Konservative har ingen planer om at skille sig af med Barbara Bertelsen: “Det ville være politisk indblanding”

Statsminister Mette Frederiksen (S) bruger embedsværket politisk.

Så klar er dommen fra Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, der mener, at der de sidste tre år er sket et skifte i måden, man politisk “behandler” centraladministrationen på.

“Når Mette Frederiksen selv siger, at magtfuldkommenhed er bedre end magtesløshed, så illustrerer det meget tydeligt, at hun synes, det er vigtigt, at man skal have en stærk kontrol med embedsværket, fordi det ellers sejler. Men det gør det jo ikke.”

Og det er noget, som Mai Mercado kun synes er blevet tydeligere op til valgkampen i et konkret forløb med Finansministeriet.

Altinget har talt med Mai Mercado om forholdet mellem politik og embedsværk med udgangspunkt i den heftige debat, der har været om Mette Frederiksens måde at forvalte magten på. Men også om, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen står, hvis Konservative skulle indtage posten som statsminister efter et valg.

Kampen om notatet

Mai Mercado dvæler særligt ved én nylig oplevelse, når hun skal forklare sine synspunkter.

Hun påpeger, at hun i september først efter flere sværdslag fik notatet fra Finansministeriet, som regeringen sagde var en beregning på De Konservatives økonomiske 2030-plan.

“Så Socialdemokratiet slår løs på os med det notat, samtidig med, at notatet udleveres til journalister, men når vi beder om at få notatet oversendt i finansudvalget, lyder svaret fra Finansministeriet, at der ikke er noget notat at oversende,” fortæller Mai Mercado.

“De afholder os simpelthen fra at se dem.” 

Sen fredag eftermiddag den 9. september skriver Mai Mercado derfor på Twitter, at hun har sendt en klage til Folketingets Præsidium, fordi hun mener, det er i strid med udvalgsvejledningen ikke at oversende notater til udvalgene, når der er væsentlige politiske debatter om et emne.

“Halvanden time efter det tweet bliver notatet oversendt til finansudvalget. Du skal ikke bilde mig ind, at Finansministeriet først havde tid fredag aften. Det notat bliver alene oversendt, fordi jeg gør opmærksom på, at de bryder med god forvaltningsskik,” siger Mai Mercado.

Logo i S-kampagne

Hun mener, det er et eksempel på, hvor meget kontrol regeringen har over sit embedsværk, “men det stopper jo ikke her”.

For Konservative finder det også mere end upassende, at Socialdemokratiet bruger Finansministeriets logo i en S-kampagne direkte rettet mod Konservative om selvsamme emne.

“Man skal ikke bruge Finansministeriets logo i en valgkamp, som vi altså er midt i. Det er simpelthen ikke god skik,” siger Mai Mercado.

Endelig henviser hun til, at en medarbejder fra Finansministeriet den 8. september kontaktede Ritzau for at få udskiftet ordet "Finansministeriet" med “finansministeren” i en formulering om, at “Finansministeriet fastholder, at det er regnet ud fra De Konservatives 2030-plan".

Ifølge embedsmanden er det “ministeren, som står på mål for udtalelsen” i artiklen, skriver Information.

Hvad mener du, at de her eksempler er et billede på?

“Det er et billede på en statsminister, som vil have kontrol for enhver pris og som bruger embedsværket politisk. Hun skubber dem foran sig, og det synes jeg er meget, meget forkert.”

Har der ikke også under tidligere regeringer været den slags talkrige, hvor tal fra ministerier bliver hvirvlet ind i en politisk kamp, så der også er et element i det her af, at det bare er blevet en fortælling om Mette Frederiksen? 

“Jeg kan bare ikke komme på nogle eksempler, hvor vi skulle have handlet tilsvarende og ringeagtet det danske folkestyre. For det er det, man gør, når man presser embedsværket så hårdt. Jeg kan simpelthen ikke komme på, at vi i 2019 kunne bruge et ministeriums logo i valgkampen, eller at vores ministerier ikke ville udlevere materiale til oppositionen. Så må man vise mig de eksempler.”

Opgøret med regnedrengene

Flere tidligere ministre fra begge politiske fløje har i interviews fortalt, hvor svært det har været for dem at komme igennem med deres politiske ambitioner i embedsværket. At de har følt sig alene og måske ovenikøbet magtesløse, når de har stået overfor et stort ministerium, der opsluger dem i daglig drift.

Mai Mercado er da også enig i analysen fra Mette Frederiksen om, at det har været for svært for politikere at være politiske. Det oplevede hun selv som tidligere socialminister.

“Da jeg stoppede som minister, var jeg selv ude med en ret hård kritik af Finansministeriets rolle, fordi jeg havde en oplevelse af, at vi skulle kæmpe fra dør til dør,” fortæller Mai Mercado.

Hun oplevede, at hun først skulle kæmpe som minister mod finansministeren, dernæst var det departementschefens tur, så kontorcheferne, og til sidst “var det nærmest ned til yngste fuldmægtige, som nogle gange skulle sidde og diskutere ord med Finansministeriet”.

“Derfor var det ikke dårligt, da Mette Frederiksen startede ud med at sige, at det er politikerne, der skal formulere politik. Fordi selvfølgelig er det det. Og nogle gange var der diskussioner om ordvalg og lignende, som alene foregik i embedsværket, hvor politikerne faktisk ikke blev involveret. Sådan skal det jo ikke være. Men det er kammet over. For Mette Frederiksen holdt sig ikke kun til, at politikere skal agere politisk, og embedsmænd kun skal forholde sig til det forvaltningsmæssige.” 

Noget af det, Mette Frederiksen har gjort, er at ansætte flere årsværk i Statsministeriet for at øge styringen herfra. Er det isoleret set noget, I synes, kan give god mening?

“Jeg ved ikke, hvordan det ser ud indefra, så det er svært at svare på, om de ekstra ansættelser er relevant. Jeg noterer mig bare, at der har været en ret stor udvidelse.” 

Politiske ansættelser ad bagdøren

Men er der noget af det, Mette Frederiksen har gjort, som du faktisk tænker er visionært og sundt for vores politiske styre?

“Ja, hendes første udmelding om, at nu skulle regeringen ud og lave politik, og at man som minister ikke skulle drives rundt i manegen på enkeltsager, men strategisk planlægge, hvilke udspil, der skulle arbejdes med i en regeringsperiode. Det var fremragende. Det er noget, vi også selv vil gøre. Problemet var, at det kun var første trin i hendes tretrinsraket, og de andre trin har jeg været helt uenige i.” 

Kan der være god ræson i at tilføre politikerne flere muskler i form af politiske ansættelser for at hjælpe ministrene med også at udleve de politiske ambitioner i praksis?

“Vi var kritiske overfor, at Martin Rossen dengang, og Martin Justesen nu (stabschefer i Statsministeriet, red.), skulle sidde med i K-udvalget og Ø-udvalget. Det var et nybrud at trække en politisk ansættelse ind i magtens centrum på den måde. Og jeg er i det hele taget ikke sikker på, at det er nødvendigt at tilføre flere muskler, men det kan være lidt svært at svare på som udenforstående.” 

Så det her med at ansætte en stabschef i Statsministeriet a la Martin Rossen er ikke noget, I har tænkt jer at følge?

“Det er ikke noget, vi har diskuteret i forhold til, hvis vi på et tidspunkt skulle i regering. Men jeg tror ikke, vi har nogen planer om det, og jeg siger bare, at hvis man skal have flere politiske ansættelser, så er man nødt til at være åben omkring det. Det nytter ikke noget at snige dem ind ad bagdøren.” 

Hvad vil K gøre med pressecheferne? 

Mai Mercado henviser til, at der under denne regering har været en stor udskiftning af presse- og kommunikationschefer. Alene i løbet af regeringens to første leveår blev der udskiftet 27 presse- og kommunikationschefer.

“Det nytter ikke noget at hyre pressechefer, fordi de har været gode kammerater i ungdomspolitik. Ansættelse af politiske venner og pressechefer, der har partibogen i orden, skal ophøre. Der skal være en klar sondring mellem politik og forvaltning.”

Socialdemokratiet afviser fuldstændigt, at det har noget på sig. De siger, at der har været almindelige ansættelsessamtaler, og de bedst kvalificerede er blevet ansat...

“Men det er der jo ingen, der tror på. For eksempel var det helt uhørt, da en pressechef i Finansministeriet smækkede med døren, og sagde, at hendes partibog ikke var i orden.”

Dansk Folkeparti foreslår, at man kan indføre en karensperiode, så man ikke kan blive ansat i centraladministrationen, hvis man for eksempel kommer direkte fra en partiorganisation. Hvad tænker du om det?

“Jeg forstår udmærket, hvor det kommer fra. Det er jo et ønske om at sikre, at embedsværket er uafhængigt, men det burde ikke være nødvendigt, hvis man havde en regeringsførelse, som indebar en god forvaltningsskik. Jeg vil hellere appellere til, at man sikrer en regeringsførelse, hvor embedsmændene er uafhængige, at de syv embedspligter bliver overholdt, og at man betjener Folketinget på en måde, så de interne spilleregler bliver overholdt.” 

Så det er ikke noget, I ønsker at indføre?

“Nej, det er ikke noget, vi vil nu og her.” 

Er der ikke stor risiko for, at I også kommer til at skifte mange presse- og kommunikationschefer ud, hvis I kommer ind, fordi I vil være kritiske overfor dem, som I så mener er politiske ansættelser?

“Det er et virkelig godt spørgsmål, fordi vil man som regering acceptere, at der sidder medarbejdere, som potentielt modarbejder en, fordi de har politiske overbevisninger og ikke længere er uafhængige? Det tror jeg først, man finder ud af, når man står i det. Men det er ikke det samme som, at en ny borgerlig regering, der vil stå i en ansættelsesproces, så bare vil fortsætte med at lave politiske ansættelser. Og jeg mener ikke, at man kan se et mønster i, at vi gjorde det samme, da vi sad der.” {{toplink}}

Tillid til Barbara Bertelsen

Barbara Bertelsen er en departementschef, der har været meget synlig og omdiskuteret, og som er blevet kædet sammen med en bestemt statsminister. Hvor skadeligt er det for hele debatten om et politiseret embedsværk?

“Den eneste grund til, at Barbara Bertelsen kommer så meget i fokus er, fordi Mette Frederiksen ikke vil tage det politiske ansvar. Hun skubber Barbara foran sig, og det er virkelig uhørt. Jeg synes ikke, at Barbara Bertelsen er blevet behandlet på en ordentlig måde.”

Konservative mener, at Barbara Bertelsen skulle være blevet hjemsendt, imens hendes rolle i minkforløbet blev vurderet.

“Fordi så kunne Barbara Bertelsen være vendt tilbage til en frisk start. I stedet lod hun Barbara Bertelsen hænge i et limbo, og i dag klæber mistanken jo til hende om, at Mette Frederiksen holder hånden over hende. Det kan du bare se i kommentarsporene på alverdens netaviser.”

Hvis I bliver statsministerparti efter et valg, vil det så være svært at fortsætte med en departementschef, som hele den diskussion og mistanke klæber til?

“Mette Frederiksen har ikke gjort det nemt, og hun burde have truffet en anden beslutning, men jeg minder bare om, at der er truffet en afgørelse af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og det ville være ret uhørt, hvis man politisk begyndte at blande sig eller ændre i den afgørelse. Så det har vi ikke planer om."

Så I har tillid til Barbara Bertelsen som departementschef?

“Det er ikke noget, vi har diskuteret, men jeg ville da have tillid. Man bliver nødt til som regering at have tillid til, at det embedsværk, der hjælper en, også gør deres bedste. Og man kan ikke gå ind og træffe en anden afgørelse. Det ville være politisk indblanding.”

sine@altinget.dk