Uddannelsesleder i folkekirken: Vi er henvist til at forfine det bedste ved folkekirken

I sit oplæg til en debatrække om folkekirken 2024 i anledning af det tilstundende menighedsrådsvalg vælger Altinget at tage et problemorienteret afsæt.

Jeg vil vælge et andet og indledningsvis hæfte mig ved, at den danske folkekirke har det største medlemstal af alle kirker i verden (hvor der hersker religionsfrihed). Der er selvfølgelig meget at lære og forbedre, når det handler om den danske folkekirke.

Det er bare vanskeligt at se, hvor man skal vende sig hen for at finde det gode eksempel til efterfølgelse i en gennemgribende omkalfatring. Så måske er vi henvist på at forfine det bedste ved den folkekirke, vi har?

Og hvad er så det? Jeg vil nævne fire ting – fortsæt selv gerne rækken. Fire fantastiske ting ved folkekirken er, at den er fuld af kristendom, at den er bred, at den er lokal og at den er langsom.

Folkekirken holder sekterisme i skak

Folkekirken er fuld af forkyndelse af og undervisning i kristendom. Det er der mange, der er nysgerrige på. Hvad er det dog for en tro, der har formet vores kultur og vores tanker langt mere, end vi tror – om jeg så må sige.

Den nysgerrighed skal imødekommes endnu bedre end nu. Med bibelskole, studiekredse, kristendom for børn, voksne, glade og kede. Og med gudstjenester for dem, der er til den slags. Kristendommen er spændende, og for nogle af os fortæller den om vejen, sandheden og livet.

Folkekirken er Danmarks største og bredeste forening. Tænk, at der i vores land findes et trossamfund, som samtidig er så divers på meninger. At der i polaritetens og ekko-kamrenes tid faktisk findes et sted, hvor jeg holder ud at høre sammen med en minoritet, der synes at homoseksualitet er en vederstyggelighed, og at kvindelige præster en dyb misforståelse. Det er svært, men det holder sekterisme i skak i et samfund.

Folkekirken er lokal. Gode lokale mennesker har ansvaret for den, og de er amatører. ”Amatør” kommer af ”at elske,” og det er et vigtigt udgangspunkt – om end alt ikke er gjort med det. Men det er alt heller ikke med professionalisme.

Folkekirken er en lokal bygning med historie og prægnans, og folkekirken er lokale præster og ansatte, som sikrer konkrete relationer og nærhed og skaber forbindelse til andre lokale institutioner. Særlig vigtigt, hvor det lokale sikrer samtaler, for det er i det lokale, vi konkret møder de andre. Også de andres tro.

{{toplink}}

Folkekirkens problemer spejler problemer på andre arbejdspladser

Folkekirken er langsom. Den har med traditioner, ritualer, det analoge og det tvær-generationelle at gøre. Det er der ikke meget andet, der har, og det efterspørger de fleste af os, når der er alvor på færde. Når livets tildragelser bliver så store, at vores egne ord og vi selv bliver for små, opsøger vi traditionerne og ritualerne som underlige øer af ro i hovedet midt i individualismens og autenticitetens skingre appel til personlig afgørelse.

Traditioner og ritualer er kendetegnet ved at være opfundet af nogle andre end os og typisk før os, selvom de selvfølgelig tager farve af enhver tid. Vi opsøger dem især i mødet med fødsel, død og kærlighedsfejring, men også når vi kæmper med skyld, skam eller eksistentiel udmattelse. Betydningen af dem kunne fortjene mere omtale.

Fire gode ting. Men hvad så med alle de andre, som unægtelig findes: arbejdsmiljøproblemer, nedgang i dåbstal og medlemstal, konfliktsager i medierne, udfordringer med at finde præster og penge nok i udkanten?

Nogle af problemerne spejler helt tilsvarende problemer på andre arbejdspladser og i andre organisationer og demokratier. Og skal nok delvist søges løst på samme måder. Andre problemer hører desværre uomgængeligt med til de bedste ting i folkekirken. Den anden side af samme mønt måske.

Eksempelvis bredden, den lokale forankring, langsomheden. Måske endda også elementer i selve kristendommens væsen, som blandt meget andet har at gøre med at rumme dem og det, som er forstødt.

Gid det kommende menighedsrådsvalg må tiltrække menighedsrådsmedlemmer og folkekirken i det hele taget tiltrække danskere, som vil gøre sig overvejelser og anstrengelser for at forfine det bedste og se både nuanceret og ansvarligt ind i de problemer, som også findes.

{{toplink}}

debat@altinget.dk