Sådan bliver 2013
KLUMME: Valg i Tyskland, økonomisk krise og vanskelige budgetforhandlinger - år 2013 byder på udfordringer for EU. Trods risikoen ved at spå om fremtiden giver Ole Aabenhus fra Notat her sit bud på, hvad vi kan forvente os af det kommende år.
Af Ole Aabenhus
Redaktør, NOTAT
Det er altid farligt at spå. Det er særlig farligt at spå om EU lige før et topmøde. Og det er helt specielt farligt lige nu, fordi topmødet torsdag-fredag kan få vidtrækkende konsekvenser.
Men tre ting kan man sige med en rimelig grad af sikkerhed: At bankunionen bliver det store omdrejningspunkt. At der næppe sker ret meget – afgørende – før det tyske valg i september 2013. Og at der kommer en knivskarp kamp om budgettet 2014-20, når den nye tyske regering er på plads, det vil sige fra oktober til jul.
De store usikkerhedsfaktorer er, om befolkningerne i Sydeuropa holder sig i ro, på trods af de perspektivløse nedskæringer de bliver udsat for. Om markederne skulle finde på at løbe stormløb mod et Italien uden Monti og et Spanien i stadig dybere krise. Og hvad de britiske konservative vil kunne presse David Cameron til.
EU er som en cykel
EU er som en cykel, siger man ofte: Unionen skal drives fremad af et projekt, ellers vælter den.
Men for euro-landene og de lande, der som Danmark er tæt knyttet til euroen, er bankunionen det nye projekt, der efter nogle år skal blive til en reel finanspolitisk union.
Den store vision bag dette er tysk og skyldes kredsen omkring Angela Merkel. Den bliver et centralt punkt i den tyske valgkamp. For første gang nogensinde kan vi i 2013 forvente at se EU som et af de helt store emner i en national valgkamp.
Vinder hendes modpart, Socialdemokraterne i SPD, i september, får Europa nok en mere velfærdspræget klang, men grundvisionen ændrer sig næppe. Den går på, at eurolandene – og så mange ikke-euro lande som muligt – underkastes en stadig snævrere finansiel styring fra Bruxelles.
Finanspagten var første trin. Bankunionen er undervejs. Næste trin handler om reformkontrakter, hvor de enkelte lande lader EU overvåge reformer og kontrollere finanspolitikken. Tabet af den tyske D-mark kan kun læges ved, at euroen stabiliseres.
Kan man holde cyklen kørende?
Kan man holde cyklen kørende et år til? Ja, det tror jeg. Det er kun et spørgsmål om, hvor velsmurt den bliver, og hvor meget luft der er i ringene, om hjulene sidder ordentlig fast, og om skærmene rasler.
Set fra kontinentet virker det, som om briterne er uden for pædagogisk rækkevidde. Men det er kun enkelte, yderliggående røster i David Camerons parti, der taler om at forlade EU. Den største gruppe blandt oprørerne taler om at ”vende tilbage til Det Indre Marked”, hvilket man måske kunne kalde en bagvendt vision.
Samtidig vil man se et kerne-EU danne sig med Tyskland som centrum og dirigent. Dermed får vi en splittelse mellem kontinentet og de britiske øer. Vi har allerede en splittelse mellem Nord- og Sydeuropa. Og under budgetforhandlingerne vil vi se en deling mellem de østeuropæiske lande og resten.
2013 bliver et år med megen raslen, mange storme og en spirende vision.
Nu ringer klokken i slag - eller gør den?
Hvad er I bange for?
