Oxfam: Lavere selskabsskat er ulighedsskabende og har ingen entydig effekt på væksten

Debatten om lavere selskabsskat buldrer derudaf, og det vrimler som sædvanligt med fortalere for en sænkelse.  

I Danmark er selskabsskatten mere end halveret fra 50 procent i 1980 til 22 procent i dag. Globalt har samme tendens gjort sig gældende.  

Før vi kaster os ud i endnu sænkelse af selskabsskatten, er det værd at stoppe op og spørge os selv, om de løfter, vi har fået igennem alle årene ved tidligere selskabsskattelettelser, faktisk er blevet leveret? Ser man på erfaringerne, er der grund til at slå koldt vand i blodet og genoverveje.

Centralt for fortalerne af lavere selskabsskat er idéen om, at det skaber vækst og velstand. Selvom det lyder besnærende, så er sammenhængen mellem lavere selskabsskat og øget vækst dog langt fra så entydig.

Ulighedsskabende skattelettelse

I et studie fra 2022 analyserede en række forskere 42 studier af effekten af selskabsskattelettelser på vækst, og de nåede frem til, at det ingen entydig effekt havde.

Erfaringerne fra både Danmark og andre lande giver en mulig forklaring. Fremfor at bruge skattebesparelserne på medarbejderne, investeringer og innovation, der kommer samfundsøkonomien til gode, har selskaberne nemlig ofte brugt en stor del på at øge udbetalingerne af udbytter til deres aktionærer.

Det er præcis det, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) påpeger, der skete, sidst Danmark sænkede selskabsskatten, og det er også erfaringen fra Trumps nedsættelse af selskabsskatten fra 35 procent til 21 procent. 

Når den rigeste ene procent modtager over halvdelen af aktieindkomsten i Danmark, betyder det, at lavere selskabsskat kan udløse en udbytte-guldregn over de rigeste. Det er selvfølgelig rart for aktionærerne, men det er ikke noget, der nødvendigvis bidrager til vækst, innovation og jobs. Til gengæld får det uligheden til at stige.  

Vismændene har da derfor også for nylig påpeget, at en sænkning af selskabsskatten øger uligheden mere end tidligere antaget, mens dens positive effekter er mindre.

{{toplink}}

I lyset af at uligheden i Danmark har været kraftigt stigende de seneste år, er det derfor en bekymrende tendens at begynde at sænke selskabsskatten, da det kan accelerere udviklingen.

Ræs mod bunden

Andre argumenterer for, at det er nødvendigt med en lav selskabsskat for at fastholde vores konkurrenceevne. Problemet er, at det er skruen uden ende. Erfaringen viser, at den primære effekt af en lavere dansk selskabsskat er, at vores naboer kort efter følger efter.

Den lille konkurrencefordel, vi kan få ved at sætte skatten lavere end vores naboer, forsvinder altså på kort tid, og skaber paradoksalt nok et nyt pres for igen at sætte skatten yderligere ned. I det ræs er det kun selskaberne, der vinder, mens vi andre må samle regningen op.

Den Internationale Valutafond har advaret om dette udsigtsløse ræs mod bunden og har udregnet, at en sænkelse i selskabsskatten i et OECD-land på et procentpoint i gennemsnit får andre OECD-lande til at sænke skatten med 0,7 procentpoint.  

Mere bekymrende påpeger de også, at det nedadgående pres på selskabsskatten også rammer udviklingslandene, der tvinges til at følge efter, trods deres store behov for at kunne finansiere udvikling for deres befolkninger.  

Dette pres på udviklingslandene er særligt problematisk, fordi selskabsskatten er en langt vigtigere indtægtskilde for dem end i mange rige lande. I Danmark udgør selskabsskatten eksempelvis otte procent af statens indtægter, mens det i afrikanske lande i gennemsnit er 18,8 procent.

Muligt tendensskifte

Verdenssamfundet vedtog for nylig, at det skadelige ræs mod bunden skulle stoppes ved at sætte en bund under selskabsskatten. Desværre lykkedes det Irland og andre skattely at få udhulet ambitionerne, så bunden blev sat meget lavt på 15 procent. 

Når Dansk Erhverv og andre foreslår, at Danmark nu skal sætte selskabsskatten helt ned til 15 procent, risikerer vi derfor at igangsætte et nyt ræs mod bunden, som presser udviklingslandene, hvilket var præcist det, som aftalen skulle forhindre. 

Som vi påpegede i vores årlige ulighedsrapport, har skattelettelser til de rigeste og selskaber været tendensen de seneste mange årtier. Det har pustet til uligheden og mindsket vores mulighed for at skabe retfærdige samfund og stoppe klimakrisen. Men vindene er ved at skifte.  

I Storbritannien øger den konservative regering nu selskabsskatten fra 19 procent til 25 procent efter det økonomiske kaos, som en række ufinansierede skattelettelser til de rigeste kastede landet ud i sidste år. 

 I USA prøver Biden også stadig at hæve selskabsskatten. Vi håber, at de danske politikere tager bestik af vindene i stedet for at prioritere endnu en runde selskabsskattelettelser, der vil puste til ræset mod bunden og øge ulighed.

{{toplink}}

debat@altinget.dk