DI: Selskabsbeskatning handler ikke kun om satsen, men om et alt for komplekst system

Danmark er kendt for sin høje levestandard, kvalitetsprodukter og innovative virksomheder. Men vi må ikke tage vores succes for givet. I en globaliseret verden er konkurrencen hård, og vi må hele tiden være rede til at forsvare vores position på verdensmarkedet. Selskabsskatten er her en vigtig brik.

Der er meget, der adskiller de seneste to statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, fra deres umiddelbare forgængere. Én forskel er, at de som regeringschefer (endnu) ikke har sænket selskabsskatten.

Dét har alle øvrige statsministre siden Anker Jørgensen ellers gjort – hvad enten vedkommende var Konservativ (Schlüter), Socialdemokrat (Nyrup og Thorning) eller Venstremand (Fogh). Ofte med bred politisk opbakning.

Forspringet skrumper

Denne udbredte politiske vilje til at lette selskabsskatten skyldes anerkendelsen af, at Danmark som en lille åben økonomi er nødt til at matche erhvervsvilkårene blandt vores nærmeste konkurrenter. Det gælder også selskabsskatten.

De løbende satsnedsættelser har med jævne mellemrum formået at mindske og nogle gange lukke afstanden ned til den gennemsnitlige selskabsskattesats blandt de øvrige mindre og mellemstore økonomier i EU’s indre marked, som vi især konkurrerer med om at tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser.

Alt peger på, at strategien virker: Trods en lavere skattesats vedbliver selskabsskatteindtægterne med at slå alle rekorder. Og Danmark har fastholdt og tiltrukket globale virksomheder, som mange andre lande misunder os.

Den seneste danske selskabskattelettelse blev effektueret i 2016. Siden da er afstanden ned til konkurrenterne vokset stille og roligt.

Derfor er der behov for, at regeringen og alle ansvarlige partier i Folketinget finder sammen om at sænke selskabsskatten med to procentpoint over de kommende år. Sådan at virksomheder og investorer – både her og i udlandet – får bekræftet, at Folketinget ikke vil tillade de danske erhvervsvilkår at blive permanent forringet relativt til omverden.

Dermed får de tryghed for, at de roligt kan investere i Danmark.

Det stærkeste signal vil være, om Folketing kan enes om en langsigtet politisk aftale, hvorefter de binder sig til at svare igen, hvis Danmark igen sakker bagud.

Det handler ikke nødvendigvis om at føre an; men om at forsikre virksomhederne om, at en langsigtet investering i Danmark beholder sin værdi relativt til samme investering et andet sted i EU’s indre marked.

{{toplink}}

Administrativ overdosis

Konkurrencedygtig selskabsbeskatning handler dog ikke kun om skattesats (og skattebase). Vores nuværende selskabsskattesystem er utrolig komplekst, og at navigere i det er en selvstændig udfordring for virksomhederne. Sådan behøver det ikke at være.

Danmark har de seneste tre årtier været på forkant, når det gælder regler, der skal beskytte selskabsskattebasen mod udhuling. Reglerne er ofte indført samtidig med, at skattesatsen blev sænket.

Og mens de uden tvivl har gjort skattebasen mere robust, så må man ikke være blind for de massive administrative omkostninger og usikkerhed, de har medført – også for virksomheder, som ingen intention har haft om at undslå sig beskatning.

Og at dette isoleret har været medvirkende til at afskrække virksomheder og investorer til skade for Danmark.

{{toplink}}

Danmarks dobbelt-regler

Problemet forstærkes af, at Danmark ikke har været god til at rydde op i sine nationale særregler, efterhånden som resten af verden er fulgt i Danmarks fodspor, og vi ad den vej har fået internationale regler og standarder for, hvordan man løser en given udfordring.

Derfor står vi for eksempel i dag med to særligt danske rentebegrænsningsregler – ud over den begrænsningsregel, der er implementeret via EU. Danmark indførte blot EU-reglen oven i de eksisterende regler.

Den uheldige praksis bliver vi nødt til at gøre op med. DI har samlet et katalog med over 60 forslag til, hvordan vi kan simplificere det samlede danske skatte- og afgiftssystem. En del af disse handler om at gøre selskabsskattesystemet mere enkelt, forudsigeligt og i tråd med international praksis.

Den mest oplagte lejlighed til en hovedrengøring kommer, når Danmark skal implementere de nye internationale OECD-regler for global mindstebeskatning af selskaber. Grundlæggende tjener OECD-reglerne nemlig samme formål, som mange af de regler, vi har i forvejen.

Regeringen har vurderet, at OECD-reglerne vil medføre betydelige administrative omkostninger for vores større internationale koncerner. Den formildende omstændighed – for Danmark – er, at det gælder uanset hvor i verden, virksomheden opererer.

OECD har derfor anbefalet sine medlemslande at rydde op i junglen af nationale selskabsskatteregler, der binder ressourcer i unødigt bureaukrati og dæmper vækst og innovation. Flere lande i EU og resten af verden har allerede indikeret at ville følge den opfordring.

Hvis ikke Danmark gør det samme, så vil end ikke en konkurrencedygtig selskabskattesats kunne rette op for skadevirkningerne heraf.

{{toplink}}

debat@altinget.dk