Usikkerhed, millionregninger og omstillinger: Sådan forbereder landets virksomheder sig til energikrisen

Produktionsvirksomheder landet over gør sig klar til en hård vinter. 

Siden Energistyrelsen i juni skærpede kriseberedskabet ved at erklære "early warning" er energikrisen kun taget til. 

Selvom Energistyrelsen over for Altinget understreger, at gasmarkederne fungerer, og Danmarks gaslagre næsten fyldte, oplyser styrelsen også, at situationen henover vinteren kan blive væsentligt mere alvorlig.

Det kan resultere i, at Energistyrelsen må gå et nyk op i kriseberedskabet og erklære "alert."

"Vi har gas nok i øjeblikket til at forsyne vores danske og svenske gaskunder, og derfor afspejler beredskabsniveauet den nuværende situation. Men vi kigger ind i en situation til vinter, der kan være meget mere alvorlig, og derfor følger vi – også i samarbejde med vores europæiske kollegaer situationen nøje, om - og i givet fald - hvornår man skal gå op i niveau 2," lyder det i en skriftlig kommentar fra Energistyrelsens vicedirektør, Martin Hansen. 

Niveau 2 - alert-niveauet - aktiveres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere afbrydelsen eller efterspørgslen uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger, lyder den officielle forklaring.

Og den usikkerhed får en lang rækker virksomheder til at tage sine forholdsregler frem mod vinteren.  

57 virksomheder er særligt udsatte, da de står Energinets liste over ikke-beskyttede kunder og dermed kan være i farezonen for at få nedsat gasleverancerne i tilfælde af en forsyningskrise. 

{{toplink}}

Omstilling koster Randers Tegl millionbeløb

En af virksomhederne på listen er Randers Tegl. 

Her har man set sig nødsaget til at omstille til LPG-gas, hvilket har medført en større millionregning. 

Til gengæld betyder løsningen, at produktionen ikke kommer til at lide i tilfælde af en forsyningskrise.

"Vi bruger gas til vores produktion. Vi kan ikke stille om til olie, træpiller eller kul. Og vores anlæg er lavet til at brænde med gas. Derfor er vi gået over til LPG-gas, som sejles til Esbjerg Havn, og som køres til vores værker, hvor tankene efterfyldes. Det har været en omstændig proces, og det har kostet et større millionbeløb per værk at lave den omstilling," siger Thomas Piper, administrerende direktør i Randers Tegl, der dog ikke vil komme beløbet nærmere.

Selskabet råder over fire teglværker i Danmark.

"Fra 1. august har vi omstillet de to største, og vi omstiller de to næste henholdsvis 1. oktober og 1. december, mens vores værk i Tyskland omstilles ved årsskiftet. Vi køber vores gas gennem danske udbydere, men da der er russisk gas i rørnettet, er vi indirekte med til at reducere vores afhængighed," siger Thomas Piper.

Krisen påvirker Harboes kalkulationer "i ekstrem grad"

Bryggeriselskabet Harboe har også mærket konsekvenserne af energikrisen. 

"Energikrisen rammer os først og fremmest økonomisk. De stigende energipriser påvirker vores kalkulationer i ekstrem grad og udfordrer vores indtjening," lyder det fra selskabets topchef, Søren Malling.

Søren Malling vil ikke blive mere konkret på, hvor meget energipriserne påvirker Harboes indtjening, da selskabet er børsnoteret.

"Der er mange usikkerheder, som gør, at vi ikke kan sætte et tal på. Det vi med sikkerhed kan sige, er, at energiomkostningen, som vi har lagt til grund i vores kalkulationer, ikke er i nærheden af de reelle omkostninger, som vi ser i dag," lyder det.

Topchefen forklarer, at virksomheden gerne vil bidrage til at reducere strømforbruget og energiforbruget generelt.

Derfor har virksomheden dagligt ekstraordinært fokus på at finde besparelser på energi og strøm af hensyn til samfund, miljø og vores egen pengepung.

Harboe har fået godkendt sin beredskabsplan af myndighederne, som blandt andet indebærer, at man til bryggeriet i Skælskør har lejet dieseldrevne kedelanlæg, som kan installeres med kort frist overtage hele den dampproduktion, som i dag er baseret på gas.

"Vi forventer ikke at skulle skrue ned for produktionen, ud over den normale tilpasning af produktion i forhold til sæsonen. Der vil, i så fald, være tale om en normal justering i forhold til efterspørgsel, og ikke i forhold til andre ydre forhold som energi," meddeler Søren Malling. 

Arla frygter gasmangel

Mejerigiganten Arla slår fast, at virksomheden er udsat.

"Vi operer i en industri, hvor det praktisk talt er umuligt at stoppe eller reducere produktionen," lyder det fra David Boulanger, der er direktør for global supply chain i Arla, som fortsætter:

"De høje energipriser har derfor haft en betydelig indflydelse på vores produktionsomkostninger. Men i takt med at vinteren nærmer sig, så er vores største bekymring, om vi kommer til at opleve gasmangel og strømafbrydelser."

Han slår fast, at den største risiko for virksomheden er mangel på gas.

"Derfor har vi arbejdet på forskellige scenarier på, hvordan vi kan erstatte vores gasforbrug med olie. Senest har vi besluttet at aktivere denne løsning for nogle af vores mejerier. Det er en beslutning som vi modstræbende har taget, da olie har en negativ indvirkning på vores CO2-udledninger, men vi tror på, at vi ikke har andre muligheder for beskytte vores landmænd, forbrugere og kollegaer. På den korte bane vil vi kompensere for den ekstra udledning igennem certifikater," udtaler David Boulanger.

Han oplyser desuden, at Arla er i løbende dialog med myndighederne.

"Lige nu er vores fokus på at sikre beredskabsplaner og klargøre vores store produktionssteder til at omstille sig fra gas til olie. For at dette sker hurtigst muligt arbejder vi aktivt sammen med myndighederne for at få deres godkendelse," lyder det.

Leo Pharma kan skifte på 72 timer

Da medicinalvirksomheden Leo Pharma etablerede sit nuværende gasbrændersystem for den danske produktion, anlagde man systemet som et kombinationsbrændersystem for netop at være forberedt på det tilfælde, at der kunne blive udfordringer med gasleverancer.

Det forklarer, Sven Hauptmann, executive vice president, Global Product Supply hos LEO Pharma.

"Det betyder, at vi er i stand til at skifte til olie som energikilde i en fire-dages backup periode. Det er naturligvis ikke den miljømæssige foretrukne løsning og ikke i tråd med vores ambitioner for bæredygtighed, men det er teknisk muligt. Det er dog ikke en pålidelig løsning på sigt, da det gør os sårbare grundet behov for meget store olieleverancer flere gange hver uge, hvis vi skal kunne opretholde produktionen," meddeler han. 

Kombinationsbrændersystemet betyder, at Leo Pharma er i stand til at skifte til olie som energikilde på sit danske produktionsanlæg.

"Systemet er løbende testet og vil kunne tages i brug inden for de 72 timer, som er den officielle varslingstid fra myndighederne. Og et eventuelt skift er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er dog ikke en holdbar løsning i forhold til at sikre, at levering af livsvigtig medicin til patienter og sundhedssystemer verden over kan fortsætte uforstyrret," lyder det videre.

Sven Hauptmann slår samtidig fast, at Leo Pharma vil gøre alt for at opretholde produktionsniveauet, da patienter og sundhedssystemer verden over konstant har brug for medicin.

Carlsberg skifter fra gas til olie i Fredericia

Carlsberg mærker også det øgede pres fra inflation og prisstigninger på eksempelvis råvarer, transport og energi.

Derfor har man droppet gas og skiftet til olie på bryggeriet i Fredericia.

"I forhold til knaphed på energi og forsyning heraf, så har vi længe været forberedt på denne situation, og vi har lyttet til EU's anbefaling og skiftet væk fra brugen af gas i Fredericia på grund af de reducerede leverancer fra Rusland. Det mener vi, er det rigtige at gøre i den nuværende situation og set i lyset af de seneste udmeldinger fra Rusland," lyder det i en skriftlig kommentar.

Carlsberg oplyser, at bryggeriet i Fredericia under normale omstændigheder kører på naturgas og biogas, men bryggeriet har længe været klar til at køre på olie, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Det er det nu.

"Vi har nu skiftet til olie efter EU’s anbefalinger. Vi arbejder derudover på i højere grad at gøre os fri af naturgas og har projekter i gang med dette formål," lyder det.

Beredskabsplaner er på plads

Altinget har også rettet henvendelse til Novo Nordisk, Novozymes og Danish Crown.

"På nuværende tidspunkt er gasforsyningen til vores fabrikker ikke påvirket, og i tilfælde af afbrydelse eller udfald har vi beredskabsplaner på plads. I beredskabsplanerne indgår mulighed for at bruge blandt andet olie som alternativ til gas. Det skal tilføjes, at Novo Nordisk har flere produktionsites i Danmark, og det er kun to af disse, der er på den ikke beskyttede liste," lyder det i en kort skriftlig kommentar fra Novo Nordisk, der ikke ønsker at uddybe virksomhedens beredskabsplaner yderligere.

Novozymes og Danish Crown har ikke ønsket at stille op.

Danish Crown henviser til virksomhedens melding fra foråret, hvor man meddelte, at man øjeblikkeligt ville gå i gang med at ombygge fabriksanlæggene på slagterierne i Horsens, Holsted, Aalborg og Ringsted, så de umiddelbart kan skifte mellem naturgas og andre energikilder, så selskabets gasforbrug i Danmark vil kunne nedbringes med omkring 20 procent. 

Styrelsen satser på vinter uden at afbryde gaskunder i stort omfang

Altinget har spurgt Energistyrelsen, hvor sandsynligt styrelsen vurderer det er, at de danske virksomheder henover vinteren må forholde sig til det mest kritiske scenarie, hvor Energistyrelsen må gå til niveau 3 i sit risikoberedskab og erklære "emergency."

I det scenarie vil der være en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel.

Energistyrelsens vicedirektør, Martin Hansen forklarer, at man forbereder sig på en lang række scenarier.

"Som det ser ud nu, tror jeg, at vi kommer igennem næste vinter, uden at vi skal ud og afbryde gaskunder i stort omfang, som beredskabsniveau 3 giver mulighed for. Men situationen er meget følsom over for en række forskellige ting. Hvis vi eksempelvis får en rigtig kold vinter, hvor det samtidig ikke blæser så meget, så vindmøllerne står stille, så vil efterspørgslen efter gas stige i Europa, og vi kan komme i en helt anden situation," fortæller han og tilføjer:

"Hvis det sker, og det bliver nødvendigt at gå op i niveau 3, så er vi klar til at aktivere vores nødplan, så konsekvenserne for det danske samfund bliver mindst mulige."

clh@altinget.dk