Derfor er landets største erhvervsorganisationer tilbageholdende i debatten om store bededag

Sædvanligvis er DI og Dansk Erhverv blandt de første til at kommentere - og rose - skiftende regeringers arbejdsudbudsreformer.  

Reaktionen efter SVM-regeringens regeringsgrundlag var ingen undtagelse.

Men når det kommer til regeringens specifikke forslag om at afskaffe store bededag som helligdag, er landets to største erhvervsorganisationer bemærkelsesværdigt tilbageholdende med at give deres mening til kende. 

Mens forslaget har domineret nyhedsfladen i de første uger af januar, og den samlede fagbevægelse har meldt sin modstand mere end almindeligt klart ud, er der anderledes stille fra arbejdsgiversiden.

Hverken DI eller Dansk Erhverv ønsker at stille op til interview om forslaget, det store centrale tema glimrer ved sit fravær på organisationernes respektive hjemmesider, og de to lobbyistmastodonter har heller ikke har afleveret selvstændige høringssvar til lovforslaget om at afskaffe helligdagen, der anslås at øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer fra 2024.

I alle henseender henviser man til storebror i form af paraplyorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

{{toplink}}

SMV'er i offensiven

I skarp kontrast til DI og Dansk Erhverv - hvor sidstnævnte ellers selv foreslog at afskaffe store bededag som hellidag for at øge arbejdsudbuddet i 2007 - har SMVdanmark nu meldt sig på banen med klar opbakning til lovforslaget, ligesom erhvervsorganisationen også har fremsendt et selvstændigt høringssvar. 

Budskabet er klart: 

Forslaget om at afskaffe en helligdag er "sympatisk", fordi alle bidrager til at øge arbejdsudbuddet, fagbevægelsen får en bredside, og SMV'ernes talerør foreslår endda at justere forslaget, så anden pinsedag afskaffes fremfor store bededag.

Næsten lige så forudsigeligt som, at dag følger nat, har udmeldingerne fra SMVdanmark antændt en ordkrig med fagbevægelsen.

Og lige her er sagens kerne. 

For SMVdanmark er ikke en del af DA-fællesskabet, hvor man i langt højere grad skal skele til et andet tema, der - i modsætning til store bededag-debatten - fremgår øverst på både DA og DI's hjemmesider: 

Overenskomstforhandlingerne 2023.

Aftalen med FH

Løn og arbejdstid er normalt noget, som arbejdsgiverne under DA-paraplyen aftaler direkte med lønmodtagerne i regi af FH. Altså uden at politikerne på nogen måde skal lovgive om det, som det sker i lovforslaget fra regeringen.

Netop nu er overenskomstforhandlingerne i gang på det private arbejdsmarked, og som optakt til forhandlingerne har FH og DA indgået en aftale, som arbejdsgiverne er forpligtet af.

I dokumentet, som DA-direktør Jacob Holbraad og FH-formand Lizette Risgaard underskrev i november 2022, står der for eksempel:

"DA og FH er enige om, at overenskomstparternes muligheder for at foretage de nødvendige prioriteringer som udgangspunkt forudsætter, at overenskomsttemaer ikke behandles parallelt i andre fora, og at parterne vil tilstræbe, at dette ikke sker."

Med andre ord skal politikerne ifølge arbejdsmarkedets partier holde fingrene væk.

Her er SMVdanmark sat fri på en helt anden måde, da organisationen ikke hører til under DA-paraplyen, og derfor ikke skal tage samme hensyn for at undgå at forpeste forhandlingsklimaet i overenskomstforhandlingerne.

Modstår fristelsen

Både Lars Sandahl Sørensen og Brian Mikkelsen har i flere år forsøgt at råbe politikerne op i forhold til at vedtage reformer, der øger arbejdsudbuddet. 

Nu er der pludselig flertal for et indgreb, der øger arbejdsudbuddet med 8.500 og endda relativt hurtigt.

Derfor er det ikke utænkeligt, hvis erhvervsbosserne føler sig fristet af at bakke regeringens forslag op - ligesom SMVdanmark har gjort - men indtil videre modstår DI og Dansk Erhvervs øverste ledelse fristelsen ved at sende spørgsmålet videre til DA. 

Torsdag var der så en form for tæppefald, da høringsfristen til regeringens lovforslag udløb.

Det store spørgsmål var, hvordan DA på vegne af medlemsorganisationerne ville balancere mellem på den ene side at anerkende regeringens intention om at øge arbejdsudbuddet og på den anden side holde musketereden med FH, så forhandlingsklimaet ikke forværres.

DA formåede at holde tungen lige i munden ved at vælge en både-og-tilgang.

Man roste hensigten, men kritiserede regeringen for at blande sig i de overenskomster, som arbejdsgiverne selv har indgået med de faglige organisationer. 

"Samlet set er DA positive overfor formålet i regeringens initiativ om at skabe mere arbejdskraft og økonomisk råderum, men vejen derhen er problematisk," lød svaret.

DA følte desuden et behov for at understrege, at forslaget ikke er kommet fra arbejdsgiverorganisationen.

"DA finder dog, at lovforslaget går meget langt i forhold til overenskomsterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regulering er altid betænkelig," lød det videre.

Erhvervsorganisationerne balancerer stadig på den smalle sti.

{{toplink}}

clh@altinget.dk, red@altinget.dk