Institut for Menneskerettigheder: EU ser stort på FN's principper om virksomhedsansvar

EU har omsider fremsat sit forslag til en lov om virksomheders samfundsansvar under overskriften "Sustainable Corporate Due Diligence". Lovforslaget indebærer, at udvalgte virksomheder skal kortlægge de negative aftryk, som de sætter på menneskerettigheder og miljø – og sørger for at forebygge og afbøde konsekvenserne heraf.

Det skal ske inden for de internationale rammer, som bliver sat af eksempelvis UNGP, altså FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Det har taget lang tid at nå hertil, og trods ihærdig lobbyisme og politiske kompromiser har mange af forslagets ret ambitiøse aspekter overlevet. Lovforslaget gælder virksomhedens indvirkninger i hele værdikæden.

Lov kan stadig blive en hæmsko

Det betyder, at virksomheder ikke kun forventes at udøve nødvendig omhu – "due diligence" – i deres egen drift eller over for leverandører; de forventes også at tage et ansvar for de negative indvirkninger af deres produkter og services i afsætningsleddet ("downstream", som det hedder i fagsproget). Hvis virksomhedens due diligence ikke har været tilstrækkelig, lægger lovforslaget op til, at den kan holdes juridisk ansvarlig for skade på mennesker eller miljø.

Endelig placerer lovforslaget et ansvar hos virksomhedsledelsen for at sikre – og føre tilsyn med – virksomhedens due diligence. Det har netop været en af knasterne i processen og har undervejs mødt betydelig modstand. Også fra danske erhvervsorganisationer.

Hvis loven vedtages i sin nuværende form, kan den få en betydelig positiv indvirkning på mennesker og miljø. Men det forudsætter vel at mærke, at den bliver effektivt implementeret. Der er nemlig fortsat fare for, at dele af loven bliver en hæmsko snarere end et middel til at opnå den ønskede effekt.

Risikerer at sætte udviklingen tilbage

Først og fremmest har alle virksomheder et ansvar for at respektere menneskerettighederne, uanset virksomhedens størrelse eller øvrige omstændigheder. Det har FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv for længst fastslået.

Desværre er lovforslagets omfang ikke tilsvarende bredt. Forpligtelserne vil kun vil gælde for større virksomheder og i praksis betyder det, at loven kun vil gælde for omtrent 13.000 EU-baserede virksomheder og 4.000 virksomheder uden for EU. Det svarer til omtrent én procent af alle virksomheder i EU.

Den indbyggede forventning er, at de store vil støtte deres mindre forretningspartnere i at drive forretning på ansvarlig vis. Det er dog ikke kun en afvigelse fra FN's retningslinjer, men også fra den bevægelse der har været på området.

I de senere år har der netop været øget fokus på at tilskynde og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til at implementere deres egne processer for nødvendig omhu på en proportional måde. Man kan frygte, at tilgangen i den nye lov vil rulle noget af den udvikling tilbage.

Papirbureaukrati eller reelle forbedringer?

Noget andet er, at der er elementer i forslaget, der risikerer at opbygge papirbureaukratier fremfor forbedringer for mennesker.

Forslaget lægger betydelig vægt på, at virksomheder skal bede forretningspartnere om at love, at de vil handle ansvarligt. Det skal ske gennem "kontraktlige forsikringer" med udgangspunkt i et defineret adfærdskodeks, og virksomhederne skal så kontrollere, at deres partnere lever op til disse krav.

Det lyder måske godt. Men i praksis skaber det en risiko for, at virksomhederne undlader at kigge deres samarbejdspartnere i kortene eller samarbejde om at løse udfordringerne. De kan i stedet dække sig ind under, at de i kontrakten har fået skriftlige garantier for, at menneskerettighederne respekteres – og så overlade kontrollen til en tredjepart.

{{toplink}}

Adfærdskodekser, auditering og certificering anvendes allerede i vid udstrækning og har desværre ikke vist sig særligt effektive til at forhindre virksomheders negative menneskerettighedsindvirkninger. Det er der heldigvis mange af de store virksomheder, der har øje for og tager alvorligt. Større frontløbervirksomheder har udviklet mere sofistikerede tilgange til at sikre den ansvarlige adfærd op og ned i kæderne.

Derfor kan man frygte, at lovforslagets fokus på kontraktklausuler reelt vil medføre et tilbageslag på dette område, særligt idet lovforslaget kun er målrettet de store virksomheder.

Uklarhed giver distance

For det tredje begrænser forslaget virksomhedens nødvendige omhu til visse led i kæden: Virksomhedens egen drift, datterselskaber samt forretningspartnere i 'etablerede kommercielle relationer'.

Definitionen af det sidstnævnte begreb er uklar og skaber derfor usikkerhed. Hvilke typer af relationer taler vi om, og hvor omfattende er kravet om nødvendig omhu dermed?

I den franske lov om virksomheders samfundsansvar findes et lignende koncept. Det er blevet kritiseret for at tilskynde virksomheder til at holde forretningspartnere ud i strakt arm i stedet for at samarbejde tæt og vedholdende om at forbedre arbejdet med menneskerettigheder og miljø.

Kattelem ude af trit med FN's retningslinjer

Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om oprejsning til mennesker, som er blevet udsat for negative menneskerettighedsindvirkninger.

I FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv er der en forventning om, at en virksomhed giver mulighed for oprejsning, hvis den har forårsaget eller bidraget til problemet. Og i lovforslaget står der godt nok, at en virksomhed kan være forpligtet til at yde økonomisk kompensation, hvis der opstår negative indvirkninger på menneskerettigheder eller miljø.

Men FN's retningslinjer kræver, at virksomheder sørger for – eller samarbejder om – en bredere vifte af mulige veje til oprejsning. Penge er ikke altid svaret. Desuden indeholder forslaget en kattelem til virksomhederne: De kan undgå at blive holdt juridisk ansvarlige ved at påberåbe sig kontraktklausuler. Det er helt ude af trit med FN's retningslinjer.

Erhvervslivet er vigtig del af løsningen

Det har været en langvarig proces at nå hertil, og der venter fortsat hårde forhandlinger, inden forslaget bliver til lov og skal håndhæves. Det er afgørende, at lovforslaget justeres, så det i højere grad stemmer overens med FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Verden står over for udfordringer, som kræver hurtig handling og ikke kan afhjælpes uden erhvervslivet. Og skulle vi have glemt det, er klimaforandringer, pandemier og væbnede konflikter med til at understrege den tiltagende ulighed i verden. En ulighed, som også øger risikoen for, at menneskers rettigheder knægtes.

Vi må sikre, at loven skaber de nødvendige forbedringer. At den ikke bliver en tilbagevenden til tidligere praksis, men derimod når sit mål: At tilskynde virksomhederne til at engagere sig endnu mere i deres ansvar for menneskerettigheder og miljø.

debat@altinget.dk