Mere EU på skoleskemaet: Internationalt udsyn og bedre arbejdskraft

Af Erik Boel
Landsformand for Europabevægelsen

EU-undervisningen i folkeskolen er mangelfuld. Et øget fokus på EU i folkeskolen har overordnet to gevinster.

1) At gøre undervisningen mere faglig relevant så den afspejler EU's stigende og mangesidede indflydelse på samfundslivet og borgeren samt indgå som en alment dannende dimension i undervisningen.

2) En vigtig afledt gevinst vil være et øget international udsyn hos den enkelte elev. Dette kan stimulere de studerendes udgående mobilitet på de videregående studier og vil dermed medføre en mere kompetent og kvalificeret arbejdsstyrke.

For at styrke EU-undervisningen i folkeskolen er det vigtigt at fokusere på følgende punkter.

1) Materiale og metode i undervisningen. Bedre undervisningsmateriale. EU-undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes hverdag. Interaktiv undervisning. F.eks. i form af dilemma-spil og cases.

2) Prioritering. Lærernes prioritet af EU i undervisningen svinger meget. Der er behov for at fastlægge mere EU i undervisningen eller alternativt finde en model, der kan få den enkelte lærer til at opprioritere timeantallet, så det ikke svinger så meget fra lærer til lærer.

3) Efteruddannelse. Bedre pædagogisk og faglig efteruddannelse af lærerne, så de får værktøjer og inspiration til at konkretisere EU og gøre undervisningen aktuel.

4) Ud i Europa. Folkeskoler skal i højere grad have "venskabsskoler" i Europa og foretage faglige relevante studieture til byer i Europa. I den forbindelse, skal skolerne have nem adgang til information omkring udveksling, venskabsskoler og muligheder for at blive vejledt i fondssøgning til finansiering af dette.

COMENIUS programmet under Styrelsen for International Uddannelse kanaliserer penge til skolepartnerskaber, men planlægning og forvaltning af disse ture kunne også med fordel varetages af diverse organisationer, der besidder den nødvendige kapacitet, viden samt et relevant netværk. Det er den bureaukratiske ansøgningsproces, der afholder skolerne for at bruge dem.

Flere studieture til Bruxelles. Det skal være nemt for folkeskoler at arrangere studieture til Bruxelles, Strasbourg eller Luxembourg som led i at konkretisere EU's institutioner og dets virke for den enkelte elev.

5) At EU skal integreres mere i undervisningen på 6.-9. klassetrin. Det vil være fordelagtigt at lave specialiseringsretninger på disse klassetrin, samt at toningen på EU (regionale) og globale forhold bliver stærkt integreret på alle specialiseringsretningerne. Dette er vigtigt som en alment dannende dimension.

Desuden skal der oprettes specialiseringsretninger, hvor et EU og internationalt perspektiv er i centrum. Specialiseringsretninger i folkeskolen vil strømligne og synkronisere undervisningen i folkeskolen med gymnasier og handelsskoler.

Ifølge den tidligere regerings mål for 2020-strategien, er det "afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste i verden." 

Det er derfor vigtigt at styrke undervisningen i EU i folkeskolen. Det vil afspejle den stigende indflydelse, som EU har på danskernes hverdag og samfundet generelt og dermed gøre selve undervisningen mere relevant. At styrke EU i undervisning er ikke kun hensigtsmæssig i forbindelse med at øge den faglige relevans i folkeskolen og gøre undervisningen mere tidssvarende, men skal desuden tænkes ind som et strategisk tiltag for at øge det internationale perspektiv og orientering hos elever i en tidlig alder.

Dette kan ses som led i at stimulere den udadgående mobilitet hos danske unge på videregående uddannelser, som er lav i forhold til andre lande. Dette er en politisk ambition hos regeringen, men også EU-Kommissionen har understreget nødvendigheden af, at arbejdskraften får øget international erfaring enten gennem praktik eller studier i udlandet

Løsningen findes på folkeskoleniveau
Arbejdsgivere og erhvervslivet har meldt ud, at de ønsker mere international erfaring hos de studerende, da det blandt andet øger deres fleksibilitet, interkulturelle og sproglige kompetencer, og at virksomheden nyder godt af deres kompetencer, når den er i dialog med internationale partnere.

Specielt de sidste 2 år er der sat fokus på lav udadgående mobilitet hos danske studerende, både fra politisk og fagligt hold. Tiltagene, der skal tages for at imødekomme problemet skal inkludere en bred vifte af initiativer, men ikke desto mindre negligeres det, at dele af løsningen skal findes på folkeskoleniveau. 

At EU skal integreres mere i folkeskoleundervisningen er ikke kun et led i at styrke selve folkeskolens faglighed, men som en hensigtsmæssig strategi for at øge den udadgående mobilitet på videregående uddannelser.

Vagt forhold til EU blandt danske unge
I forbindelse med 360-graders-eftersynet har Europabevægelsen undersøgt, hvor meget der i realiteten undervises i EU i folkeskolen, og om undervisningsmaterialet her er tilstrækkeligt. En stor del af den danske lovgivning er udarbejdet på baggrund af de beslutninger, der træffes i EU. Man bør derfor fra dansk side have en interesse i at undervise danske elever i EU og gøre dem bevidste om, hvordan EU påvirker netop deres dagligdag, og hvordan de får indflydelse på de europæiske beslutningsprocesser. Derfor har Europabevægelsen udsendt et spørgeskema til samfundsfagslærerne i folkeskolen, hvor mere end 200 samfundsfagslærere har givet deres bud på fremtidens EU-undervisning.

Her står det klart, at de unges forhold til EU - set fra lærernes synspunkt - er meget vagt. Lærerne føler, at det er svært at undervise i EU, og den generelle opfattelse er, at eleverne synes, det er kedeligt. EU er ikke relevant i de unges hverdag, og stoffet er ofte tungt og fjernt. Da EU-systemet virker fremmed for eleverne og de beslutninger, der træffes på EU-plan, ikke synes at have betydning for deres hverdag, efterspørger lærerne "mindre fakta og mere stof, som er relevant for de unge". Således er langt størstedelen af de adspurgte lærere positive over for anvendelsen af andre undervisningsmetoder end de traditionelle grundbøger, film og lign. Se tabel 1. Her udtaler en lærer at, "det handler om, at trække stoffet ned på elevens niveau. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af cases og rollespil".

Mange lærere efterspørger i den forbindelse muligheden for at "få gode foredragsholdere ud som gæstelærere på skolen og lave spændende lærebogsmateriale dedikeret til EU". Dog viser undersøgelsen, at kun få lærere på nuværende tidspunkt benytter sig af denne mulighed.

Undervisningsmateriale med relevans efterspørges
Det efterspørges derfor, at undervisningsmaterialet forbliver i gulvhøjde, da mange materialer ofte tager udgangspunkt i, at eleverne ved en del i forvejen. Undervisningsmaterialet bør derfor fokusere på de forhold og emner, der har relevans for de unge og deres dagligdag. Således bør undervisningen være mere vedkommen end det er tilfældet i dag. Blandt andet via spil, studieture til EU, foredragsholdere og tværfaglige projekter. Derudover ønsker lærerne adgang til mere mediemateriale, bedre opdateringer af det materiale, der er tilgængelig på nettet, samt opdateret undervisningsmateriale.

Tilsvarende viser en undersøgelse, at der ikke findes pædagogisk bearbejdet undervisningsmateriale i Danmark andet end kapitler i samfundsfagbøger og EU's egne brochurer. Da det nuværende EU-materiale fokuserer meget på fakta, er det lærernes ønske, at der fokuseres mere på en interaktiv undervisning, der inddrager eleverne på en anden måde end den traditionelle undervisningsform."

Ifølge spørgeskema-undersøgelsen benyttes der sammenlagt mellem 3 og 30 % af samfundsfagslektionerne på at undervise i EU-stof. Disse tal er baseret på baggrund af undervisningsministeriets anbefalinger af undervisningstimetallet i samfundsfag. Se tabel 3.

De fælles mål for faget samfundsfag er opdelt i trin- og slut mål for hhv. 9. og 10. klassetrin i undervisningsministeriets faghæfte, hvor undervisningens indholdsområder er beskrevet. Samfundsfag er her helt centralt i relation til undervisning om EU.

Efteruddannelse i EU vigtig
Det er samtidigt vigtigt at påpege, at lærerne skal have efteruddannelse om EU, da EU's aktiviteter og indflydelsessfære ændrer sig hurtigt. Den faglige efteruddannelse kunne evt. centrere sig om EU i elevens hverdag. Ikke kun den faglige del skal opprioriteres. Det er også nødvendigt, at den enkelte lærer bliver tilbudt kurser i pædagogik og formidling som del af strategien for at gøre EU mere vedkommende og niveaumæssigt overkommeligt for eleven.  Konkretisering og aktualitet i hverdagen skal i høj grad præge undervisningen for at fremme elevernes forståelse.

EU som integreret del af undervisning    
At inkludere EU som en mere integreret del af undervisningen, gøre EU mere tilgængeligt via bedre pædagogisk materiale samt øge skolerne internationale aktivitet, skal være en obligatorisk del af folkeskolen. Der kunne med fordel laves en stærk betoning af det regionale perspektiv (EU) og det internationale/globale perspektiv fra 6.-9. klassetrin. En stærkere betoning af disse niveauer kan integreres i potentielle fremtidige specialiseringsretninger. Integrationen af det regionale og internationale/globale perspektiv skal materialisere sig i den deciderede undervisning, men også studievejledningerne kunne tage ansvar for at oplyse omkring muligheder og perspektiver i at fokusere og interessere sig for "det globale" eller "regionale", studieture til udlandet, venskabsklasser mm. (se mere nedenfor)   

I denne sammenhæng støtter Europabevægelsen op omkring KL, DI, Dansk Lærerforening, Skole og Samfund, Skolelederforeningen og Danske Skoleelevers udspil og vision om at folkeskolen skal: uddanne eleverne til scenevante verdensborgere, der med afsæt i dansk kultur kan begå sig i en global verden præget af grænseoverskridende konkurrence og samarbejde.[1].

Således vil en styrket undervisning og prioritering af EU og europæiske forhold indgå som en almen dannende dimension i folkeskolen, men samtidig være decideret gavnlig senere i elevernes uddannelsesforløb og ikke mindst arbejdsliv. Desuden vil det være fordelagtigt at lave specifikke internationale linjer, hvor det alment dannende element bliver suppleret med et en egentlig specialisering. Dette vil også være med til at strømline og synkronisere folkeskolens undervisning i forhold til gymnasiernes linjespecialiseringer.

At elevernes kendskab til EU og globale forhold skal styrkes fra 6.-9. klassetrin, som et alment dannende element, er vigtigt for at styrke elevernes evne til at forstå, hvordan globale og regionale "trends" materialiserer sig på lokalt niveau og i deres hverdag.

Mere fokus på udveksling og samarbejdsaftaler
En anden central del i at konkretisere "Europa" og" EU" for eleverne ville være udveksling og samarbejdsaftaler mellem danske og andre europæiske folkeskoler. Problemet for den enkelte folkeskole er imidlertid, at det ofte er ressourcekrævende, og at skolerne mangler netværk og viden omkring udveksling. 

Det kunne ydermere være relevant at arrangere studieture til Bruxelles og andre hovedstæder, hvor politiske og administrative institutioner har hovedsæde som led i at konkretisere EU for eleverne. Her kunne EU-parlamentarikere, embedsmænd og andre relevante personer med tilknytning til EU holde oplæg og møde eleverne.

Styrelsen for International Uddannelse finansierer partnerskabsaftaler mellem danske og udenlandske skoler, og dette er yderst hensigtsmæssigt som et skridt mod mere international aktivitet og samarbejde mellem danske og udenlandske skoler. Det er vigtigt at påpege, at man med fordel kunne lade organisationer varetage planlægnings- og forvaltningsdelen af disse partnerskabsaftaler (og skolernes internationale aktivitet, mere generelt). Det vil øge den enkelte skoles incitament til at indgå i international aktivitet, da de får hjælp gennem hele processen, fra finansiering til planlægning og forvaltning. Dette kræver dog, at der fra politisk eller administrativt hold kan allokeres penge til dette foretagne. 

Det er vigtigt som et strategisk tiltag, for at øge elevens lyst til at studere og tage praktik i udlandet senere i deres uddannelsesforløb - at stimulere en efterspørgsel - der vil gavne Danmark og eleven på lang sigt.

debat@altinget.dk