DI: Erhvervsstøtteordningerne har ikke meget med erhvervsstøtte at gøre

Da regeringen sidste år fremlagde reformudspillet Danmark kan mere I, var en delvis sanering af de såkaldte erhvervsstøtteordninger med som et element til at finansiere nogle af de forslag, som det koster penge at gennemføre for staten. I udspillet stod der dog ikke noget om præcis hvilke af de mere end 200 ordninger, man havde blikket rettet imod.

Da Regeringen nogle måneder senere præsenterede aftalen Danmark kan mere I sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, havde idéen om at skære i erhvervsstøtteordningerne overlevet de politiske forhandlinger og fundet vej til aftaleteksten.

3,5 milliarder kroner skal der findes, hvis ambitionen om at gøre forsknings- og udviklingsfradraget permanent, og investeringer i den grønne omstilling skal blive til virkelighed. Begge dele støtter vi varmt i DI.

Skiftende regeringer har fejlet samme spareøvelse

I aftaleteksten står der ikke et pip om i præcis hvilke støtteordninger, man agter at finde pengene. Det forstår jeg helt ærligt godt, for det er mildest talt en øvelse, det er lettere at tale om end at udføre.

Det ved vi, for det er forsøgt mange gange før. Skiftende regeringer og udvalg, herunder Skattekommissionen med Carsten Koch i spidsen, har gennem de seneste 15 år forsøgt sig med netop dén øvelse, dog uden store resultater. Det siger noget om, hvor svært det er.

Logikken er ellers åbenlys: Lempelser i for eksempel erhvervsbeskatningerne bliver finansieret ved at luge ud i ordninger, hvorfra virksomheder slæber sække med penge ud af statskassen, må man forstå.

Noget-for-noget-logikken. Det giver intuitivt mening – også for mig. Problemet med øvelsen er bare, at rigtig mange af erhvervsstøtteordningerne ikke har spor med erhvervsstøtte at gøre, men er puljer, der tilgodeser en stribe andre – både gode og legitime – formål end at støtte danske virksomheder.

Erhvervsstøtten har et andet formål

For eksempel bliver der givet støtte til driften af færger til de danske øer af hensyn til den geografiske sammenhængskraft i landet. Finansieringen af hele VisitDanmark, og dermed den nationale markedsføring i udlandet, er også en del af erhvervsstøtteordningerne.

Begge dele er vanskelige at forestille sig nedlagt. Læg dertil ordninger med sociale, almennyttige eller kulturelle formål, som bestemt er legitime, men som man næppe kan betegne som egentlig erhvervsstøtte. 

Derudover er mange af støtteordningerne sat i verden for at understøtte den grønne omstilling, herunder for eksempel screening og forundersøgelser til udbud for havvind, tilskud til udfasning af olie- og gasfyr og tilskud til rensning af biogas og mange andre grønne ordninger, som tjener et andet politisk bestemt formål end at støtte danske virksomheder.

Jeg skal ikke trætte dig, der stadig læser med, med en slavisk gennemgang af ordningerne, for en sådan ville gentage det samme billede: en stribe ordninger og puljer, som understøtter gode formål, men som ikke kan betegnes som egentlig erhvervsstøtte.

Derfor har noget-for-noget-logikken også den brist, at man sammenblander pærer og æbler. For man leder efter ineffektive erhvervsstøtteordninger i en pulje af ordninger, der er sat i verden for at understøtte helt andre hensyn af for eksempel kulturel, regional eller social karakter. Man leder efter pærer i en kurv af æbler. Det er givet en opgave, det er svært at få til at gå op.

DI hjælper gerne, men virksomhederne skal beskyttes

Når det så er sagt, så bidrager vi fra Dansk Industris side meget gerne konstruktivt til at underlægge erhvervsstøtteordningerne endnu en gennemgang med tættekammen.

Den øvelse uagtet, så ville det for alles skyld være gavnligt med en oprydning i, hvad der er reel erhvervsstøtte, og hvad der tjener helt andre formål.

Derudover anbefaler vi en egentlig effektmåling af ordningerne, der kan vise, om de virker efter den politiske hensigt, der lå til grund for etableringen, og ikke blot om de bevilgede penge bliver brugt.

Finder man ved den oprydning frem til rene støtteordninger, som ovenikøbet er ineffektive, vil vi fra Dansk Industris side bifalde en sanering.

Det samlede hensyn må dog naturligvis være, at det ikke fører til, at det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det har ingen gavn af.

{{toplink}}

debat@altinget.dk