Helligdage skrives helt ud af lovgivningen: "Regeringen sniger en helligdagsreform ind ad bagvejen"

En lille detalje i lovgivningen om afskaffelsen af store bededag er et brud med 1.000 års traditioner.

Så drastisk er meldingen fra professor i kirkeret Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet.

Afskaffelsen af store bededag betyder, at lukkeloven ændres, og i det ændringsforslag fremgår det i en kort sætning, at begrebet 'helligdage' fremover udgår af loven. Julen, påsken og pinsen og de andre helligdage er stadig remset op, men i en lovgivningsmæssig kontekst er de ikke længere helligdage.

Og hvad der kan lyde som en ubetydelig detalje, er faktisk en ret gennemgribende ændring, fortæller Lisbet Christoffersen.

Ved at skrive ordet ud af loven adskiller man nemlig begreberne 'helligdage' og 'lukkedage' – begreber, der ellers traditionelt har været forbundne. Det betyder, at "folkekirken får sine helligdage for sig selv", forklarer professoren.

"De sidste 1.000 år har kirkens helligdage været samfundets lukkedage. Det har været et fælles begreb, hvor enhver holder fri. Med den her lille lovtekniske ændring kan man nu bare ændre lukkeloven uden at skændes med folkekirken i fremtiden," siger Lisbet Christoffersen og fastslår:

"Ved at tage helligdagsbegrebet ud af loven sniger regeringen en helligdagsreform ind ad bagvejen."

Biskopper: Det er stærkt problematisk

Også forskellige kirkelige aktører har på det seneste forsøgt at råbe op om lovændringen.

I et debatindlæg i Altinget har organisationen Danske Kirkers Råd advaret imod, at det fremover vil blive lettere fra politisk side at fjerne flere helligdage.

"Fremover vil der altså alene henvises til lukkeloven, mens helligdagene i det 'kristne land' Danmark er skrevet ud af loven. Det vil unægtelig gøre det bekymrende meget lettere for regeringen fremover at fjerne disse helligdage uden forpligtelsen af at være i kritisk samtale med de kirkelige parter," lyder det i indlægget.

Landets biskopper har i et offentligt brev til formanden for Kirkeudvalget, Danmarksdemokraternes Søren Espersen, også advaret imod, at man udskifter ordet helligdage.

"Efter en ændring af lovteksten i lukkeloven vil en helligdag forsat være en helligdag. Og en fjernelse af (yderligere) en helligdag vil også efter lovændringen kræve drøftelse med folkekirken og kongelig resolution," lyder det i brevet, som fortsætter:

"Men der bliver med lovændringen gjort op med det princip, at folkekirkens helligdage også er helligdage udenfor – om vi så må sige – folkekirkens rum. Dette er selvsagt stærkt problematisk af flere årsager."

Herefter remser biskopperne op, at helligdage tjener en masse formål i samfundet.

Eksempelvis at dagene "sætter en ramme for vores liv", at de er omgivet af et andet tankesæt, som peger på "refleksion og fordybelse", og at de fastholder og fornyer vores historie – og at vi derfor bliver "historieløse" ved at adskille helligdage og lukkedage.

Et mere sekulariseret land

Det sidste advarer Lisbet Christoffersen, professor i kirkeret, også om. Hun mener, at lovændringen er et udtryk for, at statens og kirkens domæner bliver skilt ad.

Hun sammenligner en helligdag med en mønt, hvor staten stod på den ene side af mønten og kirken på den anden. Men nu bliver de to sider af mønten adskilt.

"Vi bliver et mere sekulariseret land lovgivningsmæssigt," slår hun fast.

Hun er dog i tvivl om, hvorvidt det har været et formål fra regeringens side at sekularisere. Hun hælder til, at det er en ubevidst sideeffekt.

"Var det virkelig det, regeringen ville? Det tror jeg faktisk ikke, at det var," siger Lisbet Christoffersen.

Altinget har foreholdt kritikken for Kirkeministeriet med henblik på at få en kommentar fra kirkeminister Louise Schack Elholm (V). Ministeriet er ikke vendt tilbage.

pin@altinget.dk