Menighedsrådsformand: Hvis folkekirken ikke gør sig relevant i vores samtid, mister den sit fodfæste

I en tilværelse, som fordrer en enormt indadskuende, navlepillende og performance-orienteret blik på sig selv som menneske, har folkekirken et modbudskab. Men hvis ikke kirken formår og forstår at få det budskab udover ramperne, vil den – ligesom så mange andre samfundsbærende institutioner – miste fodfæste, skriver Mike Straarup.

Om cirka to uger går landets menigheder til stemmeurnerne for at vælge de lokale medlemmer af folkekirken, der skal repræsentere dem i de kommende år i menighedsrådene.

Et valg, der unægteligt fylder mindre i bevidstheden hos de fleste end de traditionelle, parlamentariske valg til folkestyret. Men det er ikke mindre vigtigt af den årsag.

For der er noget på spil ved dette valg; Medlemstallet i den danske folkekirke er støt faldende, og det er entydigt svært at besætte pladserne i landets menighedsråd. Der er præstemangel, organistmangel og især de mindre landsbysamfund er ramt.

Login