En ny start for Europapolitikken

Af Jens Joel,
MF, Europaordfører (S)

Danmark har fået en ny regering – og det er i den grad blevet bemærket i resten af Europa. Man kunne næsten høre et lettelsens suk i Berlin og Bruxelles, da regeringen som noget af det første slog fast, at man ikke ville genindføre de grænsebomme, som VK ellers havde besluttet sig for sammen med DF.

Vi vil selvfølgelig stadig sætte massivt ind for at kontrollere og begrænse den grænseoverskridende kriminalitet, men ændringen handlede om andet og mere end blot metoderne, vi anvender. Der er ikke blot tale om et magtskifte, men et kursskifte. Med det nye regeringsgrundlag har S, SF og R signaleret, at vi ønsker at føre en langt mere konstruktiv og offensiv EU-politik. 

Danmark i den grønne førertrøje
Når vi efter nytår sætter os for bordenden som EU-formænd, skal vi arbejde for en markant satsning på grøn energi og bæredygtig vækst. Det gælder både EU’s egne klimaambitioner, vores stemme i de internationale forhandlinger, og når EU drager til FN-topmødet, Rio+20, om bæredygtig udvikling globalt.

Mens jeg arbejdede i Bruxelles mødte jeg mange, der stadig kunne huske sidst Danmark gik forrest på det grønne område. Vi skal tilbage i den rolle, og der er nok at tage fat på. Landbrugspolitikken skal indrettes, så den understøtter miljø- og forskningsindsatser, fiskeripolitikken skal sikre fiskerne et bæredygtigt erhverv både økonomisk og økologisk osv. 

Finansiel stabilitet
Et tæt og tillidsfuldt samarbejde er forudsætningen for, at vi kan løse den allerstørste opgave foran os, nemlig at håndtere den økonomiske krise. Det er ikke tid til splittelse, men derimod til sammenhold, når vi skal iværksætte initiativer for at stabilisere EU og støtte de kriseramte økonomier. Vi skal regulere markederne og forpligte regeringerne, så vi i fremtiden undgår lignende kriser. Danmark skal gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner, og vi skal presse på for en strengere og smartere regulering af den internationale finanssektor. 

Et Europa for lønmodtagerne
I Europa oplever vi ”working poor” i flere og flere lande. Lønmodtagere, der trods et fuldtidsarbejde har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Og i Danmark oplever vi uorganiseret arbejdskraft, der underbetales og omgår sikkerheds- og arbejdsmiljøregler.

Indsatsen mod social dumping, dårlige arbejdsforhold og underbetaling skal prioriteres langt højere. Vi har vundet meget på arbejdskraftens frie bevægelighed. Det gavner også den danske vindmølleinstallatør eller ingeniør, der rejser ud. Men det ændrer ikke på, at de problemer, vi oplever på danske bygge- og arbejdspladser, er gift for både det danske arbejdsmarked, de berørte medarbejdere og tilliden til EU. 

Danmark som offensiv medspiller
Når Danmark skal være en offensiv medspiller skal vi også af med forsvarsforbeholdet og have erstattet retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Forsvarsforbeholdet afskærer Danmark fra at deltage i de vigtige bidrag, EU yder til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Vi kan og bør bidrage fuldt og helt til den indsats. Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, kvindehandel, hvidvaskning af penge, illegal indvandring etc.. Derfor skal danskerne spørges, om de vil erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, så Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i.

Med andre ord har Danmark lagt en ny kurs i EU-politikken. Vi har spildt ti år, hvor Danmark i stedet for at sætte EU på dagsordenen satte grænsebomme op. Det bliver anderledes med den nye regering – og det vækker glæde både herhjemme og i resten af Europa.

debat@altinget.dk