SMVdanmark: Lavere selskabsskat vil føre til flere investeringer

I udgangspunktet er selskabsskatten en skat på virksomhedernes overskud. Derfor forestiller mange sig, at det er en gratis omgang.

Men i en lille åben økonomi som den danske, så betales selskabsskatten af lønmodtagere og overførselsmodtagere – det vil sige hele samfundet. Hvordan det?

Investeringerne flyder derhen, hvor afkastet er størst. Derfor vil en skat, som reducerer afkastet af investeringer, føre til færre af dem.

Små ændringer, store konsekvenser

For Danmark kan selv små ændringer i selskabsskatten få store konsekvenser, fordi en lille ændring i omverdens investeringsmønstre kan få stor betydning for investeringerne i Danmark. Som en stor vandkande, der hælder vand op i et lille glas.

Ved at der investeres mindre i danske arbejdspladser reduceres produktiviteten og dermed lønninger. Danske lønmodtagere optjener en mindre løn, fordi de må tage sig til takke med mere nedslidte maskiner og arbejdsgivere, som ikke kan tiltrække kapital til for eksempel at opkvalificere medarbejderne.

Det får også konsekvenser for velfærden, fordi jo mindre vi producerer, des mindre har vi selv råd til at købe, hvad enten det er de nyeste behandlinger inden for sundhed eller andre af livets fornøjelser, herunder kostbar fritid. Selskabsskatten slår også igennem på reguleringsordninger for offentlige lønmodtagere og gennem satsreguleringen for overførselsmodtagere.

Hertil kommer de mange administrative opgaver, som Skattestyrelsen og virksomheder må påtage sig for at sikre, at der betales den rigtige skat.

{{toplink}}

Færre investeringer

Selskabsskatten svækker også incitamentet til at tage velovervejede risici, ved at den behandler overskud og underskud forskelligt.

Overskud beskattes så snart det optjenes, mens underskud ikke altid kan udnyttes til modregning i senere skattemæssige overskud, og i givet fald kun med en vis forsinkelse, hvilket også indebærer en renteomkostning. Lempes selskabsskatten reduceres asymmetrien. 

Strenge regler om underskudsfremførsel gør, at man må trække underskud fra i senere års overskud, men et underskud kan ikke trækkes fra i tidligere års overskud. Det var blandt andet en udfordring under corona, hvor mange forretninger, hoteller og restauranter, der havde haft gode år i tiden før corona, nu ikke anede, hvor længe nedlukningerne ville vare.

I en situation hvor man står til at miste alt, kunne det have givet god mening at virksomheder, som historisk havde gjort det godt, fik mulighed for at udglatte deres tab.

Et svar fra Skatteministeriet til Folketinget afslørede imidlertid, at en ordning med mere symmetrisk beskatning af overskud og underskud var for administrativt bøvlet. Det siger noget om, hvem skattesystemet er til for.

Selskabsskatten betyder også, at det bliver en fordel at finansiere sine aktiviteter med gæld frem for egenkapital, hvormed selskabet bliver mere sårbart over for kursudsving.

For at sikre en tilstrækkelig høj egenkapitalforrentning, må virksomheder finansiere en større andel af aktiviteterne med gæld.

Sænker vi selskabsskatten, vil det dermed bidrage til højere soliditet i virksomhederne. Virksomhederne vinder også mere på at konsolidere sig, så de bliver mere robuste i modgangstider.

Lavere selskabsskat ville føre til flere investeringer, som kræver meget egenkapital, for eksempel særligt risikofyldte investeringer som forskning. På bekostning af investeringer, der kan bære meget gæld, for eksempel ejendomsinvesteringer.

Lavere selskabsskat overflødiggør dermed behovet for et særskilt (og dyrt) F&U-fradrag, som fortrinsvis gavner store virksomheder.

{{toplink}}

Konkurrencedygtighed og grønne initiativer

I følge OECD rammer selskabsskatten især selskaber, som er i gang med at indhente deres konkurrenters produktivitetsniveauer. 

Det giver et fingerpeg om, at lavere selskabsskat ville føre til særlig store produktivitetsforbedringer i selskaber, som kan bidrage mest til BNP-væksten og velstandsskabelse, fordi det er forholdsvis ”lette” investeringer, som pludselig gøres rentable ved lavere selskabsskat.
Selskabsskatten udgør i øvrigt en mindre del af den samlede kapitalbeskatning.

Efter betaling af selskabsskat skal der nemlig også betales skat af udbytter, hvis overskuddet udbetales eller af kapitalgevinsterne, når aktierne sælges. Hertil kommer inflationen, der fungerer som en skjult skat ved, at penge bliver mindre værd over tid.

Vismændene fremhæver også inflationen som et stærkt argument til, at visse former for kapitalindkomst generelt bør beskattes mere lempeligt end arbejdsindkomst.

Ud fra et rent samfundshensyn, bør beskatningen tage højde for, at nogle skattebaser er mere følsomme overfor ændringer i beskatningen end andre. Hvis kapitalindkomst er mere følsom overfor beskatning end arbejdsindkomst, er der yderligere et argument for at have en relativt lav kapitalbeskatning. Empiriske undersøgelser har i en del tilfælde peget på, at det forholder sig sådan. 

Selskabsskatten koster ifølge beregninger fra Skatteministeriet cirka 14,7 milliarder kroner (2024-niveau) at lette fra 22 til 15 procentpoint, mens timelønninger vil stige med 1,3 procent.

En sådan lempelse ville placere Danmark i front i OECD, hvad angår selskabsskat, og for alvor sætte turbo på investeringerne.

Herunder også mange grønne investeringer, som politikere på begge sider af det politiske spektrum ønsker sig, især hvis politikerne tør bruge en CO2-afgift til at finansiere lavere selskabsskat. 

Alternativt kan en sådan lempelse finansieres gennem de arbejdsudbudsreformer, som regeringen selv erkender behovet for eller ved en udfasning af de erhvervsordninger, som blandt andet Dansk Erhverv klogt har foreslået.  

{{toplink}}

debat@altinget.dk