Tekniq: Fjern støtteordninger uden grøn værdi

Den grønne omstilling er et fælles ansvar. Derfor er det også rimeligt nok, at man kigger mod de godt 200 erhvervsstøtteordninger, når der skal hentes 3,5 milliarder kroner til blandt andet investeringer i netop den grønne omstilling.

Som udgangspunkt ikke en umulig øvelse med tanke på, at støtteordningerne i alt udgjorde 42 milliarder kroner i 2021.

Alle brancheorganisationer vil naturligvis foretrække, at der ikke røres ved lige præcis de støtteordninger, som netop deres bagland er glade for. Men hvis vi for et kort øjeblik skal droppe det økonomiske tunnelsyn, er det vigtigste, at man fokuserer på ordninger, som giver grøn værdi – for eksempel kunne man vælge at fjerne afgiftsfritagelsen for diesel.

Vi skal altså gøre Danmark klar til fremtiden i stedet for krampagtigt at holde fat i et trecifret antal små pytter af støttekroner. Alene antallet af ordninger (200!) viser, at det ikke er effektiv brug af midler.

Det kræver benhård prioritering.

Eksempelvis vil det ikke give den store mening at skære i de støtteordninger, der har et grønt sigte for så at bruge besparelserne på grøn omstilling.

For det gælder om at skabe den størst mulige værdi for det danske samfund og erhvervslivet – og ikke mindst, at vi rykker Danmark mod en grønnere fremtid.

Dansk erhvervsliv er så tilpas fremsynet, så man er i stand til at bidrage med velgennemtænkte forslag til, hvor der er mest at hente. Hvis vi altså vel at mærke får lov til at give vores mening til kende.

For som det ser ud lige nu, vil der ikke komme til at sidde repræsentanter fra erhvervsorganisationerne, når en ekspertgruppe til efteråret skal komme med anbefalingerne til, hvilke erhvervsstøtteordningerne, der skal leve videre, og hvilke, der falder for sparekniven.

Lyt til erhvervslivet

Bekymringen er selvfølgelig, at det bliver et virvar af særinteresser, som ekspertgruppe og embedsmænd efterfølgende skal navigere i.

Og naturligvis skal det ikke være sådan, at nogen interesseorganisationer bare får mulighed for at tromle alle andre for at få tilgodeset de ordninger, der gavner lige præcis deres virksomhedsmedlemmer.

Omvendt så virker det også mærkeligt, hvis man helt afholder sig fra at lytte til den del af erhvervslivet, der rent faktisk har benyttet sig af støtteordningerne, og derfor også kan svare på, hvorfor nogle ordninger tilvælges og andre fravælges.

Behov for afklaring

Her og nu er der dog primært brug for at komme i gang med prioriteringen og få en afklaring af de støttemæssige rammebetingelser.

Erhvervsminister Simon Kollerup selv siger, at han ikke kan garantere en afklaring af, hvor der skal skæres i støtteordningerne, på denne side af det næste folketingsvalg.

Noget, som måske også kan hænge sammen med, at besparelser på erhvervslivet næppe ligefrem vil være en vindersag for den siddende regering.

Det er bare ikke optimalt med denne usikkerhed for et erhvervsliv, der, ligesom resten af landet, ellers var ved at finde tilbage til en form for normalitet på bagkant af coronakrisen – i hvert fald lige indtil Putin valgte at slippe sine stormagtsdrømme løs på Ukraine.

Så derfor, kære Simon, få dine politiske kollegaer ud af busken og få meldt klart ud, hvor I mener, der skal skæres i erhvervsstøtteordningerne. Bevar de ordninger, som skaber grøn værdi, og hav modet til at fjerne dem, der alligevel ikke fungerer – uden skelen til symbolske særinteresser.

Det gælder om at skabe den størst mulige værdi for dansk erhvervsliv og dermed for dansk økonomi på vejen mod en grønnere fremtid – ikke om at tækkes dem, der råber højest.

debat@altinget.dk