hurtigere

Beregningerne fra Cepos tager udgangspunkt i Energistyrelsens seneste klimafremskrivning og de forventede reduktioner fra de seneste klimaaftaler – heriblandt første fase af den grønne skattereform.

Medregnes de fem millioner ton reduktioner i landbrugsaftalens udviklingsspor også, er konklusionen fra Cepos, at der fortsat udestår en manko på mellem 2,5 og 5 millioner ton drivhusgasreduktioner i ikke-kvotesektoren, hvis Danmark skal leve op til de nye EU-krav.

Ifølge Klimarådets beregninger kan restmankoen risikere at være seks millioner ton drivhusgasser frem mod 2030. I det scenarie står Danmark med de nuværende planer til at overskride EU’s klimabudgetter med 750.000 ton drivhusgasser hvert år fra 2023 til 2030.

{{toplink}} 

Når 70 procentsmålsætningen ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til at nå EU-målene, skyldes det, at det danske mål tager udgangspunkt i niveauet af drivhusgasser i 2030.

EU-kravene gælder derimod for udledningerne i hele perioden fra 2021 til 2030 og udgør dermed i højere grad et samlet budget, som medlemslandene ikke må overskride.

I praksis betyder det, at Danmark skal finde reduktionerne tidligere, end de nuværende danske klimaplaner lægger op til, vurderer Klimarådet.

”Mængden af udledninger frem mod 2030 betyder formentlig også noget for EU-målet. Det ser ud til at blive et udledningsbudget, og så vil det heller ikke være sådan, at hvis vi opfylder 70 procentsmålet, er det automatisk nok til, at vi opfylder EU-forpligtelserne,” siger formand Peter Møllgaard.

Om de nye klimakrav bør føre til, at politikerne hæver det danske 2030-mål, kan Klimarådet endnu ikke svare på. Det vil de nu lave beregninger på, lyder det.

”Det, man kan sige, er, at måden, vi når 70 procent på, formentlig også betyder noget. EU-forpligtelsen belønner tidligere reduktioner af drivhusgasudledninger,” siger Peter Møllgaard.

{{toplink}}

Omdiskuteret redskab kan komme i spil

Som konsekvens af de nye EU-forpligtelser bør politikerne ifølge Cepos hive et velkendt og omdiskuteret redskab tilbage fra skuffen; annullering af CO2-kvoter.

”Det vil være meget uklogt af Danmark ikke at anvende de CO2-kvoteannulleringer, som EU-aftalen giver os ret til. Dels er det svært at nå EU-kravet uden. Dels har kvoteannullering reel klimaeffekt,” siger Otto Brøns-Petersen.

Værktøjet fungerer på den måde, at Danmark kan skrotte EU-tildelte CO2-kvoter og dermed medregne det i klimaregnskabet som reduktioner. De økonomiske vismænd har tidligere beregnet, at tiltaget er et af de mest omkostningseffektive til at reducere drivhusgasudledningerne.

Virkemidlet har dog omvendt mødt kritik fra Klimarådet, der ikke mener, at kvoteannulleringer giver tilstrækkelige, reelle klimareduktioner. Af samme årsag var annullering af CO2-kvoter en central knast i forhandlingerne om klimaloven tilbage i efteråret 2019.

I aftalen om klimaloven endte det med at hedde, at man ”ikke ønsker” at anvende værktøjet til at nå klimamålene – men at aftalepartierne frem mod 2030 kan ”træde sammen med henblik på at drøfte” muligheden for at benytte virkemidlet alligevel, hvis det bliver nødvendigt for at nå målet.

{{toplink}}

Landbrug og transport skal levere mere

For at leve op til de forhøjede EU-krav anbefaler Klimarådet i stedet, at man hurtigere får leveret drivhusgasreduktioner fra ikke-kvotesektoren – og især fra landbruget og transportsektoren.

”Hvis vi kan få landbruget til at levere - ikke bare i 2029 og 2030, men også på vejen derhen - så står vi som samfund bedre," siger formand Peter Møllgaard.

Klimarådet foreslår helt konkret ”at få tempoet op på udtagningen af lavbundsjorder” og at indføre en højere afgift på diesel for at mindske antallet af benzin- og dieselbiler på vejene.

Alternativet med opkøb og annullering af CO2-kvoter vil ”ikke hjælpe Danmark på vej mod den langsigtede omstilling mod klimaneutralitet,” vurderer klimaeksperterne.

På samme måde kan Danmark også vælge at bruge LULUCF-kreditter til at lukke en eventuel manko. 

Aftalen mellem EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet mangler blot en formel bekræftelse i de to instanser, før den kan træde endeligt i kraft.

Altinget har forsøgt at få en reaktion fra fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S), der dog ikke ønsker at kommentere historien.

Læs hele Cepos’ analyse om aftalens konsekvenser for Danmark her.

arp@altinget.dk