Leder af Grundtvig-Akademiet: Folkekirken står ved en korsvej. Her er tre bud på vejen frem
Med menighedsrådsvalget til september må vi revurdere vores værdier og handlinger. Lad os styrke vores åndelige arv, fremme solidaritet på tværs af landet og tage ansvar for vores jordbesiddelser, skriver Ingrid Ank.
Der er menighedsrådsvalg til september. Hvor skal folkekirken hen herfra? Det er let nok at udpege krisetendenser, men kriser kan også være selvforstærkende: For eksempel er det jo muligt at gøre noget ved det faktum, at folkekirkens jordbesiddelser bidrager til at tage livet af fisk og fugle. Og det er også muligt at være en fattigere folkekirke end den nuværende – uden at blive tømt for ånd.
Her er derfor tre bud på, hvor samtalen om folkekirken bør flyttes hen:
Hvad er forskellen på Shakespeares Macbeth og kong David fra Det gamle Testamente? Hvad mente Paulus, da han skrev, at ”alt er tilladt,” – og hvad mener vi selv om forholdet mellem ’religion og regler’? Hvor stor var den underjordiske rystelse, da Grundtvig udfordrede lutherdommen? Og er vi overhovedet færdige med at ryste?