Thea Utoft Høj Jensen er blandt Bruxelles' mest indflydelsesrige personer

Det amerikanske medieselskab Politico har udpeget den danske Thea Utoft Høj Jensen som en af Bruxelles' top 40 mest indflydelsesrige personer. Hun er administrerende direktør i Public Affairs-bureauet FTI Consutlings hovedsæde i Bruxelles.

Thea Utoft Høj Jensen navn ringer måske ikke mangler klokker i dansk politik.

Men det burde det gøre, hvis man spørger det amerikanske medieselskab Politico, som fredag udgav deres liste over Bruxelles' top 40 mest indflydelsesrige personer.

Nummer 16 på listen er nemlig den danske Thea Utoft Høj Jensen, som er administrerende direktør i Public Affairs-bureauet FTI Consutlings hovedsæde i Bruxelles.

"Høj Jensen gik fra at være Danmarks pengemaestro til superlobbyist for omkring fire år siden og udnyttede sine dybe forbindelser og endnu dybere viden om finansielle servicespørgsmål i en af ​​Bruxelles største konsulentvirksomheder," skriver Politico og uddyber:

"Som diplomat skilte hun sig ud for sit greb om politik, samt for sine initiativer til bekæmpelse af pegehvidvaskning og andre økonomiske sager – såvel som for sin work-hard/play-hard stil, hvor hun sludrede med kontakter til langt ud på natten over cocktails."

Listen har til formål at kortlægge hvilke personer i Bruxelles, der er magtudøvende og dagsordensættende og indbefatter "embedsmænd, erhvervpersoner, lobbyister, kampagnefolk og politiske hjerner".

Høj Jensen placeres lige mellem Sylvain Giraud, leder for generaldirektoratet for sundhed og fødevaresikkerhed, og Mike Morrissey, præsident i European Society of Association Executives og administerene direktør i European Cancer Organisation.

Thea Utoft Høj Jensen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har tidligere erfaring som både specialkonsulent i Finanstilsynet samt som særlig rådgiver i Erhvervsstyrelsen. 

Forrige artikel Tidligere pressechef i Transport- og Boligministeriet bliver kommunikationschef i Billund Tidligere pressechef i Transport- og Boligministeriet bliver kommunikationschef i Billund Næste artikel Dødsfald: Fhv. adm. overlæge Asger Juul (75)