Euroen er et flop

DEBAT: De seneste bud på traktatændringer i EU vil medføre større magt til Bruxelles og afgivelse af suverænitet hos medlemslandene. Det betyder, at den europæiske befolkning bliver ladt i stikken, mener Enhedslistens nye Europa-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Af Nikolaj Villumsen,
Europa-ordfører, Enhedslisten

Står det til den konservative tyske kansler, skal Danmarks økonomiske politik styres i EU og ikke af Folketinget. Kansleren har nemlig meget klart fremlagt hendes ønsker for traktatændringer: Møntunionen skal skifte navn til stabilitetsunionen, og økonomien skal styres fra Bruxelles.

Hun foreslår endvidere en ny "spare-kommissær" og en direkte valgt kommissionsformand. Merkel vil have indført automatiske strafmekanismer for lande, der bryder euro-reglerne, og EU-domstolen skal kunne dømme, hvis reglerne brydes.

Euroen kræver en fælles økonomisk politik
Tanken er for så vidt ikke ny. Enhedslistens kritik gik allerede ved folkeafstemningen i 2000 på, at det ikke er muligt at have en fælles møntunion uden også at have en fælles økonomisk politik.

Det blev af euro-tilhængerne forkastet som en skræmmekampagne, men i den seneste tid er skrækscenariet blevet en realitet.

Ideologisk fejlmedicinering
Euro-plus-pagten, det europæiske semester og den seneste euro-redningspakke er én alen af det samme stykke: En nyliberalistisk revolution, hvor magten flyttes til EU, og befolkningerne i EU-landene lades tilbage med krav om velfærdsnedskæringer, højere pensionsalder, mere usikre ansættelsesforhold og lavere løn.

Det er EU's fejlmedicinering på de syge europæiske økonomier. Samtidig forgyldes de europæiske banker, der har lånt penge ud til højre og venstre, overbetalt direktøren og bestyrelsen og spekuleret på et overophedet boligmarked.

Befolkningerne bliver ikke hørt
Alt dette gennemføres uden, at de europæiske befolkninger bliver hørt. Eksempelvis har den danske valgkamp lige handlet om, hvilken økonomisk vej Danmark skal finde ud af krisen. Men med vedtagelsen af det europæiske semester binder Danmark sig til at sende finansloven til gennemtjek i EU, før den sendes til de folkevalgte politikere i Folketinget.

Vedtages Kommissionens foreslåede samhørighedspolitik, vil Danmark sågar kunne blive straffet gennem tilbageholdelse af eksempelvis landbrugsstøtte, hvis vi ikke følger EU's anbefalinger. Eksempelvis har EU i år anbefalet at afskaffe den danske efterlønsordning. Et tema, der ellers var centralt under vores hjemlige valgkamp, skal fremover bestemmes af EU, hvis det står til Kommissionen.

Stakkels menige grækere
Skal man tro EU-lederne og Kommissionen, så er der ingen grænser for, hvor solidariske de er over for den græske befolkning. Giver man den græske økonomi et realitetstjek klinger parolerne om solidaritet hult for den menige græker, hvis levevilkår forringes. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at en uansvarlig borgerlig politik ført af Grækenlands tidligere konservative regering bærer en stor del af skylden for landets elendige tilstand.

Men problemerne for grækerne er ikke bare, at deres borgerlige, ligesom meningsfællerne i USA, Irland, Italien, Island og Danmark, ikke kan finde ud af økonomi. Nej, det er også euro-projektet, der har en indbygget kortslutning. De økonomiske redskaber, som almindeligvis ville kunne hjælpe et land ud af en krise, som offentlige investeringer og i nogle tilfælde devaluering er ganske enkelt ikke mulige med euro-politikkens nuværende kurs. Derfor taber Sydeuropa lige nu i konkurrence til den stærke tyske økonomi.

Vi kan lige så godt kalde en spade for en spade og sige det rent ud: Euroen er et flop - og det kan selv en traktatændring ikke ændre ved!

Forrige artikel En ny start for Europapolitikken En ny start for Europapolitikken Næste artikel Den dag drakmer og lire blev en trussel Den dag drakmer og lire blev en trussel