Beretning fra Minkkommissionen kommer i slutningen af juni

Minkkommissionen præciserer nu, at den forventer at løfte sløret for sin fulde undersøgelse af forløbet om aflivning af mink i ultimo juni. 

Minkkommissionens beretning er klar i slutningen af juni. 

Det oplyser Minkkommissionen i en mail til Altinget.

Hidtil har kommissionen meddelt, at den samlede undersøgelse af forløbet om aflivning af alle mink i Danmark i november 2020 ville blive lagt frem i juni, men nu præciserer Minkkommissionen altså, at tidspunktet er 'ultimo juni'.

Der er endnu ikke sat en bestemt dato, men når det sker, vil det fremgå af kommissionens hjemmeside, oplyser Minkkommissionen videre.

{{toplink}}

Blev udskudt fra april til juni

Minkkommissionen indledte sit arbejde 23. april 2021, og efter den oprindelige plan skulle kommissionens konklusioner være klar i april 2022. 

Men i november blev kommissionen pålagt en ekstraopgave, da Folketinget ønskede, at også Rigspolitiets actioncard skulle granskes. 

Folketinget ønskede, at det skulle ske inden for den i forvejen fastsatte tidsramme, men i december oplyste Minkkommissionens formand, Michael Kistrup, til Folketinget, at det ikke blev muligt.

Derfor søgte han udsættelse til juni. 

Den plan blev endeligt vedtaget på et møde mellem Minkkommissionen og Folketingets Granskningsudvalg i slutningen af januar. 

I foråret har Minkkommissionen genafhørt flere vidner herunder Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. 

Efter 34 dage sluttede Minkkommissionen afhøringerne 8. april.

Læs Altingets gennemgang af afhøringerne dag for dag her

Forrige artikel Ny forskning: Ansatte med fysisk arbejde er langt mindre belastet end troet Ny forskning: Ansatte med fysisk arbejde er langt mindre belastet end troet Næste artikel Forhandlinger står i stampe: EU-lande uenige om forbud mod russisk olie Forhandlinger står i stampe: EU-lande uenige om forbud mod russisk olie
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.