Nederlag til Gade: Ender som nummer fire på stemmesedlen
DOKUMENTATION: Søren Gade lider nederlag efter høje forventninger. Bergur Løkke Rasmussen sniger sig ind i en topfem på kandidatlisten, som Venstres medlemmer netop har afgjort forud for europaparlamentsvalget.
Venstres medlemmer har nu stemt om, hvilke kandidater der vil få højest prioritering, når danskerne til maj skal stemme til europaparlamentsvalget.
Den tidligere, populære minister og stemmesluger, Søren Gade, der er Venstres forhenværende gruppeformand, modtager en skuffende fjerdeplads – tæt efterfulgt af den unge Bergur Løkke Rasmussen.
Her er Venstres topfem
1. Morten Løkkegaard (spidskandidat)
2. Linea Søgaard-Lidell
3. Asger Christensen
4. Søren Gade
5. Bergur Løkke Rasmussen.