Djøf: Nyt lovforslag om virksomhedsansvar forslår som en skrædder i helvede

Det klinger hult i mine ører, når Didier Reynders, EU’s kommissær for retlige anliggender, udtaler, at ”we can no longer turn a blind eye on what happens down our value chains”.

Udtalelsen faldt i New York Times i forbindelse med offentliggørelsen af EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny lov om virksomhedsansvar og due diligence, der skal sikre, at EU’s virksomheder tager bedre vare på menneskerettigheder, miljø og klima.

Lovforslaget forslår som en skrædder i helvede, når man går det efter i sømmene. Jeg må desværre konstatere, at EU-Kommissionen lige præcis har sat kikkerten for det blinde øje, for der er ikke mange forpligtelser tilbage for virksomhederne at løfte.

Pænt på papiret

Erhvervslivets lobbyister er lykkedes lidt for godt med at tage brodden af lovforslaget. Og det er ærgerligt. For verden har brug for, at virksomhederne forpligter sig, tager ansvar for klodens fremtid og sikrer forsvarlige produktions- og arbejdsvilkår i hele værdikæden.

Jeg ærgrer mig mest af alt over, at udspillet kun kommer til at omfatte én procent af virksomhederne i EU og i omegnen af 250 virksomheder i Danmark.

Samtidig er både bestyrelsesansvaret, de økonomiske incitamenter for virksomhedernes topledelse og sanktionsmulighederne i tilfælde af lovovertrædelser blevet så udvandet, at vi står tilbage med et lovforslag, der måske på papiret ser tilforladeligt ud, men som ikke kommer til at flytte de nødvendige hegnspæle til gavn for den grønne omstilling, håndhævelse af menneskerettigheder og ordentlige sociale forhold i virksomhedernes leverandørkæder.

Og listen af skuffelser fortsætter desværre, når man læser videre.

Det bliver nemlig op til de nationale myndigheder at fastlægge nærmere regler for virksomhedernes forpligtelser i forhold til at gennemføre due diligence, og selv den mest positive læsning af lovforslaget kan ikke fjerne en bekymring for, at det kan blive lidt for tilfældigt fra medlemsland til medlemsland, hvordan disse forpligtelser bliver defineret og udmøntet.

Det samme gør sig gældende med de sanktioner, som de enkelte medlemslande bliver ansvarlige for at beslutte overfor de virksomheder, der ikke overholder lovens bogstav.

Så ja, lige så glad jeg var for EU’s barseldirektiv, lige så skuffet er jeg over EU-Kommissionens udspil om virksomhedsansvar.

Virksomhederne skal gå forrest

Men når det er sagt, skal fraværet af ambitioner i EU-Kommissionens udspil naturligvis ikke holde den progressive del af dansk erhvervsliv tilbage.

Tænk engang, hvis danske virksomheder gik foran og blev dem, der hævede barren for god og bæredygtig selskabsledelse på tværs af industrier?

En central del af dansk erhvervsliv er allerede i dag frontløbere, når det gælder om at tage samfundsmæssigt ansvar og opretholde ansvarlig produktion og ordentlige forhold i leverandørkæden.

Jeg kan derfor kun opfordre de mange visionære virksomhedsledere til ikke alene at sikre deres position i fremtiden, men også skubbe på i deres respektive industrier for, at der bliver skabt bedre rammer for både miljø, menneskerettigheder og sociale forhold i hele værdikæden uanset, hvor produktion og underleverandører måtte befinde sig på verdenskortet.

Vi har ikke råd til at negligere, at mange af vores medarbejdere vægter virksomhedernes samfundsansvar stadigt tungere end kortsigtet profit. Hvis virksomhederne hæver barren nu, vil det kun gavne virksomhedernes bundlinje, fordi det styrker deres mulighed for at tiltrække viden, talent og investeringer.

Og ikke mindst: Vi har en moralsk forpligtelse og kan ikke være andet bekendt overfor de kommende generationer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk